1) selvf. Kan man aldrig vide om man er en af dem som vilfå svært ved at lave børn. Afhænger jo både af manden og kvinden. Man finder først ud afdet når man går igang. Der kan sagtens gå helt op til et år før graviditeten er hjemme. Så man skal nok ikke panikke for tidligt. Men hvorfor skulle du ikke kunne blive gravid? Husk at selv om I skulle have problemer er der altså hjælp at hente. Så synes du skal skubbe tanken væk, så godt du kan. Jeg tror det er meget normalt at man lige inden man skal igang frygter at man ikke kan..jeg var også nervøs for det, men hjalp da jeg tænktepå at så er der altså hjælp at hente. Jeg blevdog gravid indenfor 2 måneder
2) alle frygter at der kan være noget galt med ens baby. Vi er jo ikke selv herre over om der opstår fejl og mangler. Jeg er gravid nu med mit 2 barn og er skam også nervøs. Derfor glæderjeg mig til at få nf overstået,så jeg ved den lille har det godt. Jeg kan da godt spekulerer i om dens hjerte slår, om den mangler noget, osv. Men de tanker gør bare intet for mig og derfor prøver jeg at overbevise mig selv om at den har det godt. Tåænker også at var den helt gal så var jeg nok ikke gravid uden komplikationer dvs. Mange smerter og andet der ikke følger en alm. Graviditet. Indtil videre er min graviditet ret fredelig, så må tro på at den lille har det godt
3) har faktisk læst at der i dk ikke er kvinder der dør i barselssengen. Tror din frygt ligeså meget bunder i det ukendte. At du måske har en angst for at føde, om du kan klare det og overleve smerten..men det kan du! Din krop er lavet til at føde og du skal bare sætte dig på toget og følge med
skulle der opstå. Komplikationer f.eks. Aks, blødning m.v skal du også nok komme igennem det. Selvf. Er det voldsomt, men vores læger og jordemødre erheldigvis så dygtige at inden dit liv ville komme i fare ville de have standset ulykken. Du får altså ikke lov at fortsætte en fødsel alm. Hvis den er til fare for dig, så villedu få akut kejsersnit, og selvom det helt sikkert er meget voldsomt ig kaotisk for den gravide, så har lægerne, sygeplejeskene, jordemødrene osv helt styr på situationen. De har prøvet det før og skal nok sørge for du overlever. Så synes ikke du skal bekymre dig om det.Kan fortælle at en af mine største frygter var blødningen efter fødslen. At den ikke ville standse. Jeg endte faktisk med at bløde 1250 ml normal 500ml. Noget med at jeg havde så meget urin i blæren at livmoderen ikke kunne trække sig sammen. Jeg blev trygget på mave af jordemoderen, så livmoderen kunne tømmes for blod, fik stikpiller, sprøjte og endnu engang tømt blæren. Blødningen stoppede og blev normal. De var meget professionelle og var faktisk ikke bange.kun bange for at jeg måske ikke kunne få barn igen, hvis de skulle ind og opererer. Heldigvis slap jeg for operation og fik 200 mg jern i døgnet i 14 dage. Min jordemor sagde til mig inden fødslen: hvis du bløder mere en normalt, så har vi metoder til at stoppe det. Den sætning hjalp faktisk ret meget underr forløbet
måske derfor jeg ikke var bange.
men altså det jeg vil frem til med dette er at vores læger, jordemødre mv. Er så dygtige og de skal nok passe rigtig godt på dig. Synes du når du er blevet gravid og når du skal til første jordemodersamtale, skal fremlægge din angst for ikke at kunne klare fødslen..måske du ville have bedst af planlagt kejsersnit, hvor tingenevar fuld kontrolleret?
du skal i hvert fald ikke lade angsten for fødslen præge din graviditet som den gjorde det ved mig. Jeg var så bange for at føde! Det har så vist sig at være den bedste oplevelse ever! Det vigtigste er dog at du ikke stresser og opbygger yderelige angst under graviditeten og derfor kan pks være en løsning for dig.
håber du kunne bruge lidt af det lange svar
