At smide skrigende unge sulten i seng...

Min søn er skøn! Han har en stor appetit - både hvad angår mad og livet! 

MEN nu har han fået den idé, at han kun vil leve af morgenmad, sutteflasker og mellemmåltider.
Han, som ellers har spist alt, hvad vi har givet ham, spytter rugbrød og aftensmaden ud - Hvilket jo resulterer i, at han er sulten når han blir puttet og sover dårligt.

Jeg er begyndt at trappe ned på flaskerne om dagen, i håb om at han ville live sulten på alt andet, og har allerede sløjfet 1/3 og halveret de 2 andre, men det hjælper til synesladende ingenting på den manglende appetit.

Han har de sidste dage fået lov at spise selv. Alene af den grund, at jeg virkelig blir irriteret og frustreret når jeg bruger tid på at lave mad til ham, gir ham det og så stikker han tungen ud og vifter det af med hånden. Jeg gider ikke mere! Så nu spiser han selv! Han er god til det og vi morer os begge vældig meget. Bonus er også, at han får mere ned, end hvis jeg gir ham. Men stadig ikke nok. Han spiser ikke engang den lille skive levebrød rugbrød han får serveret

Lige meget hvornår på dagen jeg serverer grød, ryger det lige ned. Han elsker det! Men mit barn på 9 mdr. som før har spist kartofler og rugbrød med største appetit, skal da ikke leve af grød!!

Vil heller ikke lære ham, at når man ikke spiser det ene, så får man bare noget andet.

Så resultatet er blevet, at han får det serveret han plejer, spiser han det ikke får han det serveret igen til mellemmåltid.
Er det forkert at gøre?? Det føles virkelig som om han prøver os af, for han har det der lumske blik når han spytter ud - som om han godt ved han ikke må, og at det i virkeligheden er det, der er sjovt

Nå, men så blir barnet jo puttet, sultent. Selvom jeg virkelig har lyst til at fodre ham af med havregrød for at være sikker på nattero, får han kun sin vanlige vællingflaske.

SUK! Hvad gør jeg? Er det bare en periode vi lige skal igennem, hvor jeg går og har evigt dårlig samvittighed over, at sulte mit barn(som jo altså godt nok får mad serveret!).

Kom med jeres bud - og vær bare ærlige om jeres mening om min opdragelse. Jeg har brug for råd og vejledning - og ikke tid til at kigge i e store tykke bøger lige nu.

...Og nu vi er i gang med at snakke om onde sorte mor her. Når han skriger fordi han ikke vil sove(selvom han ER træt nok og mæt!) er han vel ved at være gammel nok til at få lov at skrige lidt, eller hvad? Åh det gør ondt i mit hjerte når han græder! Og jeg KAN ikke lade ham være alene, så sidder hos ham, men tar ham ikke op! Hvad er det rigtige at gøre i den situation?

Kram onde sorte mor til stakkels, fantastiske Johannes

Ang mad så husk at børn når de skal til at spise selv og vores mad ikke spiser så meget som grød og det er normalt her spiser Nadia hvad hun gider/kan også får hun først igen til næste måltid. Der ryger IKKE en flaske ind over for det vænner de sig SÅ hurtigt til og ved jamen hvis jeg ikke spiser det så får jeg en flaske (jeg har prøvet det med begge unger og fortryder de lige meget bagefter ha ha) Nadia får en flaske til nat og en om natten og det er det ikke i løbet af dagen! Og dem om dagen tog jeg fra hende fra dag til dag ikke noget nedtrapning (råd fra sp). 

Ang til putning så skal de jo lære selv at falde i søvn. Nadia er meget bedre til det end Lucas var Lucas måtte vi også lade ligge og græde lidt og gå ind og ud men vi sad ikke hos ham i mens vi gik uden for døren og ventet, også lyttet vi på hans gråd hvornår vi skulle gå ind når det bare var pylder grå ventet vi så snart han grad rigtig så gik vi ind lagde ham ned gav sutten og nusset ham til han fald til ro igen (aldrig op) så gik vi ud og lyttet igen. Der er mange der er for og i mod denne metode men vi står ikke der ude på tid men lyttet efter hans "behov"! Nadia er lidt anderledes for hun græder ikke hun holder FEST hun hopper rund i sengen, danser råber efter storebror osv. Så der går vi ind nå vi kan hør nu feste hun LIDT for meget lægger hende ned giver sutten, nusser i hoved og ud. Det bliver færre og færre gange man skal ind til dem og til sidst kan de. 

