Louisiana skriver:
Hej dejlige kvindfolk!
Jeg synes vi kvinder taler forbavsende lidt om vores menstruation! Derfor synes jeg, at jeg ville lave et indlæg om dette "tabu"-emne
Det er jo immervæk noget alle vi kvinder har ca. en gang i måneden, og noget der påvirker os på den ene eller den anden måde. Det bestemmer hvornår vi kan lave børn, men også om vi kan gå i svømmehal eller have hvide bukser på
Nogen har få smerter, andre kan næsten ikke gå for bare smerter. Nogen bløder 2 dage, andre 8 dage. Nogen får voldsomme humørsvingninger, andre ikke. Nogen bløder mere, andre mindre.
Jeg selv får ekstreme smerter (idag så slemt, at jeg næsten ikke kan holde ud hverken at sidde, gå eller ligge
). Og så vare den gerne 8 ( meget lange) dage.
Hvordan er din menstruation? 
Jeg synes nu ellers vi snakker enormt meget om det herinde 
Men ja..ellers ikke.
Som en anden siger, så er det ikke tabu, men privat, og det er noget helt andet.
Nu er jeg selv sådan indrettet, at det ikke er noget jeg gider gå op i.
Jeg gider ikke at have focus på den slags, og har aldrig gjort det. Det er bare noget som er en "irriterende!?!" del af livet, og at gøre det specielt interessant, er heller ikke noget jeg gider focusere på.
Med andre ord, jeg lader det ikke styre mit liv, jeg styrer det derimod selv.
Men derfor kan det da være ganske interessant at høre om andres erfaringer. 
I en meget ung alder fandt jeg ud af, at jeg selv kunne bestemme hvornår jeg ville have mens. Den evne har jeg arvet fra min farmor.
Hvis det ikke har passet mig at få det, så har jeg ikke fået det.
Spørg mig ikke hvordan jeg gør, jeg gør det bare 
Men jeg fandt også ud af, at jeg kun skulle gribe ind i min krops rytme, hvis det virkeligt var nødvendigt.
Som fx, hvis man lige stod og skulle til stor fest eller på ferie, hvor man skulle være i badetøj.
For jeg opdagede hurtigt, at jeg bestemt ikke fik det godt af det. Jeg følte mig nærmest som en spærreballon, hvilket der nu heller ikke var noget at sige til, da jeg hører til den type, der hober meget væske op i kroppen op til mens. Men som sagt, jeg har altid styret det selv.
Jeg har aldrig været regelmæssig, men har svinget mellem 5 uger til 3 mdr mellem hver mens, men da jeg uafbrudt hele mit voksenliv mere eller mindre har været gravid konstant, så har det nu ikke påvirket mig specielt. For mig har det været normalt at være uregelmæssig. 
Først da jeg havde fået min søn, kom jeg ind i en form for regelmæssighed, og har siden jeg var 42 været så regelmæssig, at man har kunnet stille et ur efter mig.
23 dage mellem hver mens. Meget forbløffende, og temmeligt belastende for min krop, fordi jeg altid har blødt som en bedre version af det Stockholmske blodbad.
Så jeg har mere eller mindre altid gået med kronisk blodmangel. Yderligere så har min mens gennemsnitligt varet i 6-7 dage.
Ondt havde jeg kun i mine helt unge år, men jeg har ondt andre steder, nemlig i mit bækken.
Jeg frigiver for meget "løsne-hormon" i begyndelsen af mens, det samme som giver bækkenløsning, hvad jeg også har kronisk, og det giver stærke smerter de første par dage, men jeg har da lært at leve med det, som med så meget andet.
Nu er jeg imidlertid på vej ind i overgangsalderen..jubii!
De sidste måneder har jeg blødt mindre og i kortere antal dage..og jeg synes det er superfedt.
Og ellers, så er jeg ikke en pind generet.
Jeg har mindre ondt i mit bækken, og det synes jeg også er dejligt.

Kærligst
Sussie