Anonym skriver:
Tak for det søde indlæg 
Jeg håber så bare at den lille bebs bliver derinde, det er lidt svært at tro på det/glæde sig over det eftersom jeg aborterede i juli. Men jeg har jo haft en fuld graviditet og har i dag e skøn datter, så det burde jo kan lade sig gøre igen 
Tak igen for dine søde ord, jeg plejer mig selv og lille fisen godt i dag, og begraver den dårlige samvittighed 
Jeg kan godt forstå at du er nervøs og at der må være noget blandende følelser...jeg har selv en datter og havde en SA for ikke længe siden, så jeg ved hvordan det er. Jeg kan levende sætte mig ind i hvor bange man kan være for at historien skal gentage sig 
Sandheden er, at her i livet er der ingen garentier. Man er ikke sikret en pind. Derfor er der heller ingen der kan love dig at dit barn er ok. Så tarveligt er det indrettet. Men der er heller ingen der kan sige at dit barn ikke klarer den. Faktisk er odds størst for at dit barn klarer den. Jeg tror at vi har vores børn til låns. Min datter har jeg stadigvæk og er lykkelig for hende. Mit lille barn som jeg skulle have haft bagefter mistede vi i uge 8 så længere fik jeg ikke lov at have det. Sådan er det. Men jeg ved at livet skal leves mens vi har det. Ligemeget om vi mister vores børn eller ej, så er det bedste at nyde den tid vi har sammen med dem, for vi har bare igen garentier for at vi har dem i morgen. Derfor er det en skam at spilde den tid vi har med dem på at bekymre os...
Dengang jeg skulle have Amanda var jeg konstant bange for at miste hende, eller at hun skulle være dødfødt, eller komme til skade og dø efter fødslen osv osv. Det blev ved lige til en dag hvor jeg kom til at tænke på at så kunne jeg bruge resten af mit liv på at være bange for at miste hende, for man når jo aldrig til en alder hvor man er sikret at nu overlever barnet. Selv når de er teenagere eller ældre kan de jo dø fra en. Frygten er der stadig, men nu er den forminsket og til at håndtere.
Jeg ved ikke om det hjælper en pind, men det er bare sådan noget jeg selv tænker på når jeg kæmper for ikke at bekymre mig for meget... (hvilket jeg har rigtig svært ved) hvis det ikke hjælper noget så bare se bort fra det
Endnu engang kæmpe stort tillykke og jeg håber virkelig for dig at du kan nyde denne graviditet på trods af forhistorien, for det er jo en dejlig tid og belønningen for anstrengelserne er så perfekt
Anmeld