blir sgu snart enlig mor til 2. (surt opstød)

ja jeg ved ik hvor jeg skal starte og jeg ved heller ik hvorfor jeg skriver det.

Men hvor er jeg bare træt af ham der render rundt herhjemme og kalder sig far. ØV.

Jeg ved ik om han gør det med vilje. Nu har han ageret syg i en uge og bare ligget sovet.
når jeg er syg, kan jeg jo sagtens både passe børn, lave mad osv osv.. i kender det jo.
Han er ulækker at se på, doven, klam, flere dags gammel skæg, sidder og æder chips og drikker cola og bøvser for vildt ud over det hele.

når ungerne skal puttes og ea var totalt umulig i aften, satte han sig op foran computren og spiller computer??


Jeg synes han prioriterer helt forkert også. Det er lige en anden sag. Hans bror blir 40 weekenden efter jeg blir 30 og det er vigtigere at han kommer til landsmøde med Round Table. (blærerøvs klub) Hallloooo det er hans bror.

Min veninde (nu vores venner) skal giftes pinselørdag, men det er vigtigere at ta på fisketur i sverige. agghhh hvad sker der for ham. Og når jeg siger at jeg gerne vil have ham med fordi vi aldrig er til noget sammen, så betyder det ik noget.


så sent som igår sagde han at han synes vi skulle gå hver til sit , for vi havde jo alligevel ik de samme interesser og prioriteringer. Og jeg overvejer det fandme tit.

ÅHH men det er bare så besværligt ....

eii der er meget mere men Emil er lige vågnet og han letter jo ik sin røv for han ser en meget vigtig film... så vigtig at han ikke kunne lave flasker INDEN den startede.. 8(

sorry... ved det er et surt opstød ... ved bare ik om jeg snart orker mere.

Susan tudefjæs

Susan1978 skriver:
så sent som igår sagde han at han synes vi skulle gå hver til sit , for vi havde jo alligevel ik de samme interesser og prioriteringer. Og jeg overvejer det fandme tit.

Har han sagt at han synes i skal gå hver til sit???? Øhh, undskyld men jeg tabte lige mælet der!!
Er det ikke at erklære det for dødt eller er det bare mig? Hvorfor fanden siger han sådan noget...? Det er da latterligt? Eller er det bare "sygdommen" der taler?

Undskyld igen, men hvis min mand sagde sådan til mig, så havde jeg sparket ham og skredet. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige udover det...!!!>(>(>(

Ej for H...... Susan...! Hva skal jeg sige?
Har han virkelig selv foreslået at I skulle gå hver til sit? Så syns jeg da virkelig du skal overveje om I har en fremtid sammen! Tage en alvorlig snak med ham om han mener det eller om det bare var et surt opstød. Og DU skal sgu også overveje om du vil kæmpe for det?
Jeg er stor modstander af at par bliver sammen for "børnenes skyld", som man så tit hører om at folk gør - for det bliver børnene bare kede af. Men jeg er da bestemt ikke for at man bare render fra hinanden ved "en smule" knas!?
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for at DU for det bedre - men jeg vil give dig en kæmpe cyberkram, og håbe på at du vågner op i morgen, og så har I det alletiders igen!!

Knus og kærlige tanker fra Marie

Pyha, Susan.
Ved næsten ikke hvad jeg skal sige.

Altså, den med sygdom, kender vi alle til. De er IH og ÅH så dårlige, tæt på at dø faktisk, når de er syge.

Men jeg synes overhovedet ikke han kan være alt det andet bekendt.

Jeg synes det lyder lidt alvorligt, når du siger I (han) har snakket om at I skal splitte op.
Jeg er HELT blank, har ingen gode råd eller opløftende ord.
Men jeg synes I skal få snakket ud, inden der overhovedet ikke er mere at snakke om.
Tro mig, har selv stået i din situation, hvor man hele tiden, oftere og oftere kan se den andens fejl. Alt hvad man gør og siger bliver misforstået, og omvendt.

Og der er bare ingen smutveje, det SKAL snakkes igennem, allerhelst igår, ellers KAN det ende med et meget slemt brag, hvis det ender.

Mette

Kære Susan...
For at være helt ærlig så ved jeg faktisk ikke lige hvad jeg skal skrive, for det var da noget af et sørgelig indlæg. Blev helt mundlam og faktisk fik det ligelovlig varmt.
Vil godt lige sige at jeg har SÅ meget ondt af dig, og faktisk så kan jeg godt nikke genkendene til de første par ting du skriver om...(sygdom og natputning, tror også kennet gør det med vilje, "når nu jeg bare går herhjemme")
Men jeg ved godt nok ikke lige hvad jeg skal sige til hans kommentar i går.!!8(
Det var da noget af en melding!
Tror du det er noget han virkelig har gået og tænkt over om i skulle???
Selvom jeg ikke kan bidrage med noget vildt godt og trøstende??!
Men et langt kram og et jeg lytter gerne kan jeg godt give dig..
Henriette - der stadig føler hun er mundlam.

