Jeps!
Jeg fødte Oliver 4 uger før, jeg blev 22 år...og så havde han endda taget 18 mdr. at lave, så hvis det var lykkedes i første hug, havde jeg jo været noget yngre!
Ingen af os havde uddannelse på det tidspunkt, men det tog jeg senere. Jeg valgte finansøkonom-uddannelsen, fordi jeg altid gerne har villet indenfor bank-verdenen, og så tog den kun to år - overskueligt når man har et barn. Det flaskede sig så sådan, at vi fik nr. 2, da jeg var færdig med det første år, så det tog mig tre år at tage uddannnelsen, fordi jeg havde et års barsel midt i.
...og jo, det kan godt lade sig gøre at have små børn, være på SU/kontanthjælp og få økonomien til at hænge sammen. 
Vi optog ingen lån (heller ikke SU-lån), og havde heller ingen opsparing, så vi klarede os for det vi havde - det var småt, men sådan var det. Vi ville ikke optage gæld! Tremmesengen var min kusines aflagte, højstolen var brugt, puslebordet og barnevognen betalte min mor, vi arvede tøj osv.
Jeg tror mange unge idag har alle mulige forestillinger om, at det ikke kan lade sig gøre at få et barn, hvis ikke man har den dyreste Odder-barnevogn, Trip Trap-stol i den rigtige farve, mærketøj osv. Hvis man tænker i de baner, er det klart, at man ikke ville kunne få det til at hænge sammen på SU/kontanthjælp.
Æj, nu kom det til at lyde som et surt opstød, men det var slet ikke meningen!
Jeg synes bare, det nogle gange er lidt tankevækkende, for barnet er jo ligeglad!
