Mathias Villads skriver:
Jeg ville ikke gå uden at give dig et kæmpe 
Ved det er mega svær situation at stå i, og hvor er det godt, at han tager væk i perioder, så gør det ihvertfald tingene lidt nemmere..
Er der en chance for, at han vågner lidt op og ser hvad han er igang med at miste? kan forstå at det er din beslutning, hvad sagde han til den? og hvorfor vil han ik stoppe hans skriverier med den anden? hva er hans begrundelse? Ej hov det er ikke for at snage...
Men tænker at nogen mænd kan have svær ved at have en gravid kæreste.. men han skal absolut ikke behanddle dig sådan, så godt at du kan tage et god beslutning for dig og barnet.. det andet er ikke fair at leve med...
Kæmpe kram herfra
Knus Mette
tak for svar
Jeg håber måske inderst inde at han vågner op. og bliver sit gamle jeg igen. Men samtidig synes jeg bare at de sidste måneder er gået med mange snakke frem og tilbage. og intet er blevet bedre.
Jeg sagde til ham at det ikke hjalp at smutte sin vej når tingene blev svære. At han må åbne munden og sige hvad han tænker i stedet for. at jeg føler at han ikke tager alle de snakke seriøst som vi har haft. Derefter sagde jeg at jeg snart ikke kunne holde til mere. At jeg er ked af det hele tiden. Sagde så at vi vil være en del af hinandens liv, pga. barnet så jeg håber vi kunne finde en løsning som var god for os begge. Hans svar ar "okay, jamen så må vi jo gøre det"
og nu er han så kørt sin vej. aner ikke hvorhen og hvornår han kommer tilbage.
Han skriver med "hende" fordi hun er en god ven at snakke med. Har sagt til ham flere gange at jeg er ked af de ting han skriver og om han ikke godt vil stoppe med at skrive så intimt til hende. Det sagde han at han sagtens kunne forstå og han nok skulle stoppe. Men han stopper det bare ikke.
Han har en tendens med at sige, Ja det forstår jeg virkelig godt. Det vil jeg gerne ændre. For bare at gøre det samme igen.
og ja jeg ved det ikke kun er hans skyld. Jeg er meget alene og hormonel. Har en del at se til og bliver nemt ked og stresset. så er nok ikke nem at leve med. Men irritere mig nok lidt at vi ikke engang kan klare det. Så tror jeg heller ikke vi kan klare et barn i fælleskab
Anmeld