Vi er så forskellige alle sammen både med mad og putning og det er rigtig svært, du skal finde den måde der passer dig/jer bedst især dig for han skal nok følge med for selv om de kun er 9 måneder så har de altså deres meninger og prøver os af! 

Her er det den samme metode på dem begge der har hjulpet. 

Og uanset hvordan du gør det er du ikke onde sorte mor og det tror jeg altså tit vi skal huske at fortælle os selv selv om det er møg hård det vi gør jamen så gør vi det jo for at gør det nemmer for dem selv også og for os vi gør hvad vi kan for at hjælpe vores børn på den nemmeste måde gennem livet!!!! 

KRAM til dig 

Hov ej det blev da vidst lidt langt 

Diana... skriver:

Ang mad så husk at børn når de skal til at spise selv og vores mad ikke spiser så meget som grød og det er normalt her spiser Nadia hvad hun gider/kan også får hun først igen til næste måltid. Der ryger IKKE en flaske ind over for det vænner de sig SÅ hurtigt til og ved jamen hvis jeg ikke spiser det så får jeg en flaske (jeg har prøvet det med begge unger og fortryder de lige meget bagefter ha ha) Nadia får en flaske til nat og en om natten og det er det ikke i løbet af dagen! Og dem om dagen tog jeg fra hende fra dag til dag ikke noget nedtrapning (råd fra sp). 

Ang til putning så skal de jo lære selv at falde i søvn. Nadia er meget bedre til det end Lucas var Lucas måtte vi også lade ligge og græde lidt og gå ind og ud men vi sad ikke hos ham i mens vi gik uden for døren og ventet, også lyttet vi på hans gråd hvornår vi skulle gå ind når det bare var pylder grå ventet vi så snart han grad rigtig så gik vi ind lagde ham ned gav sutten og nusset ham til han fald til ro igen (aldrig op) så gik vi ud og lyttet igen. Der er mange der er for og i mod denne metode men vi står ikke der ude på tid men lyttet efter hans "behov"! Nadia er lidt anderledes for hun græder ikke hun holder FEST hun hopper rund i sengen, danser råber efter storebror osv. Så der går vi ind nå vi kan hør nu feste hun LIDT for meget lægger hende ned giver sutten, nusser i hoved og ud. Det bliver færre og færre gange man skal ind til dem og til sidst kan de. 

Vi er så forskellige alle sammen både med mad og putning og det er rigtig svært, du skal finde den måde der passer dig/jer bedst især dig for han skal nok følge med for selv om de kun er 9 måneder så har de altså deres meninger og prøver os af! 

Her er det den samme metode på dem begge der har hjulpet. 

Og uanset hvordan du gør det er du ikke onde sorte mor og det tror jeg altså tit vi skal huske at fortælle os selv selv om det er møg hård det vi gør jamen så gør vi det jo for at gør det nemmer for dem selv også og for os vi gør hvad vi kan for at hjælpe vores børn på den nemmeste måde gennem livet!!!! 

KRAM til dig 

Tak for svar Diana! Måske jeg bare skal fjerne flaskerne helt så! Bortset fra natflasken. Den får han lov at beholde! 

Dejligt høre, at det er normalt det han har gang i!

Og mht. putning. Vi sidder der heller ikke hele tiden. Gir ham flasken og synger og nusser i mens. Når han er færdig får han sutten og vi går ud. Enten falder han i søvn eller fester helt vildt. 
Nogle dage skriger han. Hvis det bare er pyller gør vi ikke noget, men lytter ligesom Jer, til gråden. Og de gange hvor han er bundulykkelig og skriger så han må gispe efter vejret, blir vi hos ham. Og så er det jo, jeg gerne vil vide, om jeg egentlig også burde gå ud der. Om han blir hysterisk FOR at få os til at blive. Om vi så skal blive eller om vi i virkeligheden burde lade ham falde til ro selv. Føler jo selv, at når han virkelig skriger igennem, så har han brug for os. Men ved ikke om det er den rigtige løsning... 

