22 år, igang med udd. og PB.

Mette. skriver:

Jeg er selv 22 år, men jeg har allerede en datter på 18 måneder, som jeg fik da jeg var. 21. Jeg er i gang med en lang videregående uddannelse, så jeg kender godt til der hvor du er nu.

Vi har heller ingen i omgangskredsen som har fået børn så tidligt, Emilie var helt planlagt, og vi er også stadig sammen. 

Iiiih, hvor dejligt!

Hvordan ser din omgangskreds så ud nu? Hvis du er den eneste der er det sted?

Vil så nødigt blive isoleret fra caféliv, shoppingliv etc bare fordi man skal være mor. Come on, jeg er jo stadig ung!

Preghiera skriver:

Iiiih, hvor dejligt!

Hvordan ser din omgangskreds så ud nu? Hvis du er den eneste der er det sted?

Vil så nødigt blive isoleret fra caféliv, shoppingliv etc bare fordi man skal være mor. Come on, jeg er jo stadig ung!

Vi har ikke en ret stor omgangskreds og har ikke haft det nogensinde. Men altså, hvis jeg havde tid, kunne jeg sagtens få et cafeliv og sådan, jeg har bare selv været for slem til at vælge det fra.

Jeg læser jura, samtidig har jeg valgt at have min datter hjemme til hun var 16 måneder, så indtil få nylig har tiden været meget presset og der har kun været tid til lektier og passe hende (jeg har læset et semester mens hun har været hjemme). Men nu, kan jeg da mærke overskuddet kommer mere tilbage, så uden tvivl skal jeg til at dyrke det gamle lidt mere igen, selvom jeg aldrig kommer til at gå i byen og sådan.

Preghiera skriver:

Dejligt at høre, der er flere

Hvordan ser din vennekreds så ud nu? Jeg er sådan lidt trist over at de fleste, jeg snakker med, skifter ud i deres veninder, når de ikke lige er nået dertil endnu... Og vi bor inde i centrum af Odense og forbliver "byfolk". Så er hele tiden "konfronteret" med det ungdomsliv der nu engang følger med...

Men hvad oplever du? Selvom i flyttede.

Altså dem jeg gik i byen med osv, snakker jeg en gang imellem med .. Men det er mere overfladigt..
Før jeg blev gravid var jeg i byen en gang hver halve år eller sådan , altså efter jeg mødte kæreste.. - Men min kæreste er en del ældre end mig, så det har nogen også svært ved at acceptere.

Men har et par stykker som er rigtig gode venner, og har fulgt hinanden i mange år som stadig er her idag.. Og de forsvinder heldigvis ik .. Bare sådan lige .. Det er så også dem der er værd at bruge krudt på og dem der kan forstå den siutation jeg nu står i - med barn osv..

Kan godt føgle dig i det, med at det er svært at snakke med nogen som skifter ud.. - Men det behøver man jo ik i princippet. - Det er jo meget godt med noget forskelligt at snakke om.. De venner der står ved her, har f.eks ingen kærester og er ik nået 'dertil' endnu, de er bare 'nået' til ikke at gå i byen hele tiden..

Jeg kan godt forstå hvad du mener med 'bylivet' , men der er så mange fordomme om unge mødre.. Jeg har ingen problemer med at være mor selvom jeg 'kun' er 22..

Tror også det kommer anpå om man har løbet hornene af sig og hvad behovet for det egentlig er. Det er jo vidst forskelligt fra person til person..

Min kæreste boede her inden han mødte mig og det er 15 km væk fra Roskilde (Hvor jeg kommer fra), så på det punkt var der ikke noget problem..

Men jeg nyder også at få det 'gamle' liv på afstand og nyder at tage hul på det nye