3. grads bristning - er der andre?

modesty skriver:

Hej piger,

jeg fødte en super dejlig dreng for 15 dage siden. Fødslen var en fantastisk oplevelse, jeg var i fuld kontrol hele tiden, fik ingen smertelindring og syntes ikke at det gjorde specielt ondt.

Fødslen endte desværre i en 3. grads bristning grundet en lidt for uopmærksom jordemoder...

Og det har været rigtig hårdt psykisk her efterfølgende. Jeg er bange for at overanstrenge mig, komme til at gøre skade dernede. Og det på trods af at det går OK - jeg har en meget stærk bækkenbund og laver masser af øvelser, jeg har slet ikke haft ondt. Men jeg har stadig den der forbandede tyngdefornemmelse og jeg er så bange for at komme til at bevæge mig for meget. Har kun været ude at gå én mini gåtur i går, ellers har jeg bare været i lejligheden. Jeg bryder mig ikke om at sidde op, selvom det ikke gør decideret ondt, det er bare ikke så rart. Tyngdefornemmelsen bliver mindre for hver dag, men er der stadig.

I dag snakkede jeg så med en jordemoder på hospitalet som sagde at jeg skulle sørge for at ligge mig ned når tyngdefornemmelsen blev kraftigere (hvilket den jo gør så snart jeg har gået lidt rundt) og at jeg kunne regne med at der ville gå 3 måneder inden jeg var ovenpå igen. 

Jeg er bare SÅ deprimeret. Savner at komme ud og opleve verden med min lille baby, savner bare at kunne sidde op og amme ham og holde ham. Min kæreste begynder at arbejde i morgen og jeg kan slet ikke se hvordan jeg skal have overskud til alt det huslige (heldigvis har vi rengøringshjælp).

Jeg har virkelig brug for nogle solstrålehistorier! Er der nogen derude med 3. grads bristninger der kan fortælle lidt om jeres forløb? Hvordan med tyngdefornemmelsen, hvor lang tid varede den? Jeg ved godt at alle kroppe er forskellige, men har virkelig brug for noget at sammenligne med.

Og please ingen skrækhistorier! Det kan jeg simpelthen ikke kapere lige nu.

Jeg kan desværre ikke lave mulighed for anonyme svar, men ellers må I meget gerne sende mig en PB hvis det er.

På forhånd tusind tak for svar.

Hej, jeg er nysgerrig efter hvordan det gik med dig mht. din bristning og tyngdefornemmelsen.

Jeg fik også en 3. grads bristning med delvis overrivning af ringmusklen.

Jeg er ikke et slemt tilfælde, kan jeg læse af svarene på dit indlæg, for jeg kan altså godt gå tur med barnevognen - i dag gik vi vel en time i roligt tempo nu knap 4 uger efter fødslen.

Men tyngdefornemmelsen har jeg og jeg synes stadig, jeg er meget hmm hvad skal man sige - hård - ikke rigtig hævet - men hård der hvor jeg er syet. Det føles lidt som en hård kugle mellem det bagerste af skeden og endetarmsåbningen.

Kan du genkende det?

Gjorde du noget særligt for at komme dig? ER du kommet dig helt?

Moms

Hej, jeg er nysgerrig efter hvordan det gik med dig mht. din bristning og tyngdefornemmelsen.

Jeg fik også en 3. grads bristning med delvis overrivning af ringmusklen.

Jeg er ikke et slemt tilfælde, kan jeg læse af svarene på dit indlæg, for jeg kan altså godt gå tur med barnevognen - i dag gik vi vel en time i roligt tempo nu knap 4 uger efter fødslen.

Men tyngdefornemmelsen har jeg og jeg synes stadig, jeg er meget hmm hvad skal man sige - hård - ikke rigtig hævet - men hård der hvor jeg er syet. Det føles lidt som en hård kugle mellem det bagerste af skeden og endetarmsåbningen.

Kan du genkende det?

Gjorde du noget særligt for at komme dig? ER du kommet dig helt?

Moms

Hejsa,

det er nu præcis 12 uger efter fødslen og det går super!

Ja, jeg plejede at sige at det føltes som om jeg havde en golfbold i r*ven, hæh. 

Omkring de 6 uger begyndte jeg at bevæge mig frit omkring som jeg havde lyst til. Tyngdefornemmelsen aftog lige så stille og roligt og var vel væk omkring de 8 uger. 

Det eneste jeg gjorde for at komme mig, var at sørge for at hvile mig rigtig meget ved at ligge meget ned, og så selvfølgelig at lave mine knibe-øvelser, hvilket jeg stadig er meget disciplineret med og regner med at blive ved med, tja, altid.

Hej

For snart 7uger siden fik jeg min lille dejlig dreng, det var mit 3. barn, men min første rigtige fødsel...

Han stod desværre skævt på så han kom ud træls og det gjorde herre nas...

Jeg fik 3. grads bristning og jeg havde vildt ondt kunne ikke sidde eller gå de første 4dage...

Efter ømhed i 2uger ca. gik jeg til min læge som tjekkede mit underliv han sagde det var rigtig flot syet, og om en uges tid ville jeg intet mærke mere... han havde ret i ca. 3uger i alt var jeg små øm..

