hjælp mig ! (seperation- hvor meget samvær etc. ?)

Hej derude.

Hjælp mig. Vores børn er 4 mdr. og den ældste bliver 3 her til januar. Vi er på vej til at blive sepereret (staves), og jeg skal flytte med børnene.

Ham jeg er gift med, og som er faren til mine børn opfører sig mest som en på 5 år (desværre for vores børn) Han er ligeglad siger han, med hvor meget han ser børnene (det er han ikke)...men vi kommer ikke rigtig nogen vegne.

Hvad vil i anbefale...synes ikke den piece jeg har læst på statsforvaltningens hjemmeside er særlig klar ? HVordan har i samværsordning ?

Han har den lille i ca. ti til tyve min. daglig (altså sidder med ham etc.), og går nærmest i panik hvis baby græder etc. Han har ikke tålmodighed med at trøste osv. Men lille er jo også så lille endnu og bliver ammet sååå

Den store og manden har et tæt forhold. Men han har svært ved at være alene med hende på den måde at han slet ikke kan det der med at børn skal have børstet tænder, børn skal puttes helst i nogenlunde tid, børn skal ikke leve af slik osv. osv. osv. altså rutinerne...uanset hvor støttende jeg har været har han meget meget sjældent formået at sætte vores store barns behov før hans egne. Han har desuden foretaget sig nogle ting med hende, hvor det er tydeligt at han slet ikke tænker situationen igennem først, og hvor ting faktisk kunne være gået rigtig galt. (for h...... hvor kan  mennesker overraske én)... Jeg er ikke fanatisk, og det går sikkert også hvis man engang imellem lige hopper tandbørstningen etc. over, så må jeg jo børste ekstra.  Men vil gerne at mine børn får en nogenlunde tryg og forudsigelig hverdag. Desværre er manden også et menneske med luner har jeg fundet ud af hen ad vejen.

Det gør selvfølgelig at jeg er MEGET utryg ved at han skulle have f.eks. den store gennem længere tid ad gangen.

Men samtidig synes jeg det er SÅ vigtigt at de f.eks. kunne se ham flere gange om ugen, da han elsker dem selvf. og den store også meget omvendt....og de har brug for både mor og far. Men han er ikke rigtig til at lave aftaler med omkring noget som helst.

men måske hvis i havde nogle forslag jeg kunne fremlægge.

Et er sikkert. Vi skal flytte fra hinanden, og det er det bedste for os. Men hvor er jeg ked på mine børns vegne....åhh dumme voksne

måske der sidder nogen derude her til formiddag med et hjælpende råd...

Synes jeg er temmelig på bar bund.

Puha der er meget når man skal skilles, og hjerterivende er det....øv øvøv

Hvis han er som du beskriver, svært ved ansvar, men måske bedre til det sjove, ville jeg anbefale (alt efter hvor langt fra hinanden I ender med at bo) at han får den store hjem 1-2 gange om ugen i 3-4 timer.

Evt søndag og onsdag fx. Så kan han hente hende fra børnehave, hygge sig med hende og afleverer hende efter aftensmaden.
Og så formiddag/eftermiddags samvær om søndagen.

Den lille synes jeg ikke han skal have hjem.
Hvis I kan tale sammen kunne han jo også komme og have samvær i dit hjem indtil begge børn er lidt større.

Men det kan blive rigtig svært hvis han ikke vil lave faste aftaler.

Det kan være rigtig svært i starten, men det skal nok blive godt.

RGN skriver:

Hvis han er som du beskriver, svært ved ansvar, men måske bedre til det sjove, ville jeg anbefale (alt efter hvor langt fra hinanden I ender med at bo) at han får den store hjem 1-2 gange om ugen i 3-4 timer.

Evt søndag og onsdag fx. Så kan han hente hende fra børnehave, hygge sig med hende og afleverer hende efter aftensmaden.
Og så formiddag/eftermiddags samvær om søndagen.

Den lille synes jeg ikke han skal have hjem.
Hvis I kan tale sammen kunne han jo også komme og have samvær i dit hjem indtil begge børn er lidt større.