Tak for dit lange svar!

Carina87 skriver:

Tak for svar Diana! Måske jeg bare skal fjerne flaskerne helt så! Bortset fra natflasken. Den får han lov at beholde! 

Dejligt høre, at det er normalt det han har gang i!

Og mht. putning. Vi sidder der heller ikke hele tiden. Gir ham flasken og synger og nusser i mens. Når han er færdig får han sutten og vi går ud. Enten falder han i søvn eller fester helt vildt. 
Nogle dage skriger han. Hvis det bare er pyller gør vi ikke noget, men lytter ligesom Jer, til gråden. Og de gange hvor han er bundulykkelig og skriger så han må gispe efter vejret, blir vi hos ham. Og så er det jo, jeg gerne vil vide, om jeg egentlig også burde gå ud der. Om han blir hysterisk FOR at få os til at blive. Om vi så skal blive eller om vi i virkeligheden burde lade ham falde til ro selv. Føler jo selv, at når han virkelig skriger igennem, så har han brug for os. Men ved ikke om det er den rigtige løsning... 

Tak for dit lange svar!

Hvis de græder som du beskriver så bliver vi til de ikke græder mere og går ud igen. Nadia har vi været nød til at tage op et par gange hvis hun har grædt sådan men lagt med det samme hun er faldet til ro også ud og starte forfra. 

De skal jo lære at vi kan ikke vær hos dem hele tiden men vi er lige ude på den anden side af døre og kommer når du har brug for det 

Ih Carina, det kunne bare sagtens ha været mig der skrev det indlæg!

Jeg synes heller ikke L spiser noget som helst rigtig mad for tiden - jo, havregrød og yoghurt, men aftensmad og rugbrød er sådan... bah...

Tidligere kunne han sagtens køre en hel skive bondebrød ned og begynde på nr to også. Nu gider han ikke spise hvis jeg giver ham det, så han ordner det selv. Og med det mener jeg - smider det på gulvet igen og igen og igen og ... I dag har han slåiet rekord og spise ½ skive rigtig rugbrød - det er det meste han har kørt ind mens han selv har skullet styre det. Aftensmaden gider han kun spise af vores tallerkner, med vores gafler. Det eneste der kører ind er majs og ærter fordi det åbenbart er sjovt med pincetgreb I går gav jeg ham ris og sovs på sin egen tallerken, men det sad han bare og bankede hånden ned i tusind gange for tålmodige mor blev til sure mor og tog maden fra ham igen. Og den lille mund var lukket!

Jeg ved jo godt at de ikke forstår konsekvenspædagogik, men alligevel - hvor meget skal man blive ved?

Han er DØDsulten når vi når til om morgenen og æder en ordentlig portion havregrød.

Hmmm.....

Jeg har vist ikke rigtig nogen svar på din problemstilling - jeg vil bare sige at vi har det på samme måde! Klamrer mig lidt til det der står i hæftet fra sundhedsstyrelsen "accepter at de ikke altid er lige sultne" (det var vist ca. det der stod). Jeg prøver at gå ud fra at hvis han er sulten, så spiser han vel også?

Mettemus skriver:

Ih Carina, det kunne bare sagtens ha været mig der skrev det indlæg!

Jeg synes heller ikke L spiser noget som helst rigtig mad for tiden - jo, havregrød og yoghurt, men aftensmad og rugbrød er sådan... bah...

Tidligere kunne han sagtens køre en hel skive bondebrød ned og begynde på nr to også. Nu gider han ikke spise hvis jeg giver ham det, så han ordner det selv. Og med det mener jeg - smider det på gulvet igen og igen og igen og ... I dag har han slåiet rekord og spise ½ skive rigtig rugbrød - det er det meste han har kørt ind mens han selv har skullet styre det. Aftensmaden gider han kun spise af vores tallerkner, med vores gafler. Det eneste der kører ind er majs og ærter fordi det åbenbart er sjovt med pincetgreb I går gav jeg ham ris og sovs på sin egen tallerken, men det sad han bare og bankede hånden ned i tusind gange for tålmodige mor blev til sure mor og tog maden fra ham igen. Og den lille mund var lukket!