Søde Susan! Har sms'et dig. Bliver oppe til du har svaret. Kramser fra Helle

hej tøser

kan godt forstå i er mundlamme, det er jeg jo selv..

og jeg ved faktisk ikke hvor alvorligt han mente det.. Det tror jeg faktisk ikke, for det kom bare sådan pludselig.

gider/orker ik i aften at tale med ham... har bare brug for at være lidt alene...

i skal ikke side og blive skidt tilpas på mine vegne.. Jeg klarer mig.. :P

havde bare brug for at komme af med det... og lige få tudet ud.

i bund og grund handler det om at vi bare lever herhjemme som zombier der bare skal have hverdagen til at fungere.. jeg tror det er flere måneder siden vi har været ude sammen. Det er bare ikke så nemt med 2 unger. Ja man skulle tro det var dejlig nemt når svigermor bor 5 meter fra en. Men hun kan vist ikke helt overskue endnu at skulle tage dem begge..

Det handler om at jeg ikke er glad for mig selv, også har jeg svært ved at være glad for andre end mine børn selvfølgelig, men det smitter jo af på så meget.

Det handler om at jeg altid opfylder andre behov frem for mine egne, jeg er af flinkeskkolen, og det har han fået nok af, nu er det ham det gælder, nu vil han gøre de ting han har lyst til. Det er bare mig der står med forklaringsspørgsmålene hver gang.

hmm nok om mig nu... :)

Susan som har det lidt bedre nu.

:(:(

Ej, hvor er det bare ikke rart. Men på den anden side så duer det jo heller ikke at gå og blive mere og mere indebrændt på ham.
Snak snak snak eller split er mit eneste råd. Nemt nok for mig at sige. Jeg er ikke selv god til at fortælle hvordan jeg har det.
Jeg har en del uafklarede ting med kæresten som bliver ved med at hænge som uvejrsskyer over os. Selvom vi i det store hele har det godt.
Men det lyder til at din kæreste tager dig og det høje serviceniveau for givet. Dumt!>(
I har jo åbenbart også snakket om det og det er da et skridt på vej. Mod det ene eller det andet. Det bedste ville jo være at I fandt ud af det. Men man kan ikke ændre et andet menneske for good. Og sure forældre der egentlig ikke elsker hinanden er slet ikke rart for børnene eller for forældrene selv. Så hellere en glad mor det ene sted og en glad far det andet sted.
Tja, det her var ikke specielt trøstende eller noget. Bare lidt tanker fra mig som selv har haft det sådan som du har det nu nogle gange. Men der har bare lige været det der(L) som har fået mig på andre tanker. Men hvis det ikke er der, så... Men det er der måske?...

Knus fra Helle...

Kære, kære Susan!!

Jeg må desværre tilslutte mig nogle af de andre og sige at jeg faktisk ikke aner hvad jeg skal skrive!!

Jeg har det som Marie, at man ikke skal blive sammen for enhvar pris - Men når det er sagt, synes jeg heller ikke at man skal give op uden kamp - Specielt ikke når der er børn indblandet!
MEN, det er en vigtig faktor at vide om man kæmper kampen sammen eller helt alene!

Det kan du kun finde svar på, ved at snakke med ham!!

Hvis han har sagt at han synes I skulle gå hver til sit, og at han ikke ville giftes fordi det skulle være af de rigtige grunde, synes jeg det er vigtigt at du snart får taget den snak med ham!
Nogle gange slynger mænd altså bare noget ud, uden at mene det så alvorligt - Selvom den sad lige i skabet den bemærkning!
Og det samme mht. at hjælpes ad om børnene - De tager det nogle gange bare som en selvfølge!

Jeg håber du klarer dig!! Jeg bliver sgu helt ked af det på dine vegne!
Håber at I får nulighed for at få snakket tingene igennem, snart!

Tanker herfra!

Trine

Kære Susan
For pokker, det var dog noget frygteligt møg!! Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor strengt, det må være at have to børn og så samtidig have problemer med manden :( Nej, hvor lyder det bare trist og dumt og det har du bare ikke fortjent!
Kan kun tilslutte mig alle de andre, der siger SNAK, SNAK, SNAK med ham om det. Måske er han blevet smådeprimeret af at gå hjemme og passe børn? Måske føler han trang til at afreagere, når du kommer hjem fra arbejde, fordi han har haft en hård dag og ikke har ladet det gå ud over børnene? Sådan kan jeg da godt have det i hvert fald, når Nova Maria har været i særligt dårligt humør; så går det ud over Michael, når han kommer hjem.
Det er jo bare så ærgerligt med mænd (mange i hvert fald), at de er så dårlige til at fortælle, og opfatte, hvad der sker inde i dem.
For vel er det ej rimeligt, at han opfører sig sådan og der skal gøres noget ved det, men det er jo ikke sikkert, at det handler om, at han ikke elsker dig mere. Han kan jo bare være træt og trist og ude af stand til at finde ud af, hvad han skal gøre ved det og så langer han bare ud efter dig, fordi du står nærmest?
Du kunne måske prøve at spørge ham, om han er ked af det eller har det skidt, altså nærme dig ham på en venlig og afvæbnende måde, så I ikke bare kommer op at skændes igen og bliver mere og mere vrede og trætte af hinanden.
Puha, jeg håber virkelig, at I finder ud af det og bliver glade igen!!
Kæmpe knus og mange tanker fra Birgitte