Men det kan blive rigtig svært hvis han ikke vil lave faste aftaler.

Det kan være rigtig svært i starten, men det skal nok blive godt.

tusind tak for dit svar. Det er egentlig også lidt i den stil jeg har foreslået ham. Men han siger bare ja ja eller nej nej.... Jeg har også foreslået vi kunne holde julen sammen for børnenes skyld og at han vil være meget velkommen i mit nye hjem. Men lige nu er han vist temmelig såret, og så er der nok bare ikke noget der duer af de foreslag jeg kommer med. Men vi kan ikke få det til at køre i hverdagen her sammen, og jeg kan ikke mere, bl.a. hans humørsyge og manglende ansvar. selvom jeg virkelig har prøvet for alle parters skyld. og det er mig der er en total sinke. For jeg kunne desværre godt have forudset noget af det inden vi fik børn. Men han elsker sine børn af hele sit hjerte, det er der ingen tvivl om...

Og må indrømme at jeg er lidt bange for statsforvaltningen fordi de måske vil sige 5-9 ordning eller hver 2.weekend osv. Og jeg synes at 14 dage imellem er LANG tid de ikke ser deres far. Men jeg er ikke vild med det overnatning, fordi der faktisk heller aldrig er gået et døgn, hvor den store ikke har været sammen med mig etc.

ihhh det er svært... TAk for dit svar

Det er altid svært, når man pludselig skal til at dele sine børn.
Det er rædselsfuldt og jeg tror ofte statsforvaltningen er forbundet med stor frygt!!

Dog er der ingen fare for, at de vil sige jeres 4 mdrs barn skal overnatte hos faren. Det kommer ikke til at ske. (Lidt mellem ørerne har statsforvaltningen dog, selvom det ikke er dem der har opfundet den dybe tallerken)

Du kunne jo evt foreslå ham, at han tænker lidt over det og så kommer forbi dig til en kop kaffe, når I har boet hvert for sig en uge og taler om det.
Så føler han måske også, at det er hans forslag og han er måske mindre på tværs.

Men sårede mænd er vanskelige. De har det med at svinge meget. Så vil de det ene og så det andet.

Men når jeres børn ikke er ældre er det klart en fordel med hyppige korte samværsdage.

Da mine forældre blev skilt for mange år siden kunne de heller ikke finde ud af samværet.

Men de fandt ud af det sådan at vi var en hverdag hos vores far hver uge og så hver anden weekend. Og jeg synes det har været super perfekt!

På det tidspunkt var jeg nok 1½ og min søster 2 år ældre...

RGN skriver:

Det er altid svært, når man pludselig skal til at dele sine børn.
Det er rædselsfuldt og jeg tror ofte statsforvaltningen er forbundet med stor frygt!!

Dog er der ingen fare for, at de vil sige jeres 4 mdrs barn skal overnatte hos faren. Det kommer ikke til at ske. (Lidt mellem ørerne har statsforvaltningen dog, selvom det ikke er dem der har opfundet den dybe tallerken)

Du kunne jo evt foreslå ham, at han tænker lidt over det og så kommer forbi dig til en kop kaffe, når I har boet hvert for sig en uge og taler om det.
Så føler han måske også, at det er hans forslag og han er måske mindre på tværs.

Men sårede mænd er vanskelige. De har det med at svinge meget. Så vil de det ene og så det andet.

Men når jeres børn ikke er ældre er det klart en fordel med hyppige korte samværsdage.

det lyder som en god ide at han lige får lidt luft, og tid til at tænke over tingene i. Lige nu siger han at han bare kan tage dem hv.14.dag som alle andre. Men det synes jeg ikke er en holdbar løsning.

Nej han skal nok lige have tid til at tænke over hvordan og hvorledes.

Det er så hårdt. Han svinger så meget. Den ene dag vil han skilles og den næste ikke osv. Nej der må noget ro på til mig og de små. Det går faktisk allerbedst når han ikke er her.  Men de har jo også brug for en far. Så  jeg håber at vi sammen kan finde den bedste løsning for børnene.