Nu 7uger efter er der intet, vi kan dog stadig ikke have sex da det stadig gør for ondt, men i hverdagen er der intet... så op med humøret det bliver snart godt, det lyder som om du ikke har haft ligeså ondt som mig

Knuz

hautecouture skriver:

Jeg er altså lige nødt til at høre hvad tyngdefornemmelse er for noget?? :O

Når man (jeg) har født bliver fornemmelsen af at man skal af med afføring anderledes. Før var det ligesom et tryk bagtil i endetarmen, nu er det ligesom både endetarmen og skeden der er tryk på. Jeg tror man kunne sammenligne det med at prøve at holde en meget stor vandballon oppe i en meget åben skede.

Det føles bare tungt. Vel fordi musklerne er slappe og fordi det står meget åbent.

Det gør ikke sådan ondt, men det er lidt ubehageligt og følelsen bliver mere udtalt når du har været på benene et stykke tid.

Moms

hautecouture skriver:

Jeg er altså lige nødt til at høre hvad tyngdefornemmelse er for noget?? :O

Det er bækkenbunden der efter den store belastning det er at føde, er slap og tynger nedad. Det er betydeligt mere udtalt hos kvinder der har haft en 3. eller 4. grads bristning, altså hvor endetarmen er røget med - da bækkenbundens fokuspunkt så at sige, er omkring endetarmen.

Moms+Modesty --- Tak for svar, det lyder ikke videre behageligt. Det er jeg nu glad for jeg ikke har haft

modesty skriver:

Hej piger,

jeg fødte en super dejlig dreng for 15 dage siden. Fødslen var en fantastisk oplevelse, jeg var i fuld kontrol hele tiden, fik ingen smertelindring og syntes ikke at det gjorde specielt ondt.

Fødslen endte desværre i en 3. grads bristning grundet en lidt for uopmærksom jordemoder...

Og det har været rigtig hårdt psykisk her efterfølgende. Jeg er bange for at overanstrenge mig, komme til at gøre skade dernede. Og det på trods af at det går OK - jeg har en meget stærk bækkenbund og laver masser af øvelser, jeg har slet ikke haft ondt. Men jeg har stadig den der forbandede tyngdefornemmelse og jeg er så bange for at komme til at bevæge mig for meget. Har kun været ude at gå én mini gåtur i går, ellers har jeg bare været i lejligheden. Jeg bryder mig ikke om at sidde op, selvom det ikke gør decideret ondt, det er bare ikke så rart. Tyngdefornemmelsen bliver mindre for hver dag, men er der stadig.

I dag snakkede jeg så med en jordemoder på hospitalet som sagde at jeg skulle sørge for at ligge mig ned når tyngdefornemmelsen blev kraftigere (hvilket den jo gør så snart jeg har gået lidt rundt) og at jeg kunne regne med at der ville gå 3 måneder inden jeg var ovenpå igen. 

Jeg er bare SÅ deprimeret. Savner at komme ud og opleve verden med min lille baby, savner bare at kunne sidde op og amme ham og holde ham. Min kæreste begynder at arbejde i morgen og jeg kan slet ikke se hvordan jeg skal have overskud til alt det huslige (heldigvis har vi rengøringshjælp).

Jeg har virkelig brug for nogle solstrålehistorier! Er der nogen derude med 3. grads bristninger der kan fortælle lidt om jeres forløb? Hvordan med tyngdefornemmelsen, hvor lang tid varede den? Jeg ved godt at alle kroppe er forskellige, men har virkelig brug for noget at sammenligne med.

Og please ingen skrækhistorier! Det kan jeg simpelthen ikke kapere lige nu.

Jeg kan desværre ikke lave mulighed for anonyme svar, men ellers må I meget gerne sende mig en PB hvis det er.

På forhånd tusind tak for svar.

Ja der gik 6-8 uger for mig hver gang med mine 2, før jeg var ovenpå igen..og den der tyngdefornemmelse kan jeg godt huske...det føles som om at livmoderen banker ned i gulvet hver gang man tager et skridt.
Men det skyldes nu ikke dine bristninger, men derimod at det tager noget tid inden løsnehormonerne til bækkenbundsudvidelsen klinger af.

Så tag den med ro, bær ikke tunge ting, og snak evt med en fys eller læge, så du får lavet noget efterfødselstræning..så går det hurtigere med opspændingen efter belastningen.

Vedr. dine syninger, så er de helet efter 8 til 14 dage, så på det område skal du heller ikke bekymre dig.
Desuden heler man dobbelt så hurtigt indvendigt som udvendigt pga blodtilstrømningen fra de mange små blodkar, der sidder i slimhinderne.

Med nr 1 fik jeg 3 store flænger i livmoderen, der selv fik lov at hele op, da jeg dælme ikke ville have nogen til at sprætte mig op for at sy mig, og jeg sprang ind- og udvendigt i skeden og mellemkødet, så jeg fik 17 sting.
De var helt væk efter 10-14 dage.
Med nr 2 sprang jeg også noget så meget i mellemkødet +  at min ringmuskel røg sig en tur, så det var noget af et brodér-arbejde lægen var på, men igen var jeg helt helet op efter 10-12 dage.

Vær god ved dig selv, få en snak med en fys, så skal du nok komme ovenpå igen i en fart.

Kærligst
Sussie