IH ALTSÅ!

Nå, så var jeg lige inde til check på svangreambulatoriet i dag for at få checket op på lillepigens hurtige hjertelyd. Og imens jeg lå der oplevede jeg bare at få svære og slemme mens-smerter, som gjorde jeg virkelig måtte trække vejret dybt og koncentrere mig. Og maven blev stenhård imens. Min mor fortalte mig, at man kunne se det på CTGen (der hvor den måler veer), når det skete. Det var præcis hver 6. minut... I forvejen har jeg haft det underligt i maven hele dagen osv.
Var inde og snakke med en læge bagefter, og hun sagde at hun da godt kunne forstå, ud fra CTGen at det havde gjort ondt. Og det så da ud til at der var optræk til noget nu.. Det var jo flot regelmæssigt. Og så sagde hun, at jeg da nok ikke gik tiden ud og spurgte, om der var tendens til det i familien. Fik en tid mere til om en uge, men hun sagde, at nu måtte vi se om vi overhovedet så hinanden igen.
Og siden da er der bare ikke rigtig sket en meter! Har lige mærket noget en gang imellem, men intet at skrive hjem om. Iiih!

Ved godt det kan bygge sig op over laaaang tid, men blev jo lige sådan forventningsfuld fordi det gjorde så ondt og var helt regelmæssigt. Men har også gået rundt siden, så nu må vi se, om der sker noget, nu jeg endelig ligger og slapper af...
Nå, måtte bare lige ud med det
Anmeld