Tusind tak for dine svar

LuciaLiann skriver:

Da mine forældre blev skilt for mange år siden kunne de heller ikke finde ud af samværet.

Men de fandt ud af det sådan at vi var en hverdag hos vores far hver uge og så hver anden weekend. Og jeg synes det har været super perfekt!

På det tidspunkt var jeg nok 1½ og min søster 2 år ældre...

Tusind tak for dit svar. Det er rart at høre det fra en "anden side" Jeg er også selv skilsmissebarn og det er min mand også. Men som udgangspunkt har vi også haft nogle fædre der har været deres "opgave" som fædre voksne.....Det halter lidt her. Jeg så min far hver. 14. dag og i ferier, og boede til hverdag hos en alkoholisk mor. Det var to vidt forskellige verdener. Dog kunne de sagtens snakke sammen. Idag ser jeg ikke rigtig nogen af dem.

Jeg håber sådan vi kan nå til enighed, og at han gerne vil se sine børn flere gange om ugen. Især når de er så små, så der kan skabes et solidt forhold. Derfor vælger jeg også at blive boende tæt på. 

tak

først vil jeg gerne lige give dig en krammer .. det er aldrig sjovt når ens familie går i opløsning, har selv lige været det igennem, hvilken heller ikke var det fedeste i verden, og heller ikke lige det jeg havde håbet på skulle ske. når det så er sagt synes jeg du skal ringe i statsforvaltningen og spørge til råds, og så synes jeg du skal bede om et møde med henblik på samvær, uanset om i er enig eller ej så er det VIGTIGT det bliver skrevet ned der ude. MIg og min eks var helt enig i hvordan vi skulle fordele børnene, lige indtil det blev alvor at vi sku bo hver for sig, og det blev ris til egen R.. for os begge - netop fordi ingen af os "ville overholde" det vi allerede havde snakket om. derfor er mit råd at jeg hvertfald synes at i skal søge børnesagkyndigrådgivning. med hensyn til vores samvær lægger det i lige uger om torsdagen fra 15:30-18:30 og ulige uger lægger det fra fredag kl 14:30 til søndag kl 15:00. tvivler dog på at denne løsning ville være optimal når jeres lille kun er 4 mdr. (mine er 14mdr og 4år), og det er sttsforvaltningen der har afgjort vores samvær med bla. deres alder. men måske man kunne starte op med 2-3 gange om ugen i måske 2 timer af gangen, og så lige så stille trappe det op, hvis du forstår? altså så måske mdr efter var det måske 3 gnge om ugen med 4 timer, og sådan ku man forstætte indtil den lille var "klar" til overnatning. Med hensyn til den store kunne i jo i opstartsfasen aftle at hun fik en overnatning hver anden weekend mens den lille måske venter lidt til, så beholder jeres store datter også sit gode bånd til hendes far

Anonym skriver:

det lyder som en god ide at han lige får lidt luft, og tid til at tænke over tingene i. Lige nu siger han at han bare kan tage dem hv.14.dag som alle andre. Men det synes jeg ikke er en holdbar løsning.

Nej han skal nok lige have tid til at tænke over hvordan og hvorledes.

Det er så hårdt. Han svinger så meget. Den ene dag vil han skilles og den næste ikke osv. Nej der må noget ro på til mig og de små. Det går faktisk allerbedst når han ikke er her.  Men de har jo også brug for en far. Så  jeg håber at vi sammen kan finde den bedste løsning for børnene.

Tusind tak for dine svar

Velbekommen.

Jeg synes det er virkelig flot, at du sætter dine børn først og ikke lader dine egne følelser spille ind.
Det SKAL man også, men det kan være svært, når man naturligvis helst vil have sine børn så meget som muligt.

I kan selvfølgelig godt som udgangspunkt starte med hver anden weekend, selvom jeg ikke synes overnatning er en god idé. Ihvert fald ikke for den lille.
Måske når der kommer en rytme for jer alle får han overskud til også at tage en hverdag i den modsatte uge.