Sættes i gang? (Langt...)

2 uger før er jo normalt nok , sig jaaaaaa taaaak

Hej,

jeg tror da også, jeg ville takke ja, hvis jeg havde det så dårligt.

Men jeg kom til at tænke på - har du fået noget at vide om, hvor længe der går inden din bækkenløsning bliver god igen efter fødslen?

Eller ved nogen det herinde?

God bedring

Moms

Madam Blå skriver:

Er i dag endelig clearet for ssf! Det er rigtig dejligt, og jeg er glad. Jeg har hele tiden haft en tanke om, at grunde til, at jeg har det så skidt, er min lorte bækkenløsning.. Jeg vågner min. en gang i timen pga. smerter, og har gjort det i tre måneder nu. Så jeg hænger ikke rigtig sammen mere. Er smådeprimeret, og kan kun ligge på sofaen eller i sengen. Jeg kæmper mig dog ud engang i mellem - men betaler sørme for det dagene efter...

Jeg har konstant hovedpine, svimmel, slør for øjnene, pludselig feber, og er bare rigtig utilpas.. Har det som dagen inden en rigtig slem influenza bryder ud - i ved, der hvor man bare ikke er på toppen. Og jeg orker ikke have det sådan længere..

Efter alt for mange læge- og jordemoderbesøg, og ture på svangreambulatoriet går snakken på at sætte mig i gang 38+0. Fordi jeg har det så skidt, og der er intet man kan stille op - andet end at få min baby ud. Først sagde jeg nej! Min baby skal da ikke ud før tid, bare fordi jeg har det skidt.. Men endte med at sige ja til en snak om det når tiden nærmer sig. For det nytter jo ikke, at jeg er kørt fuldstændig i sænk inden min datter kommer til verden. Ja, jeg skal passe på hend enu, mens hun er i maven, men jeg skal da virkelig kunne være noget for hende når hun endelig kommer til verden..

Hvad siger i? Skal man sættes i gang, eller skal man bare lide, og så håbe på det bedste? (Altså at man går udenom depressioner, osv.)

Tusind tak, hvis i læste med så langt! Det var godt holdt ud

Hilsen Kristina, 31+0

Dert lyder som om du er virkeligt påvirket af din graviditet, så jeg synes bestemt, du skal tage imod tilbudet.
Nogle kvinder har det altså dårligt med at være gravide, det er som om, det er en stor kamp mellem deres krop og fosteret, så jeg tror du skal følge lægernes råd og få det overstået, så du kan få din krop igen, og genfinde din energi.

Kærligst
Sussie

Madam Blå skriver:

Jeg har temmelig mange smerter, men umiddelbart ingen problemer psykisk.. Men det er jeg bange for at få. Har ligget hjemme på sofaen med slemme smerter siden maj.. Og det har drænet mig fuldstændig. Kan slet ikke finde ud af bare at ligge og lave ingenting - det er faktisk hårdt Har brug for at være fysisk aktiv og social, men jeg hverken kan eller orker det.. Så kan mærke at mit mentale overskud, hvis man kan kalde det det, ikke er der.

Puha - er bare SÅ bange for at ikke kunne være alt det, som min lille pige fortjener.. Men synes også det er synd at tage hende ud, "bare" fordi jeg ikke kan mere.. Hmm. Dilemma

Tak for svar!

Så vidt jeg ved så sætter hospitalet dig igang, hvis der bliver vurderet at du ikke har meget energi tilbage, du skal jo bruge en masse energi på at føde og jeg ved hospitalet (hvidovre i hvert fald) går op i at man ikke må være total træt ingen fødselen.

michelledam skriver:

Hej
Jeg synes du skal sættes igang som i har snakket om. Jeg gik med mange smerter de sidste tre måneder af min graviditet, det var dog ikke pga bække løsning men et piskesmæld jeg fik ugen før jeg testede positivt. Det var rigtig hårdt. Jeg var helt udkørt psykisk. Så hvis du skal have dig selv med psykisk så gør det. Jeg fik pks. Men fortryder virkelig intet..

Held og lykke

Puha, det må være hårdt med piskesmæld! Hvordan har du det nu?

Er rigtig glad for, at der er nogen, der forstår mig Synes det er rigtig svært.. Men det er nok det bedste at blive sat igang. For jeg ved ikke, om jeg psykisk kan holde til at have så ondt i min. to måneder mere.. Så hellere vide at der kun er halvanden måned tilbage.

Tak for svar!

Holbæktrunten skriver:

Søde Kristina!

