På mobilen her i går aftes lige inden jeg skulle sove. Billedet af testen med de 2 svage streger og efterfølgende billeder af min voksende mave, sendt til veninderne.... Billederne af Noah fra da jeg lige havde født og frem til i dag (ja ok ikke allesammen, for så havde jeg jo ikke været færdig endnu! 
)... NÆSTEN glemt er alle bekymringerne, irretationerne, kvalmen, uroen, de evige nattelige tisseture, rastløsheden og den smerte jeg synes var SÅ overvældende og liiidt uoverskuelig EFTER jeg havde født!...... (efterveer, MEGET manglende søvn, bryster der var ødelagt, spændingerne i underlivet pga. min syning) NÆSTEN glemt er alle de trælse tanker om hvor TRÆT jeg var af min krop bagefter, fordi jeg nu bare var FED og lignede lort.
For nu er koppen ved at være tilbage ved de gamle dage. Der mangler stadig et par kilo og jo maven er lidt slasket, men jeg begynder at kunne se "mig selv" igen.
Noah er vidunderlig og jeg NYDER vores tid sammen, jeg føler AFSAVN hvis jeg skal noget uden jeg har ham med mig og synes det er svært at gå ud af døren (når jeg først er kommet afsted er det self. ikke helt så slemt 
). Jeg elsker ham mere end jeg kan beskrive og det har jeg gjort lige fra da jeg fik de 2 streger og ikke mindst fra det sekund jeg så ham for første gang 
JA selv nu sidder jeg og får tårer i øjene bare ved at tænke på, HVOR stort det er at han valgte netop mig og os som forældre. Vi har fået den mest fantastisk dreng Noah jeg elsker dig!
Hehe men ja glemslen..... Uhhhh den er "farlig" 
sidder NÆSTEN og bliver lidt skruk når jeg ser tråde med folk der netop NU sidder med 2 streger i hånden, eller hvis jeg læser en fødselsberetning. Jeg får helt lyst til at Noah skal være storebror (og selvfølgelig skal han da det engang forhåbentlig, men bare ikke lige nu!) Men jeg begynder efterhåneden at glæde mig til at skulle være gravid igen, eller måske mere det at opleve dén følelse det er når man står med en velskabt baby i armene/ liggende på maven.... Uhhh den følelse Det var så stort!..... og BUM! SÅ ER DER GÅET ET HELT; HALVT ÅR!!???? 
Noah bliver et halvt år!!! på fredag! Hoooold nu OP, hvor går det hele stærkt!.... Næsten FOR stærkt....
Men phyyyyyy. Hvordan kan man på nogen måde elske lige så meget én mere?.... I der har flere, hvordan kan man overhovedet rumme det at skulle gi al den kærlighed, tæthed og omsorg til hele 2 børn? Det er jeg begyndt at tænke på....
Men åhhh hvor er vores hjerne snedigt indrettet med at smide alle de mindre gode ting væk/ viske dem ud så de huskes knapt så trælse og kun huske på alt det smukke, fantastiske og vidunderlige med vores små pus
Nå men bare lige lidt sentimental pladder herfra, på en lørdag hvor farmand (som altid?) er på arbejde og Noah lige nu putter så dejligt i sin seng Og mor har tid til sig selv og sin kop kaffe OG baby.dk