Jeg ved jo godt at de ikke forstår konsekvenspædagogik, men alligevel - hvor meget skal man blive ved?

Han er DØDsulten når vi når til om morgenen og æder en ordentlig portion havregrød.

Hmmm.....

Jeg har vist ikke rigtig nogen svar på din problemstilling - jeg vil bare sige at vi har det på samme måde! Klamrer mig lidt til det der står i hæftet fra sundhedsstyrelsen "accepter at de ikke altid er lige sultne" (det var vist ca. det der stod). Jeg prøver at gå ud fra at hvis han er sulten, så spiser han vel også?

 

Altså, selvom jeg synes det er så synd for Jer, så er jeg glad for ikke at være alene om problemet!

Tænker også, at du har ret I, at hvis han virkelig er sulten, så spiser han vel også!

Johannes er også ved at dø af sult om morgenen og ææææder en voksen portion havregrød. Mon det i virkeligheden er den der skal skæres ned på?  Har de to lømler lavet en pagt hen over pandekagerne?? Som i: vi vil KUN æde havregrød og pandekager!

Jeg har ikke lige læst Mette og Dianas svar!

Men Felix' mor er ligeså ond! Han må spise hvad der serveres (undtagen øllebrød ) og ellers må han vente til næste måltid!

Johannes er i mine øjne stor nok til, at blive liggende (forudsat han er tør, mæt og "generelt" tilpas) når han er puttet. Jeg ville putte som I gør, gå ud og gå ind den million gange det kræver de første 5 dage! Husk at have overskuddet til det!

Han er stor nok til at prøve Jer af - måske ikke bevidst, men han fatter lynhurtigt den respons han får på sin "opførsel"!

Mettemus skriver:

Ih Carina, det kunne bare sagtens ha været mig der skrev det indlæg!

Jeg synes heller ikke L spiser noget som helst rigtig mad for tiden - jo, havregrød og yoghurt, men aftensmad og rugbrød er sådan... bah...

Tidligere kunne han sagtens køre en hel skive bondebrød ned og begynde på nr to også. Nu gider han ikke spise hvis jeg giver ham det, så han ordner det selv. Og med det mener jeg - smider det på gulvet igen og igen og igen og ... I dag har han slåiet rekord og spise ½ skive rigtig rugbrød - det er det meste han har kørt ind mens han selv har skullet styre det. Aftensmaden gider han kun spise af vores tallerkner, med vores gafler. Det eneste der kører ind er majs og ærter fordi det åbenbart er sjovt med pincetgreb I går gav jeg ham ris og sovs på sin egen tallerken, men det sad han bare og bankede hånden ned i tusind gange for tålmodige mor blev til sure mor og tog maden fra ham igen. Og den lille mund var lukket!

Jeg ved jo godt at de ikke forstår konsekvenspædagogik, men alligevel - hvor meget skal man blive ved?

Han er DØDsulten når vi når til om morgenen og æder en ordentlig portion havregrød.

Hmmm.....

Jeg har vist ikke rigtig nogen svar på din problemstilling - jeg vil bare sige at vi har det på samme måde! Klamrer mig lidt til det der står i hæftet fra sundhedsstyrelsen "accepter at de ikke altid er lige sultne" (det var vist ca. det der stod). Jeg prøver at gå ud fra at hvis han er sulten, så spiser han vel også?

 

Lige præcis. det tog mig tid at acceptere det men jo mere vi kæmper jo dårlige oplevelse bliver det jo også for både mor og barn. 

AnneBJ skriver:

Jeg har ikke lige læst Mette og Dianas svar!

Men Felix' mor er ligeså ond! Han må spise hvad der serveres (undtagen øllebrød ) og ellers må han vente til næste måltid!

Johannes er i mine øjne stor nok til, at blive liggende (forudsat han er tør, mæt og "generelt" tilpas) når han er puttet. Jeg ville putte som I gør, gå ud og gå ind den million gange det kræver de første 5 dage! Husk at have overskuddet til det!

Han er stor nok til at prøve Jer af - måske ikke bevidst, men han fatter lynhurtigt den respons han får på sin "opførsel"!

 Godt og kort svar ikke lige som mit laaaange svar hvor der stå næsten det samme