Lad mig starte med at sige: Alt er tilsyneladende rimelig okay, så no worries.. Men den her bliver lige lang, jeg har brug for at fortælle om en noget hektisk og forvirrende dag! 
Jeg kom ind til mit planlagte jordemoderbesøg kl. 9.50 sammen med Lars. Alt var jo fint med blodtryk og urin. Hun mærkede på den lille, og hun står fast med hovedet nede i bækkenet, og det er derfor jeg har så fååårking ondt i understellet hele tiden. Nice nok! Det var lidt ubehageligt at ligge der, fordi jeg får kvalme og bliver svimmel af at ligge på ryggen, men det er helt normalt, fordi alt trykker på hovedpulsåren, sagde min JM.. Hun kunne ikke finde hjertelyd med den elektriske måler, men fandt den uden problemer med trærøret. Og hun synes hjertet slog for hurtigt. Hun lyttede længe og sagde til sidst, at hun gerne ville have mig over på FG for at køre en strimmel.
Det kom jeg så. Jeg bad med det samme om at ligge på siden, fordi jeg jo blev dårlig af at ligge på ryggen. Fik koblet alt udstyret på og skulle trykke på en knap, når jeg mærkede liv. Lars var også med her.. Hendes hjertelyd ligger konsekvens med et snit på 163, og normalen er mellem 110-150 og allermax 160, så at snittet var 163 var ikke så godt. Den steg også op i 170 og 180, når hun bevægede sig.
Imens blev jeg selv undersøgt, fordi de jo ville finde ud af, hvad der kunne være forklaringen på det hurtige hjerteslag. Mit blodtryk var fint, og jeg var så heldig at få taget min temperatur i rumpen. OPTUR! Not 
Men jeg fejlede/fejler jo ikke noget, og de var alle meget positivt overraskede over, at jeg har haft en 100% problemfri graviditet og kunne sige nej til både medicin, alkohol, smøger osv. Men de kunne simpelthen ikke finde ud af, hvorfor hjertelyden gik så stærkt.
Lars blev nødt til at tage på arbejde, så der lå jeg og kukkelurede med måleren på. Tror jeg lå der i tre kvarter i alt, og jeg lå så dårlig til sidst og skulle bare tisse. Så kom der en læge og sagde, at de ville sende mig til en ekstra scanning, fordi de gerne lige ville se nærmere på hjertet.
Og det kom jeg så. Igen en scanning primært på siden, fordi jeg blev dårlig af at ligge på ryggen. det var ikke så hyggeligt som de normale scanninger, for lægen talte bare medicinsk mumbo-jumbo med den studerende, som jeg bare IKKE fattede en meter af overhovedet. Men han sagde, at alt var perfekt. Også med flow i navlestrengen osv., og at han ikke helt kunne forstå, hvorfor hjertet slog så hurtigt.
Han kiggede nærmere på min strimmel og blev enig med sig selv om, at der ikke umiddelbart var noget foruroligende, og at det muligvis skyldte, at hun generelt er aktiv, selvom den gennemsnitlige hjertelyd ikke burde ligge helt deroppe. Så jeg blev sendt hjem, og jeg skal så tilbage igen i morgen kl. 10 og have kørt en strimmel mere for lige at checke.
Jeg var egentlig ikke bange eller nervøs undervejs, og jeg er det stadig ikke. Hun er jo blevet skønnet til at være perfekt og fejlfri hele vejen igennem, så jeg var ikke personligt bange for, at hun havde en hjertefejl. De blev alle ved med at spørge, om jeg var ok, om jeg var bange, og målte min puls for at checke, at jeg var rolig, og det føltes næsten pinligt at sige: "Jeg har det altså fint!" - Sagde til JM der kørte strimlen, at jeg først ville bekymre mig, hvis der blev grund til det. De sagde også, at SKULLE hun endelig komme ud nu, så var de ikke bekymret, fordi hun er så 'perfekt'.
Så det var lige min dag!
Men nu til det sjove!
Lægen der scannede mig målte også på hende, for at skønne hendes vægt. Først måtte han grine lidt, fordi man vitterligt kunne SE på skærmen, at hun har deller. Haha! Der var lige 3 fine mavedeller. Bette prop! Og jeg var ved at falde ned af stolen, da han sagde vægten. "Ja, hun ser ud til at veje 3200 gram". Jeg nærmest råbte: "HVAD!??? Mener du det seriøst!??" - Så dobbeltcheckede han og kom frem til ca. 3000 gram.
Oh. My. God. Jeg har over en måned til termin, og hun vejer allerede 3 kilo! 
det er jo sygt. Haha. Lille tyksak! Og han sagde så også, at hun har masser af hår på hovedet. Så noget godt fik jeg da ud af dagen. Selvom den var meget lang og dramatisk. Fra min jordemodertid startede kl. 9.50 var jeg først ude af sygehuset omkring kvart i to.. Og nu er jeg træt. Nu må vi se, hvad de siger i morgen!
