Forældre og datter blev genforenet

Hay alle som har læst min gyldne lægeroman

Så har jeg haft besøg af mine forældre, de er lige gået ud af døren. Vi fik os en god, bundærlig snak hvor vi fik lagt alt på bordet og vendt det, der skulle vendes. Min far fik fortalt mig sine tanker, og selvom jeg stadig ikke synes, han har været ok, forstår jeg nu hans bevæggrunde plus han er villig til at ændre sig og har opsøgt både coach og psykolog. Jeg tror på at hvor der er vilje er der vej

Også min mor havde fået meget ud af at være hos en professionel. For første gang nogensinde holdt hun sig på egen banehalvdel og hun LYTTEDE i stedet for at afbryde, som hun plejer

De virkede begge meget indstillede på at vi kan gøre ting bedre sammen. De roste os for at have tacklet det godt med drengene - altså at de stadig havde fået lov at være sammen med drengene.

Til aftensmaden her til aften talte Michael og jeg om, hvordan jeg havde det med at skulle se mine forældre her til aften. Vi talte lidt frem og tilbage. Pludselig udbrød Theodor "Mor ting tager tid og det er ok, du behøver ikke beslutte dig lige nu". Han er en skarp knægt og hold da op hvor jeg elsker ham

Jeg håber I alle nyder jeres lørdag

Stort fra Tina

Det lyder godt Tina. Hvordan har du det med det i dag?

Og hvordan forklarede de sig egentlig?

Hej Tina..

Jeg er glad på dine vejne.. Specielt hvis det er det som du også ønsker.. Desværre er det jo sådan nogle gange at familien er noget L...
Men hvis man så kan finde ud af det sammen alligevel, så er det jo fantastisk.

Så dejligt for dig, Søde Tina.

Kh Heidi

Hej Tina

Det var sgu da en god nyhed. Jeg mener ogsaa at hvor der er vilje er der vej, og man har kun ét hold foraeldre. Saa hvis man have det godt sammen, saa er det uvurderligt.

Knus
Trine

Hejren skriver:

Det lyder godt Tina. Hvordan har du det med det i dag?

Og hvordan forklarede de sig egentlig?

Tak for jeres svar

Nu hvor mit møde med mine forældre har bundfældet sig er jeg både glad og ærgerlig.

Glad fordi jeg tror på vi vil kunne have een eller anden form for kontakt fx. omkring samarbejdet mht. vores drenge.

Ærgerlig fordi vi er meget forskellige og uenige på mange essentielle punkter mht. hvordan vi lever vores liv og hvordan vi hver især opfatter verden. Fx. forklarede min mor mht. opdeling af vores juleaften i år at det var det eneste rigtige. Det underbyggede hun med at vi ellers vil være 14 mennesker, det er for mange i hendes øjne plus der vil være 2 hunde, en storrygende mormor og 2 gangstativer til de 2 ældste i familien. Jeg sagde at jeg er HELT uenig. M og jeg har altid plads til alle, vi vil hellere ommøblere hele stuen og låne ekstra borde osv. så vi kan være sammen alle sammen end at vi skal til at deles op med risiko for at nogen kommer til at sidde alene hvert andet år. Den storrygende mormor kunne sendes på altanen og hundene kunne blive hjemme eller være i soveværelset/altanen indimellem til William er blevet mere glad for hunde.

Måske lyder det som en åndssvag detalje at jeg bruger julen som eksempel, den er jo i virkeligheden bare en aften som alle andre. Jeg prøver bare med den som eksempel at beskrive deres tankegang, der i mange henseender er begrænset i mine øjne, de ser begrænsninger fremfor muligheder og det er ærgerligt og gør livet med dem mere kompliceret end det kunne være.

Jeg forudser mange problemer i samlivet med mine forældre fremover, selvom jeg er løsningsorienteret generelt. Hvis de var nogle gode venner, ville jeg udfase dem stille og roligt, men nu er de jo altså mine forældre og bedsteforældre til vores elskede drenge, der gerne vil se dem.
Jeg kan ikke helt forudse hvordan fremtiden former sig, det må vi tage som det kommer. Jeg kunne forestille mig noget i retning af mere sjælden kontakt og at vi ikke nødvendigvis kommer til at ses hvert år til jul, fødselsdag osv.

Mht. min fars udtalelser omkring Michael forklarede han det med, at han indimellem har observeret at Michael har været bestemmende overfor mig, og det har pisset ham af. Han har dog ved hjælp af coach og psykolog fået forståelse for, at i disse perioder, hvor min depression har raset, har Michael været nødt til at tage over fordi jeg ikke havde mange initiativer i mig. Det er meget komplekst at forklare, min far har jo egentlig ikke ret til at blande sig i mit liv og mit valg af mand på dén måde han har gjort, men jeg følte, min far og jeg nåede hinanden dén aften. Min far var undskyldende, ydmyg og ked af det, og hans forklaring kom lige fra hans hjerte, det kunne jeg mærke.

