At kontakte farmor

Jeg har i lang tid gået og tænkt på at kontakte mit barns farmor, som aldrig har mødt eller har kendskab til sit barnebarn. Barnet ser sin far fast en gang om ugen og barnet er 2 år, men ingen i hans familie kender til vores barn.

Mit spørgsmål går på, hvordan jeg mon gør det bedst? Skriver et brev og sender billeder med? Ringer til hende? Besøger hende?

Jeg vil sætte stor pris på jeres kontruktive svar, og da jeg har besluttet at gennemføre det, håber jeg, I vil have forståelse for mit ønske om, at I ikke anfægter beslutningen.

Jeg synes du skal sende hende et brev... vedlæg billeder i en kuvert i kuverten så hun selv kan vælge om hun vil åbne den eller ej!

Det er om at gøre det så blidt som muligt, for det kommer formentlig som et stort chok for hende! Du må endelig ikke "presse" hende og det kan godt føles sådan hvis du dukker på på adressen eller ringer. og så synes jeg som sagt også billederne skal lægges for sig selv så hun kan synke brevet inden hun kigger billeder af sit skønne barnebarn

jeg synes du skulle skrive et brev og sende billeder med som du selv skriver og så sørge for at vedlægge kontaktoplysninger også, så hun kan kontakte dig. de andre forslag du kommer med synes jeg at du skal droppe for medbrevet kan hun få lov til at sunde sig over chokket (som det  jo nok er) inden hun kontakter dig

held og lykke!

knus charlotte

Caroline86 skriver:

Jeg synes du skal sende hende et brev... vedlæg billeder i en kuvert i kuverten så hun selv kan vælge om hun vil åbne den eller ej!

Det er om at gøre det så blidt som muligt, for det kommer formentlig som et stort chok for hende! Du må endelig ikke "presse" hende og det kan godt føles sådan hvis du dukker på på adressen eller ringer. og så synes jeg som sagt også billederne skal lægges for sig selv så hun kan synke brevet inden hun kigger billeder af sit skønne barnebarn

God Idé


Håber det bedste for dig TS

kender du hende ? så ville jeg nok ringe til hende. MIn datters farmor og jeg har rigtigt god kontakt selv om faderen og jeg ikke har været sammen i 10.5 år, jeg er så glad for den kontakt vi har, fordi at mit barn har ret til sin farmor ( og resten af bedsterne selvfølgelig) ... eller ja et brev med billede måske... 

respekt til dig for at ville gøre dette..

tror jeg ville være skide bange for hvordan faderen ville reagere på det, der er vel en grund til at han har valgt at holde det for sig selv??

men du har bestemt dig og respekt for det.. hvis det var mig villejeg nok gøre som caroline skriver, et stille og roligt brev der forklarer situationen og billeder ved siden af så hun selv kan vælge om hun vil kigge dem..

Caroline86 skriver:

Jeg synes du skal sende hende et brev... vedlæg billeder i en kuvert i kuverten så hun selv kan vælge om hun vil åbne den eller ej!

Det er om at gøre det så blidt som muligt, for det kommer formentlig som et stort chok for hende! Du må endelig ikke "presse" hende og det kan godt føles sådan hvis du dukker på på adressen eller ringer. og så synes jeg som sagt også billederne skal lægges for sig selv så hun kan synke brevet inden hun kigger billeder af sit skønne barnebarn

Det er en rigtig god idé Så må jeg bare i gang med at forfatte et brev...

charlottekri skriver:

jeg synes du skulle skrive et brev og sende billeder med som du selv skriver og så sørge for at vedlægge kontaktoplysninger også, så hun kan kontakte dig. de andre forslag du kommer med synes jeg at du skal droppe for medbrevet kan hun få lov til at sunde sig over chokket (som det  jo nok er) inden hun kontakter dig

held og lykke!

knus charlotte

God idé med kontaktoplysningerne, selvom jeg stærkt tvivler på, at hun vil kontakte mig, selvom hun ikke rigtig har så megen kontakt til mit barns far...

LouiseVous skriver:

God Idé


Håber det bedste for dig TS

Mange tak

SjeBets skriver:

kender du hende ? så ville jeg nok ringe til hende. MIn datters farmor og jeg har rigtigt god kontakt selv om faderen og jeg ikke har været sammen i 10.5 år, jeg er så glad for den kontakt vi har, fordi at mit barn har ret til sin farmor ( og resten af bedsterne selvfølgelig) ... eller ja et brev med billede måske... 

Nej, jeg kender hende slet ikke og hun kender intet til mig eller hendes barnebarn...