1½ års status :o)

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

16. januar 2009

linemus

Nanna vejer 10,9 kg og er lige godt 80 cm. Hun blev målt og vejet i går hos lægen, da hun ved 1 års-tjekket var bøjet af sin kurve, der i forvejen var en af de lave, men nu er hun op over den igen, så det er jo fint.

Sover ca. 19.30-20 til 7-8 om morgenen. Og 2-3 timer til middag. Er helt vildt nem at putte. Tror hun er som sin mor og elsker sin seng og sin dyne.

Det går super i dp, hvor hende og Signe går sammen med en pige, der bliver tre i feb/marts, så de er snart alene.

Sutten og mor er det bedste i verden. Dernæst kommer samtlige bamser i huset, der alle bliver storkrammet med lyd på igen og igen. Er også glad for hendes dukke, som omhyggeligt puttes i barnevognen. Hun elsker musik og går tit og nynner og danser. Elsker at se Sigurd i fjernsynet, når han synger. Og så er der heller ikke noget bedre end at klæde sig ud. Hun går næsten altid rundt med en af storebrors hatte og også meget gerne en trøje el. sommerjakke med lynlås. Hendes nye futter er hendes nye yndlingsting, der meget nødigt kommer af, når hun skal i seng.

Hun er faktisk blevet til en ret modig pige eller nærmere frygtløs. Det store sjov er at sætte en stol bag ved sofaen, kravle op over ryglænet og med kraft lade sig rulle ned i hynderne. Hun drøner rundt på wheely bug'en mens hun siger Biii biii og Vruuumm og kravler op på alt.

Nanna snakker som et vandfald. Hun fortæller virkelig lange historier om en hel masse Vi synes selv, hun er ret fremmelig sprogligt (sammenlignet vores andre børn) og siger: Moar (for første gang tydeligt i dag, fordi vi spurgte hende), far, der er far, Sig (Signe), Batian (sebastian), bedstefar, hue, tak, Brum, drik, ja, nej, hej hej, vov vov, spis', mad, tak for mad, bam (bamse), miav, Mia (fra dp), op, sove.... ja, jeg kan ikke huske det hele.

Hun er en spasmager, lun og sender nogle lumske blikke ud af øjenkrogen - er altid ude på ballade. Jeg tror, hun har en god humor, for vi kan lave en masse spas ved spisebordet, og så kan hun charme sig ud af enhver situation - godt for hende, for hun vil bare aldrig gøre som vi siger Hun er meget sin egen.

Nøj, hvor er der mange ting. Jeg kan jo blive ved. De bliver bare så store nu og kan så mange ting - det er helt vildt.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

16. januar 2009

linemus

Signe vejer 12,4 kg og er 82 cm. Hun blev målt og vejet sammen med Nanna hos lægen i går. Hun vejer så 1,5 kg mere end søs, og det kan dælme godt mærkes, når man løfter dem. Hun er meget mere fast i den, mens Nanna er mere vims.

Har de samme sovetider ca. som Nanna, men er stadig ikke glad for at komme i seng. Efter 40 tåre vand lægger hun sig dog normalt frivilligt ned og sover med sut (hvilket hun først er begyndt på de sidste par måneder) og sin elskede og uundværlige Bjørnen Bjørn. Hun bruger en babydyne + en babypude som hovedpude og har stort behov for at ligge i en hule af dyner og bamser.

Her er det far, der er det bedste i verden, og hun klamre sig til ham, når han er her, hvilket desværre er for sjældent pga. arbejde.

Hun er vild med Brum (dvd) og siger altid som det første når hun kommer hjem: Bruuummm, brruuuummm, og sætter sig i sin lille stol foran fjernsynet. Ikke så pædagoisk korrekt, men hun sidder der nu ikke så længe. Er også glad for musik og dans og elsker at hoppe i mor og fars seng sammen med Sebastian. Bare han ikke bliver for vild. Signe er blevet lidt mere pivet og ikke helt så modig længere, trods det var hende, der var den vilde i starten. Hun er bange for at sidde på wheely bug'en, men kører gerne ræs på gå-bilen. Hendes dukke er hun også glad for - den bliver kastet ned i barnevognen, og så skal der køres ræs. Elsker at kramme bamser.

Hun elsker mad og kan sidde i flere timer over et måltid Hvis der er noget, hun ikke kan lide, kan Nanna som regel og omvendt, så der kan vi i princippet bare bytte tallerkener...

