signe. skriver:
Hej alle piger 
Som nogen måske lod mærke til, var der lige en 14 dage hvor jeg ikke var at finde her på siden... Det var bestemt ikke meningen, men Lillebror syntes åbenbart at jeg brugte for meget tid herinde, så han ville melde sin ankomst Men kan da starte fra begyndelsen, og ja denne FB bliver nok også en smule lang, ligesom Hasses blev, da det (desværre) endte lidt på samme måde...
Torsdag den 11 august, er vi med nogle venner til et rekord forsøg i at bespise 1350 mennesker med stegt flæsk og persillesovs(mums).. Aftenen forløber findt og vi hygger os og aner ingen uråd. Omkring kl 22 torsdag aften, synes jeg at jeg har lidt ondt henover skulderbladene, og det er som om min bh strammer, og jeg tager den af. det letter imidlertid ikke, og der begynder at komme en velkendt lettere trykken for brystet. jeg slår det hen med at jeg nok har haft lidt for meget om ørene den dag og beslutter mig for at gå i seng..
Dog kan jeg ikke sove.. jeg kan ikke finde en stilling at ligge i, hvor det ikke gør ondt i både mave, ryg og ved brystet.. kl 04 opgiver jeg og står op.. går ind på nettet, og finder nummeret til FG - just in case, og læser beretninger om børn født i uge 34, allerede her har jeg nok sådan haft en anelse om hvor det bar henad, selvom man altid håber...
kl 05.20 går jeg ind og vækker Mads, for der har jeg simpelthen så ondt, at jeg siger at nu ringer jeg altså til FG.. jeg ringer derud og fortæller om min forhistorie med Hasse, og de symptomer jeg har nu.. De vil gerne se mig, for de kan tage en blodprøve der viser om det er SSF der er på vej igen, eller om det bare er nogle af kroppens luner jeg døjede med. Mads står op, og jeg får vækket Hasse og givet ham havregrød, han bliver nødt til at skulle med på FG, for vi ville ikke tage sorgerne på forskud, med at aflevere ham ved min mor, som bor 70 km væk, så ville vi hellere tage stilling, når vi havde fået svar på prøverne..
kl ca 8.00 ankommer vi til FG, og jeg får kørt strimmel, og taget blodprøve. Lillebror har det heldigvis fantastisk godt, og er ikke mærket af noget som helst, og de skønner ham til omkring 1900 gram. MEN...
mine prøver så ikke så heldige ud 
alle prøverne viste tegn på at SSf igen havde fundet vej til min krop.. men jeg var ikke decideret dårlig, udover de smerter i ryg og bryst, så vi nåede da at tænke at jeg nok bare sku holde den med ro et par uger, til vi nåede uge 37.. men vores tanker blev hurtig afbrudt af lægen med ordene : "vi vinder ikke noget ved at vente 2-3 dage, når du bliver så syg, så vi foretager kejsersnit til middag"
jeg skal være ærlig og sige at da hun sagde dette kom jeg til at trække på smilebåndet, for seriøst det var lidt for surealistisk, at vi IGEN lå der, med mig der var syg, og alt det hurlumhej igen.. og pludselig skulle Mads jo hjem og aflevere Hasse ved min storebror, og have min mor med tilbage, så hun kunne være med til KS.. og her var klokken altså 9.30! De nåede også kun lige tilbage til sygehuset og være i 15 min, da portøren kom efter mig og kørte mig til operationsstuen...
selve KS gik forbløffende godt, jeg havde dårlig erfaring fra sidst, men denne gang mærkede jeg intet, og knævrede med min mor under hele seancen, og spurgte hele tiden lægerne om han ikke snart var ude.. Pludselig siger en af nu er numsen oppe, og 10 sek senere hører jeg den mest vidunderlige lyd - Lillebrors gråd! og så begyndte jeg selvfølgelig også at tude, det var mere end jeg kunne bære, han havde det godt! Hasse hørte jeg aldrig græde, fordi han var så dårlig, så dette var virkelig en oplevelse.. jordmoderen susede afsted med ham, men gjorde lige ophold ved mig så jeg kunne se ham.. perfekt! min mor og jeg væddede om hans vægt, hun mente 2150 og jeg sagde 1950... Han scorede 10 i apgarscore, mors dreng! 
Nå, men jeg blev så kørt til opvågning oppe på intensiv, jeg var jo blevet rigtig syg, så der skulle jeg ligge i et døgn, som så blev til 3 døgn, fordi jeg desværre blev mere syg om lørdagen.. skal nok gøre det hurigt, men BT faldt til 56/49, hvilket er MEGÉT lavt, og blodprocent faldt til 4,2.. alt dette pga indre blødning i min livmoder.. der stod mange læger ved mig pludselig, og jeg var rig´tig bange, og var helt alene, Mads var jo hjemme ved Hasse. jeg fik blodtransfusion 3 gange henover 6-8 timer, og det hjalp lidt, men hvor var jeg bange og hvor gjorde det ondt i min mave.. lægerne havde nærmest hoppet ovenpå min mave for at få livmoderen til at trække sig tilbage, men uden held, så jeg måtte i medicinsk behandling. efterfølgende var jeg helt blå og grøn henover maven fordi de havde klemt så hårdt, og jeg tudbrølede for det gjorde så ondt at jeg ikke kan beskrive det..
Heldigvis fik jeg det bedre hen af søndagen, og mandag morgen blev jeg flyttet på barselsgangen, Lillebror lå på neo...
Lillebror kom sig hurtigere end mig, og allerede tirsdag begyndte han at sutte på flaske... jeg begyndte selv at kunne gå ned til ham, og give flaske, og de begyndte at sige at han bare var fremme i skoene, og at vi snart var hjemme.. han lå i kuvøse i 3 døgn, cpap i mindre end et døgn, og i lys i 24 timer, så var han fit for fight vi gik selv og håbede på en kort indlæggelse, men derfor kom det alligevel som et chok da sygeplejersken fredag den 26 august om morgenen, sagde at hvis lægen godkendte det, ville vi få ham med hjem der behøver jeg sige at ja lægen godkendte ham Efter præcis 14 dage fik vi ham med hjem, hvor han så var 36+0. om mandagen var vi til kontrol vejning, og den lille krabat havde taget 315 gram på, på 4 dage(ja du læste rigtigt) så vi blev med det samme udskrevet, uden at skulle til efterfølgende kontrol! Så nu er vi bare en lykkelig forenet familie på 4
Undskyld det blev så langt, og nok også lidt rodet!
Hilsen signe mor til Hasse OG Laurits!
Fødselsuge: 34+0
fødselsvægt: 1925 gram(jeg vandt væddemålet!)
Fødselslængde: 45 cm.
aktuelle alder : 36+6
aktuelle vægt : 2455 gram
og sikke et dejligt navn. Det passer så fint med Hasse! Stort stort tillykke og hurraaaaaa... (men hvor er billederne
