Hej Birgitte.
Ja, jeg har vænnet mig til tanken. Det skal nu nok blive fint nok, selvom det nok betyder, at jeg bliver lidt mindre mobil en tid pga. såret/arret.
Til gengæld har jeg jo så den fordel, at der ikke er så meget at diskutere mht. hvornår jeg skal kunne klare alt muligt fysisk. Der står meget tydeligt i folderen, at jeg ikke bør løfte noget tungere end baby+lift i ca. 6 uger.
Og jeg skal nok sørge for at holde min mund, hvis jeg alligevel føler, at det kan jeg godt efter 4 uger
. Denne gang må alle andre sgu servicere hinanden.
Sofie skal være hos mine foreller i morgen. Vi aner jo ikke, hvad tid jeg rent faktisk kommer under kniven - blot at vi skal møde 7.30, og hvis jeg kan komme til at opholde mig 4 timer på fg. i forbindelse med et vendingsforsøg af bebsen, så tager det vel snildt nogle døgn for sådan en operation som et ks... Aj, hvis hun er hos mine foreller, behøver Niels jo ikke hente hende til en bestemt tid, men hun skal da med ham hjem om natten og så er det planen, at hun skal i alm dp fredag. Jeg aner jo ikke, hvor længe jeg wskal være indlagt. Det er vel også op til mig selv, og hvordan jeg har det. Det er jo ikke fordi, jeg skal hjem og grave have eller i biografen, men jeg får klaus bare ved tanken om at sidde i ét rum på 2. sal og ikke have muliighed for andet. Men nu må vi se.
Kameraet skal vi nok huske. Det ligger i bilen allerede.
Ja, jeg glæder mig meget nu. Jeg glæder mig også meget til at slippe for den mave. For hver dag der går, bliver alting bare mere og mere besværligt. Jeg taber alt på gulvet, og ellers er Sofie nok så venlig at smide lidt til mig dernede. Alt foregår i sneglefart - er tungt, varmt, trættende osv. Men bedst af alt bliver nu at se den lille nye prinsesse, være sammen med hende og lære hende at kende. Det bliver stort
.
- Helle
