Puha det er hårdt

Er ikke helt klar til at stå frem da det
Føles meget tabu for mig.

Er blevet alene. Skal være enlig mor. Troede aldrig det ville ske for mig. Men siden jeg blev gravid er der sket så meget, så nu er beslutningen taget.

Min kæreste arbejder i udlandet, så han er ikke meget hjemme. Jeg er i uge 17 af min graviditet og da vi fandt ud af det var vi overlykkelige. Men siden er kæresten blevet så negativ og ret svær at være sammen med. Vi har haft så mange skænderier og snakke over de sidste måneder og nu har jeg bare fået nok. Tuder konstant og tænker ikke på babyen før mig selv som
Jeg burde. Så nu vil jeg være mig selv og fokusere på baby i maven har det godt og får et godt liv.

Er bare så mange ting. Han skriver sammen med en anden pige, hvor han ofte skriver ret intime ting til hende. Har fortalt ham hvor ked af det jeg bliver, men han fortsætter bare. Han overføre heller ikke altid nok penge til vores budget, så må afvise betalinger, da der mangler penge.
I går tog han afsted ved middagstid og sagde han skulle besøge sin far på hospitalet men han kom først hjem i morges. Har ringet og skrevet til ham hele natten, uden at han har svaret. Så har været mega bekymret.

Skal siges vi har været sammen i 7 år og han har ikke været sådan altid. Er blevet slemt inden for det sidste år. Holder i hvert fald ikke til det mere.

Er bare noget møg. Er i gang med at renovere huset så er nødt til at blive boende sammen til det er færdigt og kan sælges. Jeg prøver at lave det jeg kan. Og så laver han så på det når han er hjemme fra udlandet.
Han er rigtig barnlig omkring alt det her så er en mega svær tid at gå i møde. Men håber der er lys på den anden side.

Skal også aflive min hund, som bliver mega hårdt. Hun betyder meget for mig. Men kan ikke se hvordan jeg skal klare hund og bebs i en lejlighed.

Så det næste stykke tid vil gå med en masse tvivl og en masse tudeture. Men tror bare at jeg må gøre det for mig selv og bebs inden den kommer til verden. Så den ikke skal leve i det i starten af dens liv.

tak fordi i læste min lange kringlede indlæg. havde bare brug for lidt luft og få skrevet tingene ned.

Anonym skriver:

Er ikke helt klar til at stå frem da det
Føles meget tabu for mig.

Er blevet alene. Skal være enlig mor. Troede aldrig det ville ske for mig. Men siden jeg blev gravid er der sket så meget, så nu er beslutningen taget.

Min kæreste arbejder i udlandet, så han er ikke meget hjemme. Jeg er i uge 17 af min graviditet og da vi fandt ud af det var vi overlykkelige. Men siden er kæresten blevet så negativ og ret svær at være sammen med. Vi har haft så mange skænderier og snakke over de sidste måneder og nu har jeg bare fået nok. Tuder konstant og tænker ikke på babyen før mig selv som
Jeg burde. Så nu vil jeg være mig selv og fokusere på baby i maven har det godt og får et godt liv.

Er bare så mange ting. Han skriver sammen med en anden pige, hvor han ofte skriver ret intime ting til hende. Har fortalt ham hvor ked af det jeg bliver, men han fortsætter bare. Han overføre heller ikke altid nok penge til vores budget, så må afvise betalinger, da der mangler penge.
I går tog han afsted ved middagstid og sagde han skulle besøge sin far på hospitalet men han kom først hjem i morges. Har ringet og skrevet til ham hele natten, uden at han har svaret. Så har været mega bekymret.

Skal siges vi har været sammen i 7 år og han har ikke været sådan altid. Er blevet slemt inden for det sidste år. Holder i hvert fald ikke til det mere.

Er bare noget møg. Er i gang med at renovere huset så er nødt til at blive boende sammen til det er færdigt og kan sælges. Jeg prøver at lave det jeg kan. Og så laver han så på det når han er hjemme fra udlandet.
Han er rigtig barnlig omkring alt det her så er en mega svær tid at gå i møde. Men håber der er lys på den anden side.

Skal også aflive min hund, som bliver mega hårdt. Hun betyder meget for mig. Men kan ikke se hvordan jeg skal klare hund og bebs i en lejlighed.

Først og fremmest kæmpe kram og mange tanker herfra..

det er aldrig sjovt når tingene går anderledes ned man regner med, og tro mig jeg kender det til punkt og prikke...

