hjælp mig ! (seperation- hvor meget samvær etc. ?)

Anonym skriver:

Hej derude.

Hjælp mig. Vores børn er 4 mdr. og den ældste bliver 3 her til januar. Vi er på vej til at blive sepereret (staves), og jeg skal flytte med børnene.

Ham jeg er gift med, og som er faren til mine børn opfører sig mest som en på 5 år (desværre for vores børn) Han er ligeglad siger han, med hvor meget han ser børnene (det er han ikke)...men vi kommer ikke rigtig nogen vegne.

Hvad vil i anbefale...synes ikke den piece jeg har læst på statsforvaltningens hjemmeside er særlig klar ? HVordan har i samværsordning ?

Han har den lille i ca. ti til tyve min. daglig (altså sidder med ham etc.), og går nærmest i panik hvis baby græder etc. Han har ikke tålmodighed med at trøste osv. Men lille er jo også så lille endnu og bliver ammet sååå

Den store og manden har et tæt forhold. Men han har svært ved at være alene med hende på den måde at han slet ikke kan det der med at børn skal have børstet tænder, børn skal puttes helst i nogenlunde tid, børn skal ikke leve af slik osv. osv. osv. altså rutinerne...uanset hvor støttende jeg har været har han meget meget sjældent formået at sætte vores store barns behov før hans egne. Han har desuden foretaget sig nogle ting med hende, hvor det er tydeligt at han slet ikke tænker situationen igennem først, og hvor ting faktisk kunne være gået rigtig galt. (for h...... hvor kan  mennesker overraske én)... Jeg er ikke fanatisk, og det går sikkert også hvis man engang imellem lige hopper tandbørstningen etc. over, så må jeg jo børste ekstra.  Men vil gerne at mine børn får en nogenlunde tryg og forudsigelig hverdag. Desværre er manden også et menneske med luner har jeg fundet ud af hen ad vejen.

Det gør selvfølgelig at jeg er MEGET utryg ved at han skulle have f.eks. den store gennem længere tid ad gangen.

Men samtidig synes jeg det er SÅ vigtigt at de f.eks. kunne se ham flere gange om ugen, da han elsker dem selvf. og den store også meget omvendt....og de har brug for både mor og far. Men han er ikke rigtig til at lave aftaler med omkring noget som helst.

men måske hvis i havde nogle forslag jeg kunne fremlægge.

Et er sikkert. Vi skal flytte fra hinanden, og det er det bedste for os. Men hvor er jeg ked på mine børns vegne....åhh dumme voksne

Jeg vil bare lige give dig en KÆMPE 

Uden erfaring lærer man det aldrig - så jeg håber da, at han kan få al den hjælp som muligt, så han kan være en god far for jeres barn. Måske du kunne give ham nogle fif el. et skema over hvornår diverse ting ca. sker i løbet af en dag

UngFar skriver:

Nu er jeg mand selv og har været igennem lidt det samme, dog var vi ikke gift, men vi havde vores først barn.

Mænd kan virke lige glad, kolde og nogle dumme svin for at sige det lige ud, men inderst inde vil vi gerne være sammen med vores børn. Grunden til han næsten skider grønnegrise ved at baby græder er at han føler du overvåger ham og han er bange for ikke at gøre det godt nok, så du mener han ikke skal se baby særlig meget.

Mit råd vil være at baby ser han når han henter og afleverer den store. Den store kan man starte med at have 1 gang om ugen fast og hver anden weekend.
Jeg havde min søn hver mandag og hver anden weekend, det gjorde at jeg havde ham 3 dage i træk( 1/2 fredag, lørdag, søndag og 1/2 mandag). Du siger dog at den store ikke har været væk i et døgn uden at se dig, det tror jeg desværre bliver svært, i sær hvis han vælger at tage det i statsforvaltningen.

Men se hvordan det går og så tag den op med ham efter noget tid og den mindste er blevet lidt ældre.

Lav en samværserklæring som i kan finde på nettet så i er enige hvordan det hele forløber. Hvis han ikke vil skrive den, så skriver du den og beder ham om at skrive under.

Det var lidt fra mig som mand

Tak for dit svar. Det er altid godt at se tingene fra flere sider. Han virker dog ikke som et "koldt svin" men mere som en store såret alpha han,  hvilket jeg godt forstår. Det er jo meget sjædelnt man er helt enige om at gå fra hinanden, selvom begge ved det er det bedste.

Jeg kan sige med sikkerhed at han ikke føler jeg overvåger ham, men at du har ret at han selvf. er bange for ikke at gøre det godt nok....og nej med mit indlæg søger jeg netop inspiration til at min mand også ser sine børn mere end hv. 14.dag. Men han har altså gjort nogle MEGET uheldige ting når han har haft dem alene f.eks. og her snakker vi ikke bare om bagateller som at glemme tandbørstningen eller andet. Han siger det er fordi han ikke tænker sig om. Men det er jeg jo sådan set fløjtende ligeglad med...forklaringer kan ikke bruges hvis det er gået galt en dag, og foreløbig er de så små at de ikke kan klare sig selv. Derfor er jeg utryg. Men jeg ved at han selvf. elsker dem overalt på jorden, og den store er også meget knyttet til ham.

Tusind tak for dit svar og inspiration

Lisbeth1985 skriver:

Jeg vil bare lige give dig en KÆMPE 

TAK...det varmer

Lisbeth85 skriver:

Uden erfaring lærer man det aldrig - så jeg håber da, at han kan få al den hjælp som muligt, så han kan være en god far for jeres barn. Måske du kunne give ham nogle fif el. et skema over hvornår diverse ting ca. sker i løbet af en dag

tak for dit svar. Ja han er allerede en god far fordi han elsker dem. Du har helt ret.

Jeg har dog prøvet f.eks. at tage væk osv. mens han selv er med dem. Det går bare aldrig helt heldigt netop fordi han sætter sine egne behov først. Det har jeg prøvet at forklare flere gange på en pæn og voksen måde selvf. men jeg ved ikke.....Jeg skulle som sagt have tænkt mig bedre om inden vi fik børn. Men han har virkelig overrasket mig meget. Dog har vores børn en god hverdag og han elsker dem uden tvivl og har gode hensigter.

Jeg har også prøvet at snakke med ham om div. rytmer i børnenes hverdag etc. men det hjælper ikke.

Jeg har brugt så meget tid og penge på at finde ud af ham og lære at forstå ham.....men nogle gange brænder den energi og lyst virkelig ud.

tak for svar

RGN skriver:

Velbekommen.

Jeg synes det er virkelig flot, at du sætter dine børn først og ikke lader dine egne følelser spille ind.
Det SKAL man også, men det kan være svært, når man naturligvis helst vil have sine børn så meget som muligt.

I kan selvfølgelig godt som udgangspunkt starte med hver anden weekend, selvom jeg ikke synes overnatning er en god idé. Ihvert fald ikke for den lille.
Måske når der kommer en rytme for jer alle får han overskud til også at tage en hverdag i den modsatte uge.

Tak