Anonym skriver:
jeg er utrolig ked af, frustret og ikke mindst rarsende.
min veninde havde kommenteret min status inde på Facebook, om at hun var lidt træt af at vi nu havde fået ny regering, fordi så ville samfunds nasserne få flere penge (denne kommentar er ikke min holdning og hva jeg selv stemte er under ordnet)
min Onkel kommenter så min status. : det ved ***** jo alt om for hun har jo levet godt på nas de sidste mange år.
spurgte ham så om det virkelig var sådan han så på mig? og om han da ikke troede at jeg havde kæmpet for at komme af kontanthjælp? om han troede at jeg ikke gerne ville have mig en uddannelse eller et job.
han svare så at alt det burde jeg havde tænkt på inden jeg fik mine børn, fordi jeg jo intet godt har at tilbyde dem.
skrev så tilbage til ham at, bare fordi jeg ikke har nogen uddannelse eller noget job lige fortiden kan jeg da utrolig meget at tilbyde mine børn. og at det jo ikke lige frem er fordi jeg har været arbejdsløs hele mit liv.
fik så tilbage af ham : ***** du er en samfundsnasser, og jeg er flov over at være i familie med dig. I stedet for at fået børn skulle du ha fået dig en uddannelse. du kommer aldrig vider.
jeg er simpelthen så ked af det. kan slet ikke stoppe med at græde.. 
og her sidder jeg nogle og 20 år med de dejligste poder og jeg ELSKER dem. og aner ikke hva jeg skal stille op. er virkelig bange for at det er sådan resten af Danmark også ser på mig, for det er virkelig ikke sådan jeg vil ses.
jeg sender min. 1 ansøgning afsted om dagn, tager alle de kursuser og lignende kommunen kan kaste mig på, syntes virkelig selv at jeg gør ALT.
vores økonomi lige p.t. gør bare at jeg ikke har råd til at tage en uddannelse selvom at jeg da utrolig gerne vil have en.
og nu som priken over iét er jeg gravid igen. men har da på ingen måde lyst til at del VORES GLÆDELIGE nyhed med min familie.
jeg sidder her med følelsen af at være en social taber, en bums.
føler at jeg har svigtet mine børn på det groveste og jeg skammer mig. jeg skammer mig over at jeg overhoved kan tænke sådan, men skammer mig også over at jeg måske inderst inde syntes han har ret
er så bange for at jeg aldrig for en uddannelse så jeg kan vise min familie at jeg altså godt kan (er den eneste i min familie ud over min mor der ingen uddannelse har)
undskyld mit hormon forstyrede indlæg havde virkelig bare brug for at lufte mit beskidte undertøj et sted.
Dette er ikke en falliterklæring - og du har ærlig talt hele livet foran dig - du har valgt en anden vej end mange andre - og hvad så?
På et eller andet tidspunkt må man spørge sig selv hvad man vil for sig selv, hvad for et liv man gerne vil have og ikke hvad andre ønsker for en - for det bliver man altså ikke glad og tilfreds af på daglig basis, du er stadig så ung at du med alt sandsynlighed ikke ved med 100% sikkerhed hvad du ender ud med at lave, men hvis der er noget du vil og brænder for så skal du nok også nå det, du gør det bare anerledes end normen, og derfor vil nogle ser ned på dit valg - fordi de ikke havde gjort det samme, men når folk kritisere os og vores valg så handler det næsten altid i bund og grund om dem selv - og jeg må indrømme at var det min onkel/fætter eller ligende der havde skrevet sådan til ham, så havde jeg skrevet tilbage så alle kunne se det, at hvis han virkelig havde det sådan så syntes jeg for det første at det sagde langt mere om hvem han var som menneske og at så vil jeg da lade være med at betragte ham som familie længere, så han han jo ikke det problem mere - og så må han ha det så godt, for dit liv kommer han i hvert fald ikke til at tage del i længere.
1. så er det fint nok at ens familie indimellem siger noget sludder og er uenige med ens valg (det er der nok altid nogen der er), men hvis man ligefrem skriver at man er flov, så havde jeg tænkt - fint det er så dit valg, så er konsekvensen bare at jeg lukker dig ude af mit liv, dvs. sletter ham først og fremmest på facebook, ikke ser ham ham medmindre du absolut ikke kan undgå det, og der kan man jo godt sige hej, og så gå videre, hvis han forsøger at snakke så bare sige - vi to har vist intet at tale om. For ærlig talt hvorfor have sådanne mennesker i ens liv og ens børn - prøv og tænk hvis han ytrede noget ligende foran dine børn efter de er gamle nok til at forstå orderne - ud med ham..
Og så husk på - alle er i tvivl i løbet af deres liv om de valg de nu engang har taget er de rette, men der er det så man må se efter inde i sig selv og beslutte sig for hvad er det egentlig JEG vil og ikke hvad vil alle andre på mine vejne..
Et kæmpe kram 
for det har du sku fortjent med sådan en klaphat af en onkel..