Er lidt svært at skrive for mange detaljer her så har du behov for en snak med erfaringer fra en der har haft det ala dig selv så er du velkommen til at skrive privat til mig..

angående din hund så DONT DO IT!! Du vil fortryde resten af dit liv.. Man kan sagtens have en hund og en bebs og være alene.. Lige nu kan det hele bare føles som at det ramler og ved du hvad? Det skal der også være plads til Men behold hende. Hunde tilpasser sig mere end man lige tro

 

Har du evt. mulighed for at tage til din mor nogle dage sammen med din hund og få noget luft og komme væk hjemmefra og få lidt energi??  

Øv, en idiot !
Jeg synes det er en rigtig god beslutning du har truffet - du skal tænke på dig og på dit barn og så kan han sq sejle i sin egen sø !
Jeg vil dog også sige at du ikke skal aflive hunden, for jeg tror også du vil fortryde det, og måske er det endda den der kan opmuntre dig og få dig til at føle dig tryg, indtil guldklumpen kommer til verden.
Hvis du har brug for at snakke, er du velkommen til at skrive en pb nogle gange kan man godt have brug for at en udenforstående bare lytter

Höör skriver:

Først og fremmest kæmpe kram og mange tanker herfra..

det er aldrig sjovt når tingene går anderledes ned man regner med, og tro mig jeg kender det til punkt og prikke...

Er lidt svært at skrive for mange detaljer her så har du behov for en snak med erfaringer fra en der har haft det ala dig selv så er du velkommen til at skrive privat til mig..

angående din hund så DONT DO IT!! Du vil fortryde resten af dit liv.. Man kan sagtens have en hund og en bebs og være alene.. Lige nu kan det hele bare føles som at det ramler og ved du hvad? Det skal der også være plads til Men behold hende. Hunde tilpasser sig mere end man lige tro

 

Har du evt. mulighed for at tage til din mor nogle dage sammen med din hund og få noget luft og komme væk hjemmefra og få lidt energi??  

Hvor er du sød;-) ih det varmer og vil nok skrive til dig om et par dage når mit hoved har fået lidt ro.

Angående hunden. Ja jeg vil fortryde det. Men vil komme til at bo i en lejlighed og tænker at jeg jo ikke bare kan gå tur med hunden om aftenen når baby er lagt. Er sikker på jeg ville kunne klare det hvis jeg havde en lille have hun kunne godnat tisse i eller noget.

Men igen tak. Er rart med æidt opbakning

SD21 skriver:

Øv, en idiot !
Jeg synes det er en rigtig god beslutning du har truffet - du skal tænke på dig og på dit barn og så kan han sq sejle i sin egen sø !
Jeg vil dog også sige at du ikke skal aflive hunden, for jeg tror også du vil fortryde det, og måske er det endda den der kan opmuntre dig og få dig til at føle dig tryg, indtil guldklumpen kommer til verden.
Hvis du har brug for at snakke, er du velkommen til at skrive en pb nogle gange kan man godt have brug for at en udenforstående bare lytter

Ih tak hvor er du sød.. Det varmer så meget med dit svar.

Ja ved godt det angående hunden men jeg skal bo i lejlighed og tænker at jeg så ikke kan gå med den om aftenen når baby er lagt. Og så går det nok ikke.

Anonym skriver:

Hvor er du sød;-) ih det varmer og vil nok skrive til dig om et par dage når mit hoved har fået lidt ro.

Angående hunden. Ja jeg vil fortryde det. Men vil komme til at bo i en lejlighed og tænker at jeg jo ikke bare kan gå tur med hunden om aftenen når baby er lagt. Er sikker på jeg ville kunne klare det hvis jeg havde en lille have hun kunne godnat tisse i eller noget.

Men igen tak. Er rart med æidt opbakning

Der findes MASSER af lejligheder med små haver til Og alt andet lige, hvis det ikke lykkedes at få en lejlighed med have så kan du jo finde en anden familie til hende Det er ALDRIG for sent for en hund at få en ny familie

Du er mere end velkommen til at skrive lige når det passer dig, og passer det dig slet ikke så er det bare helt oki

Men synes du skal sætte fokus på dig og hunden og babyen lige nu Ud og gå ture med hue og støvler og bare få luft til hjernen Bor du tæt på mig, jeg bor oppe i nordsjælland går jeg gerne en tur med dig en dag med min mave og hund  

Höör skriver:

Der findes MASSER af lejligheder med små haver til Og alt andet lige, hvis det ikke lykkedes at få en lejlighed med have så kan du jo finde en anden familie til hende Det er ALDRIG for sent for en hund at få en ny familie

Du er mere end velkommen til at skrive lige når det passer dig, og passer det dig slet ikke så er det bare helt oki

Men synes du skal sætte fokus på dig og hunden og babyen lige nu Ud og gå ture med hue og støvler og bare få luft til hjernen Bor du tæt på mig, jeg bor oppe i nordsjælland går jeg gerne en tur med dig en dag med min mave og hund  

Gør jeg desværre ikke

Ja tror også hun skal have en anden familie hvis det er. Men ja vil prøve om jeg kan finde en måde at beholde hende. For hun er så god en hund.

