Tusind tak for jeres hilsener. Jeg var da lige ved at begynde at tude, da jeg klikkede tilbage til baby, bare få minutter efter, jeg havde skrevet indlægget, og der allerede var så mange, der lige havde taget sig tid til at skrive.
Jeg skyndte mig at vise manden det, for han har indimellem haft lidt svært ved at forstå, at jeg kan bruge så meget tid herinde. Men lige i aftes tror jeg, han godt kunne se det smarte i, hvor hurtigt man kan sidde og "tale" med andre, uden først at skulle have pænt tøj på, pakke bilen og køre hen til nogen.
Så kunne han jo faktisk også se, at jeg ikke er den eneste mor, der sidder og holder aftenfest ved pc'en. - Havde 12 venner online på det tidsp.
Nå - tilbage til lillesøster. I nat har vi festet med masser af små drinks - og lidt modermælk via suttebrik - fra kl. 23 - 04.30. Så sov vi lige til kl. 8.00, men om lidt, når jeg har været i bad og fået lidt kaffe, så springer jeg som en gazelle og med et strøg mascara, så kan man nok næsten ikke se det på mig.
Prinsessen var super vågen og opmærksom og sulten i de timer, festen varede, og lige nu tænker jeg, at hvis vi skal ses bare lidt, så kan det jo ikke nytte, hvis hun bare sover hele dagen væk, og jeg holder hårdt på min nattesøvn. Så vi må "bonde" om natten lige en periode, hvis det er sådan, hun vil have det.
Tina! Tak for dit tip om bleerne. Vi har købt pampers newborn, og de sidder egentlig ok. Hun er ret tyk om maven, så de kan fint lukkes normalt. Det er højden, der gør, at hun ikke vejer så meget endnu.
Loggi! Min termin? Jeg jeg har ikke fået en sikkerhedsprocent, men selv mente jeg jo ikke, det skulle være nu allerede. Jeg har bare stolet på scanningsresultatet. Men det var selvfølgelig samme scanner, som vurderede hendes vægt til at være 2500g d. 7. januar...
Sofie tager det hele meget fint og er meget interesseret. Hun siger aiii, når hun ser lillesøster, -. smiler og stikker ganske forsigtigt en hånd hen for at røre hende og sige aee aee. I går aftes var der en lille antydning af, - mens jeg gav den lille mad - at Sofie hele tiden skulle hen og møve sig forbi og opføre sig klodset i sofaen ved siden af mig. Det værste er næsten, at jeg ikke bare kan tage hende op, når hun vil, pga. ks-arret. Jeg har nu løftet hende fra gulvet og op på mit skød hér ved pc'en, og det kunne jeg overhovedet ikke mærke, men self. skal jeg passe lidt på, og der er heller ingen grund til, at Niels tror, jeg er supermand endnu

. Han har jo selv læst i brochuren, at jeg skal undlade løft i 6 uger


, så hvorfor skyde mig selv i foden....

.
Slutteligt vil jeg lige fortælle, hvis nogen stadig læser med, at jeg bare blev så super glad her til morgen. Min plan var, at få ringet til sp lidt efter, vi var stået op. Vi har været lidt ærgelige, fordi vi på sygehuset fik teldelt en anden, end hende vi havde første gang - men guess what! Tlf. ringede, og det VAR vores gl. sp. Hun ville lige ringe for at aftale, hvornår hun skulle komme.
De havde kludret i det på sygehuset, for vores område er stadig hendes. Ihh, hvor var det rart, og det skyndte jeg mig også at sige til hende.
Hun er bare så dejlig afslappet og ligetil og kalder en spade for en spade osv. + at vi kender hende i forvejen. Det var en lettelse.
Nå, bruseren kalder og den lille sover sødt. Nu skal jeg vist se, om jeg kan transformeres fra død gnu til lex gazelle (eller bare nyvasket mor og kone). Jeg trænger i den grad til det.
Kh. Helle