Tak for alle jeres svar og meninger

Jeg kan slet ikke have, at han skal være en uge SÅ langt væk, at vi ikke lige kan komme, hvis der skulle ske noget. Jeg er ikke særlig nervøs for hjemve og ved, at han kan klare det, men jeg ville aldrig tilgive mig selv, hvis der skete ham noget. Vi har været stedet mange gange, og jeg ved, hvordan de kører dernede, og det er ikke pænt. Hvis nogen skulle køre med ham sådan et sted, var det hans far. Tanken om, at vi ikke lige kan komme i løbet af kort tid, er også ubærlig.
Det bliver min mave, der bestemmer, og faren er heldigvis enig.
Knus Line
Anmeld