Bekymret over adfærd

Anonym skriver:

det ER prøvet i 2½ time mens jeg hyggede med min søn... resultat IKK godt.. det var OVER hendes grænse

Jeg vil heller ikke mene, at der kan ske store ændringer, når det kun er 2½ time .. prøv at gå en time af gangen, og så langsomt gøre det til lidt længere tid. Når hun så skal være der i længere tid alene, så aflever hende, når hun er ved at være træt, så dem som skal have hende, kan få hende til at sove. Det kan måske også hjælpe.. Så længe du er der, til at tage hende efter et minut, så ved hun jo, hvad hun skal gøre, for at komme hen til dig. Så er det jo klart, at hun skriger .. 

EmmaJosephine skriver:

Jeg vil heller ikke mene, at der kan ske store ændringer, når det kun er 2½ time .. prøv at gå en time af gangen, og så langsomt gøre det til lidt længere tid. Når hun så skal være der i længere tid alene, så aflever hende, når hun er ved at være træt, så dem som skal have hende, kan få hende til at sove. Det kan måske også hjælpe.. Så længe du er der, til at tage hende efter et minut, så ved hun jo, hvad hun skal gøre, for at komme hen til dig. Så er det jo klart, at hun skriger .. 

SP har udtalt at hun ikk MÅ presses over hendes grænser - selv hun kan IKK røre hende

Anonym skriver:

SP har udtalt at hun ikk MÅ presses over hendes grænser - selv hun kan IKK røre hende

Okay...

Anonym skriver:

dette er gjort 2-3 gange om ugen med min mor + andre... hun bryder HELT sammen.

Ja det gjorde Oscar også .. Og det var virkelig også slemt med ham .. Han skreg en dag op til 3 timer da han kom over til en anden , som om han ikke kunne tilgi mig for det .. Men det er heldigvis gået over nu .. Håber det går over for jer 

Anonym skriver:

Ja sagen er den at jeg efterhånden er ved at være rimelig bekymret over min datter´s adfærd.

Hun har siden hun var UNDER 2 måneder KUN ville være hos mig (jeg er alene med mine børn)

kommer hun hen til andre - eller rører de ved hende - SKRIGER hun.

Jeg har snakket med SP massevis af gange om hvad jeg kunne gøre, for ikk hun føler et svigt eller bliver presset mere end hun kan klare.

STATUS : nu er hun snart 9 MÅNEDER og INTET er ændret - vi står stadig samme sted som da hun var under 2 måneder gammel.

Selv hendes bedsteforældre som vi er sammen med 2-3 gange om ugen - kan ikk nærme sig hende.

På afstand af folk (siddene hos mig) er hun en rigtig charmer - og syntes folk er sjove - men rører de hende bryder hun sammen.

Jeg syntes den adfærd har været "for længe" til bare at være en fase...?????

Når hun græder når andre tager hende - lader jeg hende "være" der ca. 1 min. hvorefter jeg tager hende... jeg pylre ikke om hende i de situationer og "medgiver" folk er farlige - jeg trøster hende og rører feks selv ved folk - for at vise de er gode nok og jeg er tryg ved dem - men intet hjælper....

Nu har jeg skrevet til vores læge - da det bekymre mig at hun reagere sådan - og håber på de vil se hende - og evt. sende os til en børnelæge der kan forklare mig nærmere om den adfærd.

Nogle der har prøvet det samme - og hvordan taklede idet?

Jeg kan altså godt forstå du er bekymret, hvis hun reagerer som du fortæller der.
Der ER stor forskel på at være pylret og så være på den måde som din datter er.
Alle småbørn har perioder hvor de kan være mor-syge eller kun vil være hos dem de kender, men som regel er det også sådan, at når de så uden diskussion bliver anbragt hos andre til fx pasning, så aftager gråden, og de lærer, at andre også gerne må have dem, og det er ok, og så stopper de gråden og vender sig til det.
Men at din datter reagerer så voldsomt over for alle og har gjort det siden hun var så lille, det synes jeg godt kan give grund til bekymring.

Jeg skal overhovedet ikke forsøge at gøre mig klog på hvad der kan være med din lille pige, men jeg ville helt sikkert også tage fat i min læge og evt få en henvisning til en børnepsykolog.
Nogle børn er meget sensitive omkring nye kontakter, og det kan jo være sådan noget, der er med hende.
Men ja..det er klogt af dig at tage kontakt til din læge, når nu din SP ikke vil reagere.

Alt det bedste herfra.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Ja sagen er den at jeg efterhånden er ved at være rimelig bekymret over min datter´s adfærd.

Hun har siden hun var UNDER 2 måneder KUN ville være hos mig (jeg er alene med mine børn)

kommer hun hen til andre - eller rører de ved hende - SKRIGER hun.

Jeg har snakket med SP massevis af gange om hvad jeg kunne gøre, for ikk hun føler et svigt eller bliver presset mere end hun kan klare.

STATUS : nu er hun snart 9 MÅNEDER og INTET er ændret - vi står stadig samme sted som da hun var under 2 måneder gammel.

Selv hendes bedsteforældre som vi er sammen med 2-3 gange om ugen - kan ikk nærme sig hende.

På afstand af folk (siddene hos mig) er hun en rigtig charmer - og syntes folk er sjove - men rører de hende bryder hun sammen.