Signe kan ikke så mange dyrelyde (det har vi ikke været så flittige til), men før jul lærte hun to: Hvad siger julemanden? Signe: Ho hooo. Hvad siger fisken? Signe: .... (fiske-trutmund).

Ellers siger hun også en masse: Mad, tak, mere, drik, do dre (to tre - en udvikling fra da hun talte: doo doo doooo (en to tre?), mam ma (mormor), bam (bamse), Brum, vov, hund, hej hej, sove, Nanna (eller nærmere NANNA! for hun råber det altid med tryk på begge stavelser), mo eller ma (mor?), a dog mig (jeg slog mig), op...... osv.

Meget af det de siger, siger den anden også. De efterligner hinanden meget og lærer derved nærmest dobbelt. Når den ene finder på en narrestreg, skal den anden jo også lige prøve

Anmeld

16. januar 2009

BellaT

Phillip er ca. 85-86 cm lang og vejer ca.10,5kg. Vægten ryger lidt op og ned, synes jeg. Han bruger str. 86 og 92 i tøj og str. 22 i sko.

Han starter i dagpleje hos mor lige om lidt. Det har han jo været hele tiden, men nu er det kommunal dagpleje i stedet for privat.

Han kommer i seng kl. 20 og sover til kl, 6.30, 8.00. Hans sover normalt to timer til middag.

Han er en lille vildbasse som frygtløs kravler op på alt. Han er meget energisk og kan ikke sidde stille ret længe.
Han kan hoppe.
Han er kærlig overfor små børn.
Han siger ikke så meget. Eller jo, han snakker konstant, men der er ikke så mange rigtige ord endnu.
Han forstår rigtig meget og vil gerne hjælpe med alt. Især med støvsugning, rengøring og madlavning og når far skruer skruer i eller banker søm i.
For et par måneder siden spildte han et glas vand ude i entreen, han styrtede ud i køkkenet, hev et viskestykke ned og styrtede tilbage og tørrede op. Altså, jeg blev helt rørt. Synes bare han var så dygtig og fokuseret. Der er alligevel et pænt stykke fra entreen til køkkenet og vi havde gæster, så der var masser af ting der kunne distrahere ham.
Han kan sige: vov, nej, hej, dada (misser, he he), giauv (miauv),
ned og en masse andre ord som lyder næsten rigtige, men ikke helt.
Han er ikke så bange for fremmede mennesker som han har været, men der er stadig nogle som gør ham bange.
Men dem han er helt trygge ved oplever ham som et værre pjattehoved med de sjoveste grimasser og tilhørende lyde.

Han er en glad dreng og man kan se når han er ude på ballade. Sååå skuespiller bliver han vist aldrig.
Jeg synes at han til tider virker eftertænksom. Man kan næsten høre hvordan det knager derinde nogengange.

Han er bare den sødeste sjoveste lille dreng.

Anmeld

18. januar 2009

Kaufie

William bliver også snart 1½ - det er så vildt at de er så store allerede.

Han er ikke så stor, men har en god morfar-mave - omkring de 80 cm og 11 kg. Bruger 80 i bukser og 80-86 i bluser med opsmøgede ærmer.

Han har været i dp fra han var 8 mdr - og han elsker det. Her efter nytår er han blevet den 2.ældste, så det er en ret ung flok på 3 tøser og Wildbassen.

Han bliver puttet omkring 19.30 og vågner som regel lige før mit vækkeur kl 6. Og så tager han en middagslur på ca. 3 timer.

William elsker også at kravle op alle steder - op og ned af højstolen - og trappestigen, hvis den står fremme.... Fik dog en vis respekt for højder på et klatrestativ i dp - men ikke noget vi har mærket noget til endnu.

Han snakker meget - ikke alt vi lige forstår - man han er helt bestemt en meget klog dreng! Elsker at læse bøger - køre med biler og spille fodbold - og løbe efter vores katte, der af og til giver ham en svingtur når han har får godt fat i halerne. Ellers efterligner han alt hvad vi gør - han skal bare se at man gør noget en gang (som fx at lappe det sidste suppe i sig fra tallerknen (CLAUS!!)) før han fanger det.

Glad og smilende er han som regel - og så har han det sygeste falske grin - han lyder seriøst som Gynther fra The Julekalender, da han har slået hovedet og siger at hans far er