lærkes_mor skriver:
TAK
Var så lidt da og held og lykke...
(Og det er naturligvis i arealet A4 man skal befinde sig for at være i Flow)
Fandt lige lidt jeg havde skrevet i en opgave her. Ved ikke om du kan bruge det, ellers så bare lade det være:
Den gensidige interaktion mellem tutor og lærling er, i følge Vygotsky, nøglen til barnets fremskridt.
Samtidig med at barnets hjælpes på vej til bedre resultater, er det vigtigt, at pædagogen stimulerer barnet til en tilstand af FLOW. For kort lige at nævne hvad FLOW er, så er det en behagelig, nydelsesfuld fordybelsestilstand, hvor vi er så opslugt af en aktivitet, at tidsfornemmelsen og alt andet uvedkommende forsvinder og erstattes af dyb koncentration. Tilstanden opleves som meningsfuld, stressdæmpende og lærerig.
Sat i forhold til vores formål og situation med bogen, betyder det, at hvis vi bare havde læst bogen højt og ikke inddraget spørgsmålene, ville børnene højst sansynligt befinde sig i arealet A2, hvor kedsomheden hos børnene er høj og udfordringen lav. Ved at stille spørgsmål til børnene, inddrage dem og bringe dem på banen med bl.a. erfaringer fra deres eget liv, hvilket jo er relevant at gøre for denne målgruppe, eftersom de er egocentrisk tænkende og tager udgangspunkt i dem selv i deres forholden til verden, kan de komme op og befinde sig i arealet lige udenfor Flowzonen, da det er indenfor dette område, ny læring er udfordrende.
Vælger pædagogen at tage bogen frem for de samme børn en anden gang, vil børnene nu højst sansynligt her, selvom pædagogen inddrager spørgsmålene, komme til at kede sig (arealet A2), eftersom de i forvejen kender spørgsmålene og derfor ikke bliver udfordret yderligere. Derfor er det nu op til pædagogen, at stimulere børnene til at blive tilpas udfordret, og det kunne ske ved, at stille andre eller flere spørgsmål, som børnene ikke har hørt før, hvilket igen sætter deres tanker igang.
Grunden til, at jeg har valgt at kombinere disse begreber er, at der er tæt sammenhæng mellem NUZO og Flow. Det er pædagogens job at kombinere disse to begreber, at udfordre og støtte børnene på den rigtige måde, så børnene får den bedste læring ud af formidlingen af vores bog.
Til at illustrere dette samspil mellem de to begreber, har jeg valgt denne overhead, der viser, at den voksne (eller bare den mere kompetente person) tager barnet i håden og guider det i opgaven, fører det ind i den nærmeste udviklingszone og derved forhåbentligt også ind i Flow eller omvendt. (Punktet mellem A3 og A4 i Flow-modellen).
OG PS: Kritiser gerne teorierne, det er altid godt! Gjorde jeg altid og det virker godt!
NUZO er f.eks. nem at kritisere...