At kontakte farmor

Caroline86 skriver:

Jeg synes du skal sende hende et brev... vedlæg billeder i en kuvert i kuverten så hun selv kan vælge om hun vil åbne den eller ej!

Det er om at gøre det så blidt som muligt, for det kommer formentlig som et stort chok for hende! Du må endelig ikke "presse" hende og det kan godt føles sådan hvis du dukker på på adressen eller ringer. og så synes jeg som sagt også billederne skal lægges for sig selv så hun kan synke brevet inden hun kigger billeder af sit skønne barnebarn

sådan ville jeg også gøre... godt råd..

Hvis farmoren ønsker kontakt - er du så indstillet på at bakke aktivt op om det også ti år ud i fremtiden? Også, hvis det viser sig, at du ikke bryder dig særligt om hende, og det måske bliver besværligt for dig?

Jeg spørger, fordi din beslutning om at kontakte hende efter min mening forpligter dig i forhold til et andet menneske - og fordi det kan volde hende unødig smerte, hvis du senere vælger at tage kontakten fra hende igen, fx, hvis der kommer en papfarmor ind i billedet, som du måske endda bryder dig mere om.

Jeg ved godt, du ikke ønsker kritik af dit valg, men jeg håber, du af moralske og menneskelige årsager har overvejet alt, hvad der følger med den beslutning, som du træffer på vegne af dit barn, dets farmor og barnets far.

 

Ærligt kan jeg ikke se det positive i det... Jeg syntes du går bag ryggen på dit barns far. Han har tilsynladende ikke kontakt til hende af en grund. Jeg har personligt selv et akavet forhold til min søster, og ønsker IKKE hun skal være en del af min søns liv. Havde min kæreste kontaktet hende bag min ryg, vil jeg føle mig pisset på. Jeg har taget valget. Og mener ikke min søn har gavn af hende i hans liv. Ligeså vel som dit barns far har. Det er ikke op til dig at bestemme det. Tag en snak med barnet far i stedet. Fortæl ham hvad du ønsker. Jeg beklager og sige det, men det er et tavligt og egoistisk valg du er ved at træffe.Er det jeres fungerende forhold til jeres fælles barn værd?? Håber ikke du tager kritiken for hårdt. Men jeg håber virkelig du tænker dig om.

Marts<3 skriver:

Ærligt kan jeg ikke se det positive i det... Jeg syntes du går bag ryggen på dit barns far. Han har tilsynladende ikke kontakt til hende af en grund. Jeg har personligt selv et akavet forhold til min søster, og ønsker IKKE hun skal være en del af min søns liv. Havde min kæreste kontaktet hende bag min ryg, vil jeg føle mig pisset på. Jeg har taget valget. Og mener ikke min søn har gavn af hende i hans liv. Ligeså vel som dit barns far har. Det er ikke op til dig at bestemme det. Tag en snak med barnet far i stedet. Fortæl ham hvad du ønsker. Jeg beklager og sige det, men det er et tavligt og egoistisk valg du er ved at træffe.Er det jeres fungerende forhold til jeres fælles barn værd?? Håber ikke du tager kritiken for hårdt. Men jeg håber virkelig du tænker dig om.

Det var da en negativ vinkel på en fin handling. Dette kan være en kæmpe gave for farmor og barnebarn. Egoistisk ville være at lade stå til - det ville jo også havde været lettere.

Havde en kammerat med hemmeligt barn - undfanget ved sidespring. Moren til barnet troppede op en dag hos farmor og farfar. Sikke en ballade der blev. Krise mellem søn og forældre. Det hele mundede ud i at barnet fik en dobbelt så stor familie. Så helt bestemt det værd!

-Sigrid- skriver:

Jamen så har han jo lagt ansvaret over til dig, så kan han jo heller ikke brokke sig

Ja, det er også min tanke - mange tak for dit input. Det var virkelig super

Hvordan gik det ?? 

 

Vil gerne høre om det gik godt ? 

 

twinny skriver:

sådan ville jeg også gøre... godt råd..

Det er det nemlig

Mor og meget mere skriver:

Hvis farmoren ønsker kontakt - er du så indstillet på at bakke aktivt op om det også ti år ud i fremtiden? Også, hvis det viser sig, at du ikke bryder dig særligt om hende, og det måske bliver besværligt for dig?

Jeg spørger, fordi din beslutning om at kontakte hende efter min mening forpligter dig i forhold til et andet menneske - og fordi det kan volde hende unødig smerte, hvis du senere vælger at tage kontakten fra hende igen, fx, hvis der kommer en papfarmor ind i billedet, som du måske endda bryder dig mere om.

Jeg ved godt, du ikke ønsker kritik af dit valg, men jeg håber, du af moralske og menneskelige årsager har overvejet alt, hvad der følger med den beslutning, som du træffer på vegne af dit barn, dets farmor og barnets far.

 

Ja, ja og JA!  Jeg er indstillet på at vores barn skal have kontakt til sin farmor uagtet om jeg kan lide hende eller ej, for det er ikke mig det drejer sig om, men barnet.

Så jeg er indstillet på at gå 100% ind i det, såfremt hun mod forventning skulle ønske kontakt.

Jeg tager det absolut ikke som kritik, men som en udvidet belysning af en meget vigtig beslutning, så jeg synes, dit indlæg er yders relevant

Marts<3 skriver:

Ærligt kan jeg ikke se det positive i det... Jeg syntes du går bag ryggen på dit barns far. Han har tilsynladende ikke kontakt til hende af en grund. Jeg har personligt selv et akavet forhold til min søster, og ønsker IKKE hun skal være en del af min søns liv. Havde min kæreste kontaktet hende bag min ryg, vil jeg føle mig pisset på. Jeg har taget valget. Og mener ikke min søn har gavn af hende i hans liv. Ligeså vel som dit barns far har. Det er ikke op til dig at bestemme det. Tag en snak med barnet far i stedet. Fortæl ham hvad du ønsker. Jeg beklager og sige det, men det er et tavligt og egoistisk valg du er ved at træffe.Er det jeres fungerende forhold til jeres fælles barn værd?? Håber ikke du tager kritiken for hårdt. Men jeg håber virkelig du tænker dig om.

Lad os lige slå nogle ting fast.

1. Jeg har tænkt mig at sige til barnets far, at jeg har skrevet et brev, så på den måde, vil han vide besked.

2. Jeg kender årsagen til, hvorfor han og hans andre børn ikke ser så meget til farmoderen andet end fødselsdage og andre mærkedage.

3. Jeg mener, at mit barns farmor selv skal have lov til at træffe valget om, hvorvidt hun ønsker kontakt eller ej.

4. Jeg kan slet ikke se, hvordan det skal være egoistisk eller tarveligt af mig at informere hende om, at hun rent faktisk har et 7. barnebarn, som hun intet kender til, da min bevæggrund er helt og holdent for mit barns skyld og ikke min egen. Desuden lægger jeg jo kortene på bordet overfor faderen.

Hvorfor mener du det er egoistisk og tarveligt? Kan du måske begrunde yderligere?

SjeBets skriver:

Hvordan gik det ?? 

 

Vil gerne høre om det gik godt ? 

 

Jamen, jeg har slet ikke skrevet det brev endnu. Går måske igang her i weekenden, og jeg skal nok poste et indlæg her på baby, når det er afsendt