Hej piger,
jeg fødte en super dejlig dreng for 15 dage siden. Fødslen var en fantastisk oplevelse, jeg var i fuld kontrol hele tiden, fik ingen smertelindring og syntes ikke at det gjorde specielt ondt.
Fødslen endte desværre i en 3. grads bristning grundet en lidt for uopmærksom jordemoder...
Og det har været rigtig hårdt psykisk her efterfølgende. Jeg er bange for at overanstrenge mig, komme til at gøre skade dernede. Og det på trods af at det går OK - jeg har en meget stærk bækkenbund og laver masser af øvelser, jeg har slet ikke haft ondt. Men jeg har stadig den der forbandede tyngdefornemmelse og jeg er så bange for at komme til at bevæge mig for meget. Har kun været ude at gå én mini gåtur i går, ellers har jeg bare været i lejligheden. Jeg bryder mig ikke om at sidde op, selvom det ikke gør decideret ondt, det er bare ikke så rart. Tyngdefornemmelsen bliver mindre for hver dag, men er der stadig.
I dag snakkede jeg så med en jordemoder på hospitalet som sagde at jeg skulle sørge for at ligge mig ned når tyngdefornemmelsen blev kraftigere (hvilket den jo gør så snart jeg har gået lidt rundt) og at jeg kunne regne med at der ville gå 3 måneder inden jeg var ovenpå igen. 
Jeg er bare SÅ deprimeret. Savner at komme ud og opleve verden med min lille baby, savner bare at kunne sidde op og amme ham og holde ham. Min kæreste begynder at arbejde i morgen og jeg kan slet ikke se hvordan jeg skal have overskud til alt det huslige (heldigvis har vi rengøringshjælp).
Jeg har virkelig brug for nogle solstrålehistorier! Er der nogen derude med 3. grads bristninger der kan fortælle lidt om jeres forløb? Hvordan med tyngdefornemmelsen, hvor lang tid varede den? Jeg ved godt at alle kroppe er forskellige, men har virkelig brug for noget at sammenligne med.
Og please ingen skrækhistorier! Det kan jeg simpelthen ikke kapere lige nu.
Jeg kan desværre ikke lave mulighed for anonyme svar, men ellers må I meget gerne sende mig en PB hvis det er.
På forhånd tusind tak for svar.
Anmeld