blir sgu snart enlig mor til 2. (surt opstød)

Du er ski ikke alene. Tror at mange har det sådan. Jeg var ski også ved at opgive det hele på et tidspunkt, men har nu råbt og skreget nok at min mand så han har endelig droppet computeren en smule og fået lettet røven lidt :) Det var nu mere mig der truede med at gå, så kunne han jo se om han kunne klare det hele selv. For jeg kunne bare ikke holde til at skulle lave det hele selv mere, incl. at amme og tage mig af storebror.

Heldigvis elsker vi hinanden meget højt, selvom vi ikke altid er enige om at priotere mm.

Men det er ski hårdt arbejde, som tager laaaaaang tid. Vi har sammen læst nogle bøger for at hjælpe hinanden. Bla. Mirandas Visdom, Ryd op i dit rod osv. :o)

Min mand forstod mig slet ikke, så jeg måtte ligefrem lave nogle test for at få ham til at forstå. Jeg tvang ham først til at lave en simpel indkøbsseddel, hvor han først skulle finde ud af hvad vi manglede. Og derefter finde ud af hvor de ting var billigst, og hvad det så ville koste i indkøb. Den dumpede han stort i *G* Han fik selvfølgelig kun en brøkdel af de vi manglede med på listen, og selvom han gik i krig i tilbudsaviserne så gik det knap så godt. Jeg fik hurtigt lært ham hvor det var billigst, med en besparelse på 50% af hvad han havde fundet varene til *G*

Det næste var børnefødselsdag. Den smed jeg over til ham. Værså god at planlægge, for børnehave, familie og venner. Indbydelser, indkøb osv. Det gik da nogenlunde, men vidst meget godt at jeg hjalp ham lidt alligevelle :D

Hvor der er vilje er der vej. Good Luck (C)

Puh ha susan.. det er bare hårdt. har heller ikke nogle kloge ord eller løsninger, ville bare lige sende dig en hilsen.. Håber i finder ud af at gøre det der er bedst for jer begge og jeres børn..
Mange trøstende hilsner herfra

Hej susan
Har ikke de vise ord, andet end at snakke med ham. Som en af de andre var inde på kan det jo godt være han er træt af af gå hjemme og "kun" blive stimuleret af sine børn.. Jeg kan da personligt mærke at jeg snart trænger til at komme ud i den virkelig verden..
Så kan i ikke få farmor til at tage ungerne en aften og så gå ud og spise og virkelig få snakket tingene igennem.. Og hvis nu farmor ikke kan har i så ikke en ven/veninde der kan slå til?? Det er bare så vigtig med det der snakkeri..

Håber det bedste for jer :)

For fevlan da altså.......Jeg blev lidt mut, da jeg læste dit indlæg. Men jeg kender jo godt til det du skriver med, at han ikke tager ansvar og ikke prioriterer, som jeg mener er vigtigst. Eksempelvis valgte min mand at x-faktor var vigtigere end vores datter i fredags - hun havde tabt sutten og var vågnet og græd, men han rejste sig ikke....jeg lå og sov, men vækkes det skulle jeg da, for han skulle se udstemningen og så måtte jeg jo gå. >( Hold da kæft jeg flippede ud og han endte heldigvis med at undskylde 1000 gange og har faktisk oppet sig lidt her i weekenden.....men jeg skal sparke ham i røven før han kommer i sving....han har faktisk direkte sagt, at han ikke kan se, hvad der skal gøres i hjemmet af sig selv og han gerne vil have jeg skal sige, hvad han skal gøre.....næ næ du! ikke alt det ansvarsfralæggelse, de må sgu se at blive voksne! Så vi har simpelthen lavet skema over hvem der gør hvad incl. at lægge baby i seng og hvad der ellers er - ren arbejdsfordeling og det er faktisk rart. Eksempelvis er det mandens job at handle ind og lave aftensmad hver aften og mit job at klare vasketøjet. Nu skændes vi ikke mere om de latterlige praktiske øv ting, der bare skal gøres. Vi prøver at strukturere os ud af det for hold da op hvor kan man bare let ryge ind i en dårlig spiral og være ved at give op....et parforhold er vildt hårdt arbejde...især med børn..puha puha da. Kan kun levende forestille mig hvordan det må være med 2 børn :S

Nå, det var en lang ævlesnak egentlig bare for at sige, at jeg kender til det og du er absolut ikke alene.....alt godt til jer - det skal sgu nok blive godt igen, når stormen har lagt sig og som, du skriver har fået lov at rase og tude ud.
Stort kram herfra
Jeanette

uhh hvor er jeg ked af det på dine vegne, men hvor jeg kender det selv. Som der er andre der siger så er der ikke andet end at komme igennem en god snak hvor ALT kommer op på bordet. Det er ca 4 mdr sidne vi havde den snak her hjemme, for jeg kunne bare ikke mere. Vi diskuterede altid og alting, gik og var sure og fornærmede over noget den anden havde sagt eller gjort. Der var gået rigtig meget havre grød i det hele, for med 3 unger på under 2, så er der bare ikke tid til at være så meget mand og kone som da vi kun havde 1 barn eller bare os selv. Det kom så langt at jeg sagde enten så får vi snakket om det her og gjort hva der skal til for at det kommer op at køre eller også så flytter du ud af huset og finder noget andet at bo i. Heldigvis fik vi snakket rigtig godt sammen og nu kører det hele på sporte igen. Det var en hård omgang.

Hvor jeg håber i finder ud af det. Om det så skal være sammen eller hver for sig, det må i jo finde ud af, men hverken dig eller dine unger skal gå og ha det dårligt være kede eller noget hver dag, for så er i bedre tjent med at bo hver for sig. Ungerne kan jo også godt mærke at der er noget galt.

Knus Louise

Åh, noget lort Susan :-( I bliver fanme nød til at tale sammen - hvad med at have en weekend (lørdag aften) sammen uden børn - hjemme eller ude??
Æv, hvor er det bare noget lort! Håber altså i finder ud af det, men det er godt nok fusstrende!
Læs endelig af - her og på messenger!
knus Birgitte