Angst for at faren kan tage mit/vores barn? :(

Min kæreste og jeg gik fra hinanden under graviditeten. Det var et meget disfunktionelt forhold som jeg er glad for endelig er slut.

Men det resulteret i verdens dejligste barn! (som stadig er meget ny)

Faren har ingen interesse vist i hele graviditeten men nu hvor barnet er født viser han interesse og vil se barnet hele tiden. Samtidigt betvivler han konstant min måde at gøre tingene på, og min omsorg af barnet(meget frustrende og sårende som nybagt mor)

Jeg er meget meget angst for at han vil kunne tage mit barn fra mig(vi har fælles forældremyndighed desværre). Kan han det? (han har sagt han vil søge bopælen når den lille er 12 md)

Jeg har ingen fysiske eller psykiske "skavanker", et godt bagland, i gang med mit studie og jordemoderen synes jeg klare det rigtig flot.

Men faren har heller ikke noget at sætte en finger på som sådan udover han ikke har været en del af hele graviditeten.

Så mit spørgsmål lyder på om han har ligeså stor mulighed for at få bopælen som jeg når den lille er 1 år? Det er det jeg frygter! At vi evt skal have en deleordning, og det ønsker jeg virkelig bare ikke.

Det skal nok også nævnes jeg virkelig har det skidt med ham efter alt han har budt mig de sidste par år. Men for vores barns skyld lader jeg ham komme i mit hjem 3-4 dage om ugen for at se sit barn(selvom jeg har det SÅ dårligt med at være i samme rum som ham! det viser jeg bare hverken ham eller mit barn)

Har i nogle gode råd til at tackle det her?

Har lyst til at sætte mig til at tude fordi jeg er så bange for at han kan tage mit barn fra mig hver anden uge eller mere. Alene tanken om bare én overnatning væk fra mig gør mig helt ulykkelig.

Jeg kender ikke så meget til det, men mener i tråde jeg har set herinde at statsforvaltningen ikke skifter bopælsforælder, fordi barnet bliver 1år og faderen vil have barnet. De ser på barnets trivsel. Og det er skadeligt for så små børn at skifte bopæl og primær omsorgsperson hvis der ikke er noget i vejen med dig. Så jeg tror virkelig ikke du skal være bange for at det sker. Han er da bare en. Egoistisk nar der prøver at tryne dig!

Kære du

Jeg ved præcis hvordan du har det.

MEN... Hvis der ikke er noget at udsætte på dig, går man ikke ind og ændrer et så lille barns bopæl.

Især spædbørn/tumlinger er oftest mest knyttet til mor.
Det er en urgammel biologisk kendsgerning.

Jeg tror det værste der kan ske er, at han får tilkendt én overnatning hver 14. dag og ellers samvær 1-3 gange ugentligt af 3-6 timers varighed.

I starten når man skal aflevere sit barn (når de ikke er ældre) er man døden nær. Men man vænner sig lynhurtigt til det, såfremt man selvfølgelig får en glad unge hjem igen.

Og så synes jeg desuden din ekskærste er en røv, at han går og stresser en nybagt mor.

Det korte svar er "nej, han kan ikke få bopælen når jeres barn er 1 år". Det lidt længere svar er, at de naturligvis ser på barnets trivsel og tilknytning til forældrene. Og har barnet boet hos dig de første 12 måneder er det fuldstændigt urealistisk at tro, at de vil ændre det fra 12 måneders alderen. Mit bud er (som en anden har svaret) at han får 1-2 overnatninger hver 14. dag.

En helt anden ting er (og jeg ved godt, at det ikke er det dit spørgsmål går på) 3-4 gange om ugen ser du en mand, der i den grad kører psykisk på dig. Betvivler dine forældreegenskaber og nærmest truer med at søge bopæl efter 12 måneder. Det er hverken godt for dig - eller som du skriver for dit barn. Naturligvis skal barnet se sin far, men du bliver jo langsomt brudt ned. Allerede nu har han fået dig til at tvivle på om du kan beholde bopæl - selvom dit barn elsker dig, er velfungerende og har et godt bagland.

