Man bliver vanvittig god til at organisere og planlægge, når man har to små i huset, for ellers er der ingenting, som fungerer.
Rutiner bliver meget vigtige. Min erfaring er i hvert fald at med minimal nattesøvn og ingen hviletid i løbet af dagen (fordi hvis den ene ikke har behov for hjælp/trøst/opmærksomhed/ren ble/mad/mm lige nu, så har den anden det helt sikkert.), så er det en fordel med alt, som kan køre på rutinen uden brug af ekstra tankekraft. (f eks rutiner omkring at sætte sig til madbordet som 1. vaske hænder 2. hente sin tallerken 3. sætte sig ved bordet osv) Så kan man hellere spare energien til de mange uforudsete ting, som opstår.
Sygdom er der selvfølgelig mere af, så man kan i perioder blive ganske ustabil arbejdskraft. (Mine to fik f eks skoldkopper ikke samtidig men med en uges mellemrum).
På den positive side: Man får virkelig rutine på at vaske alt fra gulv til loft...
- nej, det var en spøg, men efterhånden bliver det faktisk ret nemt at håndtere diverse små og store ting som må tørres op og vaskes væk.
For mig er det allervigtigste, at vores to små har enorm glæde af hinanden. De starter dagen med at kramme hinanden og leger en masse sammen! Ok, de kan selvfølgelig også skændes om diverse, men stort set er de bedstevenner. Det er guld værdt! Faktisk er det enklest at få lavet mad og lign. hvis de begge to er hjemme, for så glemmer de lidt at de er sultne, mens de løber efter hinanden eller gemmer sig for hinanden, eller hvad de nu finder på.
(Da lillebror var helt lille baby var storesøster pavestolt over at få i opgave at underholde ham, mens jeg lavede mad/gjorde flasken klar eller andre ting. Fungerede fantastisk!)
Jeg har ikke fortrudt et minut at vi fik dem tæt. (Selv ikke da vi alle fire havde diare og opkast samtidig. Det var ikke en morsom dag! Men vi kom igennem det også.)
Anmeld