Hvordan kommer jeg videre?

Anonym skriver:

er ked af at du også har været igennem det samme... 

som jeg har skrevet tidligere så er jeg fuldstændig overbevist om at en ny graviditet vil være det eneste som kan få mig 100 % videre... 

jeg har virkelig prøvet på at få mine tanker på noget andet, og tænke positive tanker om alt det gode som jeg ellers har i livet.. men vores lille tabte spire blir ved med at dukke op i tankerne... 

egentlig er det jo ret underligt at man kan elske noget så højt! "den" nåede jo aldrig rigtig at blive til noget... men den var skabt af os, og selvom jeg ikke var længere henne var jeg allerde utrolig meget knyttet til det lille væsen... 

Det er nu lige meget hvor længe man har den, sorgen lige efter er den samme, dog er nemmer at komme over en SA tidligt end sent. (har haft en i 21. uge og den kommer jeg mig nok aldrig over, der hedder det "lære at leve med det").

Men det er svært, specielt hvis man ikke har børn i forvejen. Jeg manglede rigtig meget noget jeg kunne give mig til, nogen at give den kærlighed og omsorg som spire skulle have haft. Desværre lod vi det gå ud over hinanden herhjemme, det kan ødelægge rigtig meget, så det vigtigste ligenu er, at i husker hinanden og respektere hinandens føleser.

Håber snart i for gevinst igen

Anonym skriver:

ej det var da også bare den koldeste udmelding din læge kom med... 

jeg ville godt nok også have blevet bange og ked af det hvis jeg havde fået den besked... min læge var vildt sød og forstående, og prøvede at berolige mig med at mange jo blødte lidt i starten, så der var sikkert ingenting at bekymre sig om. Og jeg blev jo sendt direkte ind til scanning, så jeg kunne faktisk ikke have bedt om en bedre behandling.. blev taget rigtig godr hånd om! sygehuset ringede jo også med blodprøve svar nogel dage efter, og der gav lægen sig rigtig god tid til at snakke det hele igennem med mig 

men selvom jeg blev taget så godt hånd om, så var der alligevel en  skod oplevelse...  og jeg ville ønske at jeg kunne spole tiden tilbage eller slette den, så jeg aldrig skulle opleve det.. også for min kærestes skyld, som faktisk også stadig er ret ked af at han ikke skulle være far lige nu alligevel... 

men er glad for at høre at din baby havde det godt derinde, og at du snart har gaven i armene! 

det er også kun fair at de er sådan! et barn er en stor ting.
- men tror ærligt, at du først kommer dig helt over det, den dag du står med en ny positiv test.
- men du skal tænke sådan på det, at der var noget galt siden den ikke skulle blive der. det er nok lidt hårdt sagt. - men det er på en måde også en lys side. det er jo kroppens måde at "sortere" hvis man kan sige det på den måde. Det er svært at sige det på en pæn måde, men man kan godt få det vendt rundt ved tanken om at spiren fejlede noget, og ikke ville kunne klare sig.
Jeres tid skal nok komme

Anonym skriver:

mange tak for krammet! 

er "glad" for at høre at jeg ikke er den eneste som har det sådan... det trøster mig da lidt at vide at andre også bliver hængende i sorgen lidt... 

Jeg kan slet ikke vente til jeg blir gravid igen... så tror jeg virkelig at jeg endelig kan se det positive i det hele igen. dermed ikke sagt at jeg nogensinde glemmer det andet, men jeg vil få lettere ved at mindes (som du skriver) istedet for at sørge!

Dejligt for dig at du blev gravid igen og kom videre i teksten  håber virkelig jeg snart er lige så heldig! 

hvor lang tid gik der efter din spontane abort til du var gravid igen??