Er det samvær der er nu gået igennem statsforvaltningen, for ellers vil mit bedste råd til dig være at få en aftale gennem dem. På den måde vil han også få at vide at hans opførsel er fuldstændigt uacceptabel og bryder dig ned - og de kan fortælle ham, at man ikke ved 12 måneders alderen river et velfungerende barn ud af sine vante omgivelser og væk fra den primære forældre, og giver det et nyt hjem bare for sjovs skyld.

Imellemtiden synes jeg ikke du skal stoppe alt samvær, men jeg ville godt nok råde dig til at drosle lidt ned på jeres tid sammen - for din egen skyld. Hvis det er nødvendigt at du er der når de er sammen - ville jeg sige max 1-2 gange om ugen i et begrænset tidsrum, indtil aftalen var i stand gennem statsforvaltningen.

herfra og tro på dig selv (læs: glem alt hvad den båtnakke siger om dine forældreevner)

Jeg kender ikke så meget til det.

Men jeg ved, at når barnet har boet hos dig de første 12 mdr, så plejer faderen normalt ikke at kunne få boretten. MEDMINDRE moderen self. gør noget forkert.

Har været der, og kan nikke genkendende til meget af det. Dog var min eks til at snakke fornuft med, og han har på intet tidspunkt sagt, at vi skal dele 7/7, han vil have bopæl etc., for han tænnker mere på barnet end sig selv.

Du kan snakke med din eks om, hvorfor HAN pludselig skulle have bopælen? Det er der INTET konstruktivt i ift. jeres barn? Jeres barn skal have en fast base de første MANGE år, og når I ikke bor sammen nu, så kan han ikke bare komme og hive barnet ud af sit hjem og fra sin mor. Det er der ingen der vil råde Jer til - så bare rolig.

Jeg ved desværre ikke så meget om det. Men det er helt sikkert at han ikke bare kan tage jeres barn fra dig, ikke uden at være igennem retten først i hvert fald. 

Ville ellers bare give dig en 

Umiddelbart har han jo ingen årsag til hvorfor han skulle have den fulde forældremyndighed og du skal godt nok være ude på et overdrev før du mister din del af forældremyndigheden.  

Jeg ved ganske lidt om lovgivningen på området, men jeg tror ikke du kan undgå en deleordning. Men der er vist noget med at børn under en vis alder, simpelt er for små til at have 2 hjem, når du er den primære forsørger, tror jeg ikke på de ændrer det. Bare fordi han vil have det.

Jeg ville da så småt begynde min sag? Få skabt dig et overblik, hvad er det der gør at I ikke kunne leve sammen, er disse omstændigheder også gældende når han er sammen med sit barn? Der jeg vil hen, er: Han lyder ærlig talt til at være en der kunne finde på at misbruge psykisk og/eller fysisk - er det tilføldet, er det en del af din bevisbyrde mod ham. Hvor slemt var det under din graviditet? Har du snakket med læger om det? Det kaldes beviser i en eventuel retssag - alt kan bruges når det handler om at få skabt et billede af en mand som du tilsyneladende ikke er tryg ved

Nede på dit bibliotek er der en advokatvagt, i min by er det f.eks torsdage fra 16-17, jeg synes du skulle google advokatvagt og din by og finde åbningstiderne i din by. Så skal du derned og have en snak med en uvildig der kan guide dig videre - du er også berretiget til fri proces, økonomisk hjælp osv.

Jeg ville ringe til forvaltningen og høre hvor meget de anbefaler at far kommer i hjemmet til og starte med. Det er trods alt begrænset hvor meget han kan være med i starten. Jeg havde stået lidt på bagben hvis min x svinede mig til på den måde. Han skal ikke bare komme og se jeres barn OG SAMTIDIG svine dig til, han kan komme og se barnet og slut.

noget helt andet.. hvis jeg var dig så ville jeg pænt sige at hvis han forsat skulle være velkommen i DIT hjem så skal han snakke pænt til dig , samt holder han kommentarer for sig selv..  han ville aldrig få så meget samvær som han nar nu hvis han vælger at gå til startsamtet,

du gør ikke dit barn en tjeneste ved du sider og er ked af det.. fortæl det som det er...