Jeg frygter hele tiden :( ...

VIPpigen skriver:

Man har vel altid en fornemmelse

Men er sikker på at alt hvertfald nok skal gå godt. Det som skete for din kusine, ja, det sker. Men det er vidst de chancer han tager i livet, vil man have børn, så tager du også chancen for at miste. Vil du have kærlighed, tager du også chancen for at miste. Sådan vil det vidst altid være. Jeg ved selv hvor angst jeg var hver gang jeg blødte. Men slap af, nyd det, ognyd væsenet der vokser inden i

det er jo det, men hun mistede også en før den sidste her, - men det samme gjorde min moster også to gange, før hun fik min kusine - det vidste noget homon-mangel eller sådan, det har vi ikke - min mor er blevet gravid i første forsøg med os alle, og har aldrig mistet nogen, så jeg håber det samme er gengældt for mig, men nej, ingen ved! kan kun håbe

GønskE skriver:

At man går hen og mister sit barn i en SA eller MA nu hvor man læser andre gør det, så håber nogen kan skrive noget som får mig til at lade vær! min mor har aldrig gjort det og blev gravid med det samme med alle 3 børn, men mine tanker kører på det hver dag FÅ MINE TANKER VÆK FRA DET!!

Kan ikke sige meget andet end at du hele tiden vil komme til at frygte noget, først er det den tanke om at miste tidligt , som du gør nu og senere vil det måske være om man føder for tidligt og når du så har født er du bange for noget helt 3, men du skal ikke tænke så meget på det, hvis det nu sker så er det fordi fosteret fejler noget og ikke ville kunne leve og selvfølgelig er det særgeligt men der er ikke meget at gøre  

Du skal være positiv og glad og være glad for der ligger en lille en i maven i stedet

GønskE skriver:

det er jo det, men hun mistede også en før den sidste her, - men det samme gjorde min moster også to gange, før hun fik min kusine - det vidste noget homon-mangel eller sådan, det har vi ikke - min mor er blevet gravid i første forsøg med os alle, og har aldrig mistet nogen, så jeg håber det samme er gengældt for mig, men nej, ingen ved! kan kun håbe

Præcis... Håber hvertfald det har givet lidt ro

LevisMor skriver:

Kan ikke sige meget andet end at du hele tiden vil komme til at frygte noget, først er det den tanke om at miste tidligt , som du gør nu og senere vil det måske være om man føder for tidligt og når du så har født er du bange for noget helt 3, men du skal ikke tænke så meget på det, hvis det nu sker så er det fordi fosteret fejler noget og ikke ville kunne leve og selvfølgelig er det særgeligt men der er ikke meget at gøre  

Du skal være positiv og glad og være glad for der ligger en lille en i maven i stedet

det er også begyndt at bliver bedre, og da vi begyndte at prøve, var der heller ikke noget, men få dage efter jeg havde testet positivt, fik jeg beskeden med mine kusine, - og var den ikke kommet, havde jeg nok ikke tænkt sådan men bare da jeg lagde tråden ind igår, hjalp det lidt på tankerne

VIPpigen skriver:

Præcis... Håber hvertfald det har givet lidt ro

det gør det!

Det er en følelse jeg kender rigtigt godt og jeg vil bare lige sige at jeg har mistet 31 fostre både som SA og som MA'ere. Men EEN gang lykkedes det mig at få en søn, på økologisk vis og han er 5 år nu Men det jeg ville sige var at jeg ville give alt for bare at have troet på at han blev der, istedet for hele tiden at være nervøs eller påregne at jeg mistede ham. Så mit råd til dig er, slap af og nyd din graviditet og bare tro på at den er der. Skulle det så ské at du mister, jamen så tager du den derfra. Men lige nu er der jo ingen indikationer, så nyd det

aarhusmor skriver:

Det er en følelse jeg kender rigtigt godt og jeg vil bare lige sige at jeg har mistet 31 fostre både som SA og som MA'ere. Men EEN gang lykkedes det mig at få en søn, på økologisk vis og han er 5 år nu Men det jeg ville sige var at jeg ville give alt for bare at have troet på at han blev der, istedet for hele tiden at være nervøs eller påregne at jeg mistede ham. Så mit råd til dig er, slap af og nyd din graviditet og bare tro på at den er der. Skulle det så ské at du mister, jamen så tager du den derfra. Men lige nu er der jo ingen indikationer, så nyd det

tak!

GønskE skriver:

det er også begyndt at bliver bedre, og da vi begyndte at prøve, var der heller ikke noget, men få dage efter jeg havde testet positivt, fik jeg beskeden med mine kusine, - og var den ikke kommet, havde jeg nok ikke tænkt sådan men bare da jeg lagde tråden ind igår, hjalp det lidt på tankerne

Ja det hjælper nogle gange bare at komme af med sine tanker

LevisMor skriver:

Ja det hjælper nogle gange bare at komme af med sine tanker

præcis, og vide at man ikke er den eneste