Oh. My. Fucking. God. Ja, undskyld mit sprog, men du godeste! Det er ikke andet end måske 1½ uge siden jeg var total freeesh på det her graviditet og tænkte: "Uha, hun må sørme gerne blive derinde til terminen MINDST", og så er det som om, at hele det forløb jeg har været gennem nu her har skubbet til mine tanker, således at jeg nu er SYGT utålmodig. Og jeg er kun 36+2!!!!!!! Jeg kan simpelthen ikke få tiden til at gå. Jeg har ikke lige det man kan kalde den vilde omgangskreds whatsoever. Jeg plager Laulund87 fra tid til anden, men hun har jo også et liv. Haha. Og dagene snegler sig afsted.. Så bager jeg lidt, rydder lidt op, gør rent, vasker tøj en gang om ugen, og tvinger mig selv til at tage en lur, så timerne kan gå. Men jeg ke-e-e-e-eeeeeder mig, og dagene går langsomt nu!
Især fordi min kæreste går i seng kl. 23 pga. job, og der går jeg bare med. Og når han så tager afsted lidt over 6 om morgenen, vågner jeg op, og så er der pludselig mange timer der skal gå fra 6-23.
Jeg ved jeg ikke er den eneste, der er utålmodig, så lad os give hinanden tips! Hvordan får i/fik i tiden til at gå hen mod fødslen?
Mit eneste tip:
Bagværk til fryseren til tiden efter fødslen.
Anmeld