Men ja må se hvad den næste tid bringer. Bliver en hård tid men ved jeg klare den på en eller anden måde. Og glæder mig stadig til bebs kommer til verden. Vil bare det bedste for den.

Anonym skriver:

Gør jeg desværre ikke

Ja tror også hun skal have en anden familie hvis det er. Men ja vil prøve om jeg kan finde en måde at beholde hende. For hun er så god en hund.

Men ja må se hvad den næste tid bringer. Bliver en hård tid men ved jeg klare den på en eller anden måde. Og glæder mig stadig til bebs kommer til verden. Vil bare det bedste for den.

det var en skam...

men selvom det hele virker totalt rodet og uoverskueligt og som verden værste gang lort så husk inde i din mave vokser der en som elsker dig kun fordi du er DIG.. Ikke fordi du bor sammen med en mand, ikke fordi du tjener 40.000 udbetalt pr mdr, ikke fordi du bor i et stort lækkert hus men kun fordi du er DIG

Nu har jeg ikke selv en lille, men kunne man ikke forestille sig at bebs kom i barnevogn, samtidig gik tur med hunden, så der var to i én 

Som de andre skriver, tror jeg også, at jeg havde valgt at beholde hunden - især fordi jeg ikke kan forestille mig et liv uden dyr.. De ved altid hvornår de skal være der for en, og er så hyggelige at putte med  Men du skal selvfølgelig gøre, hvad der er rigtigst for dig 

Men udover det, så var det første jeg tænkte, da jeg læste dig indlæg, at i mangler noget intimt? At han arbejder i udlandet, og laver på huset så snart han er hjemme.. Men hvad med jer?

Har ikke selv stået i lign. situation, men bor i sønderjylland hvis du har brug for en til at lytte og at gå tur med hernede 

Anonym skriver:

Er ikke helt klar til at stå frem da det
Føles meget tabu for mig.

Er blevet alene. Skal være enlig mor. Troede aldrig det ville ske for mig. Men siden jeg blev gravid er der sket så meget, så nu er beslutningen taget.

Min kæreste arbejder i udlandet, så han er ikke meget hjemme. Jeg er i uge 17 af min graviditet og da vi fandt ud af det var vi overlykkelige. Men siden er kæresten blevet så negativ og ret svær at være sammen med. Vi har haft så mange skænderier og snakke over de sidste måneder og nu har jeg bare fået nok. Tuder konstant og tænker ikke på babyen før mig selv som
Jeg burde. Så nu vil jeg være mig selv og fokusere på baby i maven har det godt og får et godt liv.

Er bare så mange ting. Han skriver sammen med en anden pige, hvor han ofte skriver ret intime ting til hende. Har fortalt ham hvor ked af det jeg bliver, men han fortsætter bare. Han overføre heller ikke altid nok penge til vores budget, så må afvise betalinger, da der mangler penge.
I går tog han afsted ved middagstid og sagde han skulle besøge sin far på hospitalet men han kom først hjem i morges. Har ringet og skrevet til ham hele natten, uden at han har svaret. Så har været mega bekymret.

Skal siges vi har været sammen i 7 år og han har ikke været sådan altid. Er blevet slemt inden for det sidste år. Holder i hvert fald ikke til det mere.

Er bare noget møg. Er i gang med at renovere huset så er nødt til at blive boende sammen til det er færdigt og kan sælges. Jeg prøver at lave det jeg kan. Og så laver han så på det når han er hjemme fra udlandet.
Han er rigtig barnlig omkring alt det her så er en mega svær tid at gå i møde. Men håber der er lys på den anden side.

Skal også aflive min hund, som bliver mega hårdt. Hun betyder meget for mig. Men kan ikke se hvordan jeg skal klare hund og bebs i en lejlighed.

Så det næste stykke tid vil gå med en masse tvivl og en masse tudeture. Men tror bare at jeg må gøre det for mig selv og bebs inden den kommer til verden. Så den ikke skal leve i det i starten af dens liv.

tak fordi i læste min lange kringlede indlæg. havde bare brug for lidt luft og få skrevet tingene ned.

Det lyder da som en rigtig svær situation. Men jeg synes nu du har truffet det helt rigtige valg. Kunne du ikke prøve at uploade et billede af din hund herinde, så den kan leve videre hos en anden måske? Det er da synd bare at aflive den, hvis en anden familie kunne give den en chance mere?

 

Knus

Stefanie