Årh jeg er frustreret :(

Jeg er såå skruk, faktisk rigtigt meget..

Jeg var startet på vægttab og sådan, men det gik ikke så godt fordi jeg har en rygrad som en regnorm, så min kæreste sagde til mig at når jeg nåede xx kg, kunne vi starte PB .. og nej.. Han bestemmer IKKE hvordan jeg skal se ud og sådan, han HJÆLPER mig med at nå mit mål.. 

Nå, så igår aftes snakkede han om at starte PB til jul, fordi en oktober baby ville han gerne have,, (han er selv født i oktober) .. Så bliver jeg glad og siger ja og wee og juhuu.,. Så siger han bagefter ".. år 2013". . ARGH! Det var lige som med vægttabet, først var det 10 kg jeg skulle tabe, men da han indså det godt kunne gå hurtigt, så blev det 15 kg. 

Det er som om han gerne vil, men når det kommer for tæt på, går han i panik.. Ih hvad skal jeg gøre? 

Hvad har/havde I gjort???

Kan godt forstå det er frustrerende for dig, men jeg synes bestemt du må spørge ham direkte.
Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor godt I snakker sammen eller hvor glad din mand er for at snakke om følelser, men synes I må finde ud af, om der ligger noget dybt i ham. Hvad end det er. Og så må du være forberedt på at det MÅSKE kan såre, men huske på, at hvis han fortæller dig det, er det fordi han gerne vil have, at I finder ud af det sammen.  

Held og lykke med det!! 

grøn · ært skriver:

Kan godt forstå det er frustrerende for dig, men jeg synes bestemt du må spørge ham direkte.
Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor godt I snakker sammen eller hvor glad din mand er for at snakke om følelser, men synes I må finde ud af, om der ligger noget dybt i ham. Hvad end det er. Og så må du være forberedt på at det MÅSKE kan såre, men huske på, at hvis han fortæller dig det, er det fordi han gerne vil have, at I finder ud af det sammen.  

Held og lykke med det!! 

Han klapper hurtigt sammen når vi snakker om sådan nogle ting. Han er ikke så åben

Det er også bare så svært, for han snakker om familiebil og her for et par dage siden i fakta tog han en pakke sutter op som var på tilbud og sagde "neeej seee!" .. og så lige pludselig vender han bare igen.  Sådan ja - nej hele tiden.. 

Nå jeg prøver at spørge hvad han vil, for jeg ikke rigtigt noget svar alligevel.. 

Ja - og så tag jer god tid. Og sig med et smil, at du ikke lader ham være, til I har fået snakket ordentlig ud om det her

Det er jo ikke forkert af dig at sige hvad du føler; at det gør dig ked af det, forvirret, frustreret og hvad ellers, når han skifter sådan til højre og venstre. Og at du har brug for afklaring.

grøn · ært skriver:

Ja - og så tag jer god tid. Og sig med et smil, at du ikke lader ham være, til I har fået snakket ordentlig ud om det her

Det er jo ikke forkert af dig at sige hvad du føler; at det gør dig ked af det, forvirret, frustreret og hvad ellers, når han skifter sådan til højre og venstre. Og at du har brug for afklaring.

Ja det er rigtigt.. Jeg må prøve at snakke med ham om det i aften 

Jeg synes det er fint han i første omgang er støttende ift vægttab ved at give dig et mål at gå frem imod, men så skal han heller ikke ændre mening når du gør som I har aftalt! Dét er ikke fair!

Jeg synes du skal fortælle ham hvad det gør ved dig når han laver om på aftalerne og skifter mening hele tiden.

Fortæl hvor forvirret, ked af det og frustreret det gør dig, for det kan jeg sagtens forstå, at du bliver!

Og så synes jeg faktisk du skal be ham om, ikke at nævne/åbne for muligheden for at I slipper præventionen før han er klar og ikke har i sinde at skifte mening igen!  

Og i mellemtiden er du nok nødt til, at lade ham gå lidt alene med tankerne og ikke "plage" for ikke at forhale en beslutning - ikke dermed sagt det ikke er ok at tale om det ind i mellem men ikke hele tiden.

Håber godt nok snart han finder ud af hvad han vil! 

UnderCover34 skriver:

Jeg synes det er fint han i første omgang er støttende ift vægttab ved at give dig et mål at gå frem imod, men så skal han heller ikke ændre mening når du gør som I har aftalt! Dét er ikke fair!

Jeg synes du skal fortælle ham hvad det gør ved dig når han laver om på aftalerne og skifter mening hele tiden.

Fortæl hvor forvirret, ked af det og frustreret det gør dig, for det kan jeg sagtens forstå, at du bliver!

Og så synes jeg faktisk du skal be ham om, ikke at nævne/åbne for muligheden for at I slipper præventionen før han er klar og ikke har i sinde at skifte mening igen!  

Og i mellemtiden er du nok nødt til, at lade ham gå lidt alene med tankerne og ikke "plage" for ikke at forhale en beslutning - ikke dermed sagt det ikke er ok at tale om det ind i mellem men ikke hele tiden.

Håber godt nok snart han finder ud af hvad han vil! 

Ja det er nok hvad jeg bør gøre.. 

Ved også godt at jeg burde lade ham tænke over det for sig selv, men det er også svært at tie stille synes jeg 

- Jeg håber også at han snart kommer frem til en konklusion 

Gud hvor jeg kender det lige sådan er min mand.. ikke med at opstille ting, men han vil gerne også vil han allligevel ikke lige nu. Det er mega fustrerende..

Men er sikker på det kommer lige pludselig

1012lmp skriver:

Gud hvor jeg kender det lige sådan er min mand.. ikke med at opstille ting, men han vil gerne også vil han allligevel ikke lige nu. Det er mega fustrerende..

Men er sikker på det kommer lige pludselig

Det håber jeg.. Ville bare ønske at han holdte mund hvis han ikke mener det alligevel, for det sårer godt nok med de falske forhåbninger!

Hvor længe har han svinget frem og tilbage på denne måde?
Og hvor længe har I kendt hinanden?

Har han selv udtrygt ønske om børn i fremtiden?

Tror du det ville virke at give det en tidsfrist ala 3-6 måneder; du tænker og jeg plager ikke?