Jeg mangler lidt at folk siger deres mening:-).

Det er guld med god opbakning

EKBJ skriver:

Jeg når lige og blive 16, men gør vidst ikke den store forskel? 
Min mor har selv tilbudt at jeg kunne bo ved hende det første stykke tid, hun er klar til at hjælpe og det hele. :-) 

min kæreste er 21, og på et tidspunkt skal vi da også i egen bolig. men at få barn og skulle flytte hjemmefra er bare to alt for store ting på samme tid, synes jeg. 

Så synes jeg helt klart at du/i skal bo ved din mor indtil du er klar.. 

Det er urimeligt at bede dig flytte hjemmefra oveni at du bliver mor..
Det bedste vil jo være hvis din kæreste kan være der så meget som muligt, så i får en hverdaf sammen.. 

lærkes_mor skriver:

Hvis dig og din kæreste bor sammen, har det godt og det er fælles barn, så kan jeg godt forstå ham.... han vil vel også være sammen med dig og hans lille nye baby. Den første tid er så speciel og går så hurtig... kan godt forstå han ikke vil være den foruden...


Men samtig kan jeg godt forstå at du føler det trygt ved din mor.... der er ikke mulighed for at du kan være der en uge og hun så kan komme på besøg ofte? sådan lidt et kompromi....

 

 

Men kommer an på meget... er i vant til at bo selv osv

min kæreste er vant til at bo selv, og inden jeg fandt ud af at jeg var gravid havde jeg planer om at skulle flytte i ungdoms bolig. Så det bliver ikke noget problem. 

Har tænkt meget på det med om jeg kunne bo en uge eller nogle dage ved hende og så kunne hun ellers komme modsat. :-) det er en god idé, tak.  

Tvillingemor90 skriver:

Hvis du føler du har brug for søtte så synes jeg du skal bo ved din mor, men kan godt forstå din kæreste også gerne vil være far osv. 

Kunne han evt bo hos din mor sammen med dig i den periode det står på, så kan han måske også lære nogle ting 

Det kunne han sagtens, det har han også fået at vide :-). 

EKBJ skriver:

Det kunne han sagtens, det har han også fået at vide :-). 

så bliv du hos din mor! Han må havde forståelse for din usikkerhed og at du føler behov for støtte fra din mor. Du gør det jo for jeres barns skyld. 

Hvis han har fået muligheden om at flytte ind, så er det hans valg om han vil gå glip af den første tid eller ej. 

held og lykke med det hele 

Tilbyd atkæresten kan flytte med hjem. Kan sagtens forstå dig. Du erkun 15 år og jo altså megetnormalt at bo hjemmei den alder, detmå din kæreste også kunne forstå. Samtidig skal du forstå ham, og hansfrygt for ikke at blive en lige så stor del af begivenheden. Det er jo også hans barn. Derfor forslår jeg at i sammen bor hjemme ved din mor, hvor i kan få støtte og hjælp og lære at være forældre. Husk det er jer der er forældre og din mor der er mormor . Skønt at din mor bakker sådan op og støtter jer. Men inviter kæresten til at bo ved jer, det er mit bedste råd. Bagefter kan i evt. Finde en bolig tæt på din mor, så i stadig har hende tæt på. kram  

EKBJ skriver:

Vi har undersøgt mulighederne:-). 

okay er det så planen at du flytter sammen med kæresten ? eller ? 

og hvad siger de gamle til at der kommer sådan en lille en i huset igen ? går selvf. ud fra at de glæder sig til at blive bedsteforældre, men nu tænker jeg sådan mere praktisk.