Jeg syntes den adfærd har været "for længe" til bare at være en fase...?????

Når hun græder når andre tager hende - lader jeg hende "være" der ca. 1 min. hvorefter jeg tager hende... jeg pylre ikke om hende i de situationer og "medgiver" folk er farlige - jeg trøster hende og rører feks selv ved folk - for at vise de er gode nok og jeg er tryg ved dem - men intet hjælper....

Nu har jeg skrevet til vores læge - da det bekymre mig at hun reagere sådan - og håber på de vil se hende - og evt. sende os til en børnelæge der kan forklare mig nærmere om den adfærd.

Nogle der har prøvet det samme - og hvordan taklede idet?

Min egen datter var sådan som du beskriver som lille. Selvom hun så sine bedsteforældre ofte, ville hun ikke over til dem, og kun kort, mens jeg var lige i nærheden.

Vi forsøgte få gange at have hende der alene maks 1/2 time, med det reslutat hun skreg til hun var helt udmattet og dybt ulykkelig når jeg kom tilbage. Først i en alder af 15 måneder ,er hun blevet så stor hun kan klare sig uden mig lidt. hun er også først startet i dagpleje da hun var 16 måneder, for hun var slet ikke klar før det. Nu går det til gengæld også godt, men stadig kun med halve dage når hun er væk. hun er meget mor syg, og oftest duer jeg kun, heller ikke engang far, som er her ligesom megte oms mig.

I vores tilfælde har hun altså bare vokset sig fra det, men derfor skader det da ikke at tage fat i lægen for at høre hvad han mener om det.

SussieThyssen skriver:

Jeg kan altså godt forstå du er bekymret, hvis hun reagerer som du fortæller der.
Der ER stor forskel på at være pylret og så være på den måde som din datter er.
Alle småbørn har perioder hvor de kan være mor-syge eller kun vil være hos dem de kender, men som regel er det også sådan, at når de så uden diskussion bliver anbragt hos andre til fx pasning, så aftager gråden, og de lærer, at andre også gerne må have dem, og det er ok, og så stopper de gråden og vender sig til det.
Men at din datter reagerer så voldsomt over for alle og har gjort det siden hun var så lille, det synes jeg godt kan give grund til bekymring.

Jeg skal overhovedet ikke forsøge at gøre mig klog på hvad der kan være med din lille pige, men jeg ville helt sikkert også tage fat i min læge og evt få en henvisning til en børnepsykolog.
Nogle børn er meget sensitive omkring nye kontakter, og det kan jo være sådan noget, der er med hende.
Men ja..det er klogt af dig at tage kontakt til din læge, når nu din SP ikke vil reagere.

Alt det bedste herfra.

Kærligst
Sussie

tak for dit fine svar... jeg syntes jo netop også det er for lang tid til at være en "fase"

endvidere har hun en ekstra fold ved hendes øjne - og de ting sat sammen - bekymre mig HELT vildt...

Hun er jo nakkefoldsscannet med FINE resultater - men stadig.... ???

Anonym skriver:

tak for dit fine svar... jeg syntes jo netop også det er for lang tid til at være en "fase"

endvidere har hun en ekstra fold ved hendes øjne - og de ting sat sammen - bekymre mig HELT vildt...

Hun er jo nakkefoldsscannet med FINE resultater - men stadig.... ???

Jeg har ingen forstand på det med ekstra folder ved øjnene, men jeg ved da at pylrethed hos småbørn, først begynder ved ca et halvt år og så fremad i en periode, så at din er begyndt så tidligt, kunne tyde på noget ekstra sensitivitet.

Men jeg vil overhovedet ikke gøre mig klog på det her, det er også derfor jeg kun kan støtte dig i, at det er klogt af dig at reagere og få kontakt til nogen, der ved noget om det, så du kan få afklaret din mistanke og få ro i sjælen.
Du er barnets mor, og som mor ved man som regel bedst, hvis man føler noget ikke er rigtigt.

SussieThyssen skriver:

Jeg har ingen forstand på det med ekstra folder ved øjnene, men jeg ved da at pylrethed hos småbørn, først begynder ved ca et halvt år og så fremad i en periode, så at din er begyndt så tidligt, kunne tyde på noget ekstra sensitivitet.

Men jeg vil overhovedet ikke gøre mig klog på det her, det er også derfor jeg kun kan støtte dig i, at det er klogt af dig at reagere og få kontakt til nogen, der ved noget om det, så du kan få afklaret din mistanke og få ro i sjælen.
Du er barnets mor, og som mor ved man som regel bedst, hvis man føler noget ikke er rigtigt.

ja det tænker jeg også...

 

Jeg har herinde lavet gruppen om sensitive børn, da jeg har en søn som har de problemer som din datter. Han var sådan fra den dag han blev født. Jeg har fra dag et af sagt at hans grænser skulle respekteres da hans udvikling søvn og mere går i stå eller tilbage. Vi har gået i terapi, været hos børnelæge, familieterapeut og mere endnu og de kan kke komme med en forklaring, blot konstanter at det ikke er noget vi gør forkert.
Men jeg ser at jo mere hans grænser bliver accepteret jo mere rykker han sig. Det er en lang kamp med få ryk.
Du er velkommen til at skrive til mig privat.
Min søn er knap 15 mdr