Altså, Ditte... tiden er bare gået så hurtigt!
Nu begynder vores unger jo så småt at få et liv og en hverdag for sig selv sammen med andre, som ikke er os!
Jeg føler det nogle gange som om, det var for ikke mere end en uge siden, vi kom hjem med et lille nyfødt væsen, som vi ikke anede, hvad vi skulle stille op med - og nu spiser de selv, kravler og bliver passet af andre... jeebus!
Richard klarer det da superflot! Og det gør du også! Hold op, det er svært at overlade sit livs kærlighed til fremmede mennesker, der i teorien godt kunne være ondskaben selv
Så det er skønt, at det går godt.
Jeg har selv "forladt" Karla for første gang i dag hos dagplejen - hun græd dælme heller ikke! Og jeg har skisme da ikke sovet i nat pga. frygten for et værre tuderi - både fra hendes og min side. Og i morges rendte jeg konstant på toilettet pga. eksamensmave - det føltes virkelig som om jeg skulle til eksamen. Og så græd hun ikke engang - spild af nervøsitet, siger jeg bare
Ej, det er jo fantastisk, at det er gået godt, selvom der selvfølgelig godt kan komme en reaktion på de nye omgivelser - det forventer jeg i hvert fald, men indtil videre nyder jeg, at hendes første alene-dag gik fantastisk
Og det går jeg ud fra, at du også gør.
- Rikke
Ps. Jeg håber, du skriver specialet på no time - rigtig god arbejdslyst
Anmeld