Fra uge 37 er din bette pige jo i realiteten "bagt færdig" og klar til at møde verden... Så tænker at hvis du hænger i til uge 38 er du bare hammer sej!

Synes virkelig det lyder som en hård omgang - får jo næsten helt dårlig samvittihed over mit piveri, som du har kommenteret så sødt på!

Min personlige holdning til igangsættelse er (og har altid været), at lægerne ikke gør noget der er uforsvarligt i forhold til baby, og at de har erfaringen der skal til. Jeg kan ikke se noget som helst galt i en igangsættelse, når man tager din situation i betragtning - for som du selv siger, skal du også have overskud til at være mor og lære din datter at kende bagefter... 

Jeg synes IKKE at det er risikoen værd at vente til hun selv kommer ud, i forhold til din psyke og dermed grobunden for dig og din datter fremtidige forhold. 4 uger ekstra er dælme laaaang tid at have det så skidt som du, hvis hun er en ligeså stædig krabat som min knægt...

Håber du bærer over med mit lidt rodede indlæg, er efterhånden helt skeløjet af træthed 

Hvor er jeg glad for, at nogen forstår mig Synes det er så svært det her.. Føler mig virkelig utilstrækkelig.. Tænk at ikke engang orke at bære sit eget barn.... Men du har helt ret! Lægerne gør selvfølgelig ikke noget, der på nogen måde er uforsvarligt. Så det er jo godt

Jeg frygter nemlig også tiden op til og efter termin. Ser SÅ meget frem til at se min baby -men viiiirkelig også til at få min mobilitet igen og slippe for disse smerter.. Er bange for, at jeg crasher totalt hvis jeg skal gå så lang tid over. Så på dne måde, kunne det være dejligt at blive sat i gang.

Og dit brok og piveri er mindst lige så berettiget som mit. Puha - at gå med bækkenløsning, og så gå over tid.. OG skulle igennem to så store følelsesmæssige forløb - både en fødsel, og din fars operation. Det kan ikke være nemt! Men hey! Lige nu ligger du garanteret og føder Glæder mig til din næste update!

mortilflere skriver:

2 uger før er jo normalt nok , sig jaaaaaa taaaak

Ja, det tror jeg også at jeg gør. Er virkelig glad for at få så meget forståelse herinde! For jeg synes det er vildt svært.. Men det er nok det bedste at gøre. Og lægerne gør jo intet, som de ikke kan stå inde for

Moms skriver:

Hej,

jeg tror da også, jeg ville takke ja, hvis jeg havde det så dårligt.

Men jeg kom til at tænke på - har du fået noget at vide om, hvor længe der går inden din bækkenløsning bliver god igen efter fødslen?

Eller ved nogen det herinde?

God bedring

Moms

Det tror jeg også, at jeg gør. Må lige tale lidt mere med lægen og jordemoderen om det. Vil jo helst gå i fødsel selv, så jeg må lige høre hvordan det foregår, når man bliver sat igang.

Nej, har intet fået at vide, for man kan desværre ikke sige noget om det.. Heldigvis kan de fleste kvinder rejse sig fra fødelejet og have glemt alt om bækkenløsning. Det er jo hormonelt betinget, så det går over for langt de fleste. Men der er også en gruppe, der aldrig kommer over det. Håber jeg hører til dem, hvor det er pist væk efter fødslen

Tusind tak

SussieThyssen skriver:

Dert lyder som om du er virkeligt påvirket af din graviditet, så jeg synes bestemt, du skal tage imod tilbudet.
Nogle kvinder har det altså dårligt med at være gravide, det er som om, det er en stor kamp mellem deres krop og fosteret, så jeg tror du skal følge lægernes råd og få det overstået, så du kan få din krop igen, og genfinde din energi.

Kærligst
Sussie

Jeg tror du har helt ret Er nemlig også så bange for, at jeg er helt drænet efter graviditeten, at ejg så ikke orker at tage mig ordentligt at min lille datter. Og hun fortjener den bedste mor, hun kan få.

Tror også, at jeg ender med at tage i mod tilbuddet Men synes det er svært.. Men det er alt for det bedste

Flodkilling skriver:

Så vidt jeg ved så sætter hospitalet dig igang, hvis der bliver vurderet at du ikke har meget energi tilbage, du skal jo bruge en masse energi på at føde og jeg ved hospitalet (hvidovre i hvert fald) går op i at man ikke må være total træt ingen fødselen.

Ja, en fødsel kræver jo en hel del! Jeg må tale med min jordemoder om det.. Håber vi kan finde en løsning, vi alle er tilfredse med For det duer jo ikke, at jeg ikke har energi og kræfter til at føde..