En yderligere faktor i alt dette er min lillebror på 30. Ham der glimrer ved gang på gang at være rimeligt uigennemtænkt. Til Theodors fødselsdag sidste år i marts gav min bror ham en Tivoli-tur i fødselsdagsgave. Da Tivoli lukkede måtte Theodor selv minde Niclas om at de ikke havde været i Tivoli, her blev Theodor så lovet en tur i biffen, som naturligvis stadig ikke er blevet til noget, og nu er der snart gået et år Niclas var også dén der inviterede mine forældre til juleaften hjemme hos ham og kæresten, uden vi andre var inviterede. OG han var den der svinede mig til på telefonsvareren dén dag i november hvor jeg endte med at beslutte at tage en pause fra familien, han tog min mors parti uden at ane noget om noget.
Min mor forsøgte at forsvare ham med dit og dat. At hans nye lejlighed er blevet dyrere end de havde regnet med, både fordi istandsættelsen blev dyrere end forventet OG fordi renten steg, så de har fået dyrere lån end forventet. Desuden kan de åbenbart ikke blive gravide, da min bror har svært nedsat sædkvalitet, så nu går de til behandlinger.
Jeg sagde til min mor, at det er let nok at være smilende og sympatisk når solen skinner og alt er godt. Det er jo netop i modvind, regnvejr og op ad bakke folk viser, hvad de virkelig er gjort af.

Jeg har ikke lyst til at se min bror på nuværende. Han har ikke kontaktet mig siden den dag han svinede mig til på min telefonsvarer, og jeg er blevet stædig nu, han må selv komme til mig, hvis han vil noget. Hvad der så skal ske når vi stadig ikke ser hinanden og pludselig skal til en fødselsdag hjemme hos mine forældre må afhænge dels af vores forhold til mine forældre på dét tidspunkt og dels af om Niclas er kommet ud af busken. Jeg har ikke tænkt mig at invitere ham hjem til os lige nu, heller ikke når jeg har fødselsdag i februar.

Åh ja sikke en masse bavl fra mig. Tak til jer der har overlevet denne lange smøre
fra Tina
Stort

Jeg vil da gerne give et forsøg med et svar..

Mht. dine forældre ville jeg tage det stille og rolig.. Der er jo ingen der siger at I skal besøge hinanden hver uge..
Jeg synes sku det er svært at råde, da jeg ikke kender dig og dine forældre i dybden, men hvis jeg tager udgangspunkt i min egen erfaring, så besøg dem i ny og næ og hold det på et formel plan.. Ikke det man ønsker -det ved jeg godt, men for at undgå at blive såret igen og igen.. Men kontakten er der og man har hinanden og behøver ikke gå og gruble over tingene..

Mht. din bror, jamen hvad kan jeg sige?? At jeg forstår dig så udemærket! Jeg har fortsat ikke rigtig kontakt med min søster... og selv om jeg ikke vil være ved det, så gør det sku da ondt!! Det gør da ondt at hun aldrig ringer og siger hej... Man kan selv gøre det ja, men har bare prøvet, men det er så koldt og formelt når vi er sammen, at det er svært at klare eftersom at vi har været tæt knyttet engang..
Jeg forstår dine følelser, men har svært ved at råde dig.. Umiddelbart vil jeg modsige mig selv og lade ham sejle i sin egen sø, for der har han det åbentbart bedst, men det gør ondt at lade dem sejle, for man savner dem jo allligevel..

Ikke de bedste råd herfra, men det er hvad jeg lige kan diske op med, familie er noget indviklet noget -hvor det burde være det mest simple i verden..
Anja..

Tina, jeg tænker flere ting.

Først og fremmest forstår jeg, at du er meget såret over din fars idéer om Michael, deres hårde udmeldinger mm Ligeledes at det er svært, at I er så forskellige mht. værdier mm.

Samtidig synes jeg, at du stritter lidt i modsatte retninger fx mht. julen: Du vil gerne én ting og vil gerne respekteres for egne værdier mm., men jeg læser, at du alligevel har svært ved at deale med, at nogen også gerne vil "én ting" juleaften, som jo altså bare er noget andet end din ene ting - forstår du? Og samtidig tolker du det som "følelser"; ikke hensyn til, at nogen kommer til at sidde alene, ikke gide lave plads til alle o.lign. Man skal passe på ikke at lægge en masse i tingene, for så fratages andre jo friheden til at ønske, mene, synes noget andet uden, at det er fordi de er "dårlige mennesker".

Kommer til at tænke på, om du - ligesom mig selv - ønsker at blive behandlet som et voksent selvstændigt individ med egen integritet men samtidig kommer til at stille nogle krav til dine forældre, som "hører barnet til"?

Stort fra Chris

Noget nyt?

Hejren skriver:

Noget nyt?

Jeg har set mine forældre et par gange i forbindelse med at de skulle passe drengene. Min mor er fuldstændig som hun plejer, min far lidt mere stille. Min mor har allerede gang i hvad vi skal til min fødselsdag og hvad jeg ønsker mig. Jeg har fødselsdag 11. februar men for at være helt ærlig har jeg ikke tænkt mig at holde noget for dem i år. Det bliver for mærkeligt
Michael og mine forældre har ikke set hinanden siden han blev kaldt en stor idiot, og jeg har stadig ikke talt med min bror, så ham har jeg heller ikke lyst til at invitere lige nu eller forløbig for den sags skyld. Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal kringle den, måske holder jeg "bare" noget for vennerne i år

Faktisk har det været rart at være væk fra mine forældre, jeg har ikke savnet dem og jeg har ikke brug for den store kontakt til dem. Hvis de var nogle gode venner, ville jeg stille og roligt lade dem glide ud, men nu er de jo altså mine forældre

og tak fordi I orker at høre om det

Skulle faktisk lige til at høre hvordan det stod til..
Giv det tid Tina, pludselig får du en anden forhold til dem igen.. Taler af erfaring mht. min far.. Vi har ikke et super nært forhold og får det nok desværre aldrig, men vi har et far-datter forhold der er tåleligt..
Så giv det tid...