Min fødselsberetning for min lille prins Phillip.
Det hele startede den 16. november 2010 ca. kl. 23.30 da jeg begyndte at få nogle mavekramper, men jeg tænkte ikke rigtig videre over det da jeg altid har haft det. Ud på natten blev de meget kraftigere og begyndte at komme regelmæssigt med ca. 4 min. Imellem dem, hvilket gjorde mig utrolig bekymret og da kl. var omkring 3 vækkede jeg min kæreste og sagde at jeg havde rigtig ondt og om han ikke godt ville ringe til fødegangen – og i mens han gjorde det gik jeg i bad.
Ca. kl. 3.45 nåede vi fødegangen og blev vist ind på et af ”værelserne” og der lå jeg så i næsten en halv time hvor mavekramperne bare blev værre og værre og med tiden blev til veer, der kom en og kørte en kurve og undersøgte mig – jeg var heldigvis ikke åben og der var stadigvæk 1,5 cm livmoderhals tilbage. Jeg fik noget ve hæmmende da jeg kun var 31+4, det virkede rimelig hurtigt og jeg faldt i søvn ret kort efter da vi alligevel ville blive holdt der til observation. Dagen efter havde jeg det nogenlunde og tog indtil byen med min svigermor og gik op og ned af strøget, og fik købt en masse ting – især til Phillip.
Det var som om at mavekramperne begyndte igen, det var ikke særlig slemt så jeg bed bare smerten i mig – der var kl. lige omkring 13.30, vi tog så hjem til hende hvor min kæreste så kom da han havde fået fri, mavekramperne havde taget utrolig meget til og jeg var blevet nødt til at lægge med ned inde på sofaen, jeg sagde ikke noget til min svigermor om mine smerter men jeg sendte en sms til min kæreste og kunne godt mærke at han blev lidt urolig.
Da vi havde spist var det som om at de var forsvundet lidt men hen ad aftenen, omkring kl. 21 begyndte de på ny – denne gang var jeg helt sikker på at det igen var veer og vi kørte hjem ad.
Jeg havde det rigtig dårligt og det gjorde virkelig ondt, så kæresten ringede til fødegangen og vi kom ind til tjek, en ny kurve blev kørt og endnu en undersøgelse – jeg var stadigvæk ikke åben, kun MEGET lidt der var tale om 4 mm ca. og jeg havde næsten ikke mere livmoderhals tilbage, lægen sagde at vi nok skulle forberede os på at jeg nok snart ville føde for gå tiden ud det ville jeg i hvert fald ikke så jeg fik en indsprøjtning med celeston for at modne hans lunger og så fik jeg også nogle smertestillende.
Vi blev sendt hjem så vi kunne hente nogle ting der var kl. 1 og kl. halv 3 var vi tilbage igen og jeg blev indlagt så de kunne holde øje med mig, jeg kunne ikke rigtig sove og lå bare og spekulerede over hvad der skulle ske omkring kl. 5 faldt jeg endelig i søvn og vågnede først igen kl. 10 ved en ordentlig ve – nøøøj det gjorde ondt. Lidt efter blev jeg undersøgt – jeg var nu 2 cm åben. Jeg havde egentlig regnet med lidt mere, men det passede mig fint at det trak lidt ud så celestonen fik muligheden for at virke ordentlig.
Der sker ikke videre noget før kl. 16 hvor veerne begynder at kommer lidt mere regelmæssige dog med 7 min. Imellem, jeg begynder at få det rigtig dårligt og kan ikke holde noget mad nede og heller ikke væske så kl. 18.30 efter at have prøvet flere gange får jeg et drop med væske og en pamol da jeg har meget slemme smerter.
Kl. 19.15 kører de en kurve igen og undersøger mig – er nu 4,5 cm åben og der er nu 3 min. Mellem veerne og jeg aftaler med en JM at jeg får en EPI så hun får en læge til at komme og lægge den.
Kl. 20.00 er EPI-en lagt, og hvilken lettelse det var! Et kvarter efter er jeg 6 cm åben og fostervandet begynder at sive lidt.
Kl. 21.00 er der endnu ikke sket noget – de har øget EPI-en men jeg har stadigvæk en del smerter i den ene side så jeg får en varmepude for at lindre smerten lidt og det virker heldigvis.
Jeg falder i søvn kl. 21.30 men vågner en time efter da Phillips hjerterytme at svinge og de forsøger at sætte en elektrode fast på ham, det bøvler de lidt med i noget tid. Og kl. 23.05 får jeg en pamol mod smerter, jeg synes der er gået en evighed og vil egentlig allerhelst bare i gang med at presse, jeg er nu 6 cm åben og der er 2-3 minutter imellem veerne.
Kl. 23.55 får jeg endelig lov til at presse og den 19. November kl. 1.05 efter en time og 10 min. Hvor jeg har presset kommer smukke Phillip til verden 1200 gram og 37 cm, min lille prins.
Han blev straks undersøgt og havde en apgar score på 9 og efterfølgende på 10 – jeg var super stolt, men så gik de med ham og min kæreste fulgte med, der var nogle problemer med mit blodtryk – det ene øjeblik var det alt for højt og det næste var det faldet helt vildt og det gjorde at jeg først fik Phillip at se om morgenen ved 7-tiden, og det var virkelig kærlighed ved første blik.
Idag er han næsten et år gammel og vejer næsten 10 kg og er 77 cm - hvilket er ligeomkring gennemsnittet, så jeg er bare super stolt af min dejlige dreng 
