som mange af jer ved så lider Marcus-Emil af Selektiv Mutisme og det gør ham meget sårbar i skolen. det har gået rigtigt godt for ham siden han starede i skole i aug (0.klasse)
men i dag skete der noget slemt 
to drenge fra den anden 0.klasse løb efter ham i frikvateret og smed æbler efter ham, det havde gjort så ondt til sidst at han var begyndt at græde 
hvilket han jo ikke gør derhenne (hans sygdom begrænser ham meget og forhendre ham i at sige fra og hente lære med mere) så ergo det har bare været en rigtig slem oplevelse for ham
han har slet ikke ville tale om det, og hver gang vi nævner det begynder underlæben at blævere. men han holder sig og begynder bare at tale om noget andet, men åh hvor det smerter mig jeg har presset på og sagt at man får det bedre ved at tale om det og at det er okay at være ked, og self at det ikke er hans skyld!!
d e to drenge fik en straf for deres handling, da det blev opdaget og de blev holdt inde resten af frikvateret siddende i hver sit rum alene men jeg synes jo bare det er død uretfærdigt at de slipper med at sidde i et klasse værelse i 10 min og min brumbasse nu er total traumatiseret, såret og ked af det
og de to drenge kan bare fortsætte deres ubekymret liv, uden at deres forældre for det afvide 
øv jeg er bare så ked og så bliver jeg nok også bare lidt harm over at der sidder forældre derude som har børn der kan finde på at rotte sig sammen og jagt en anden dreng hvor efter de tyre æbler efter ham 
ud over det så ville jeg gerne have haft det afvide hvis det var mit barn der gjorde den slags 
i får lige et par billeder af mærkerne 
man kan ikke så godt se dem, men han har fået blodsprægninger 3 steder (halsen,skulderen,ryggen) (billederne er taget fordi han skal vide at det ikke er okay, men samtidigt er det sagt at ingen han kender kommer til at se dem)
ved ikke hvor jeg ville hen med det her, vel bare ud med det, og nok også høre hvordan i ser det, for jeg er bare helt grædefærdig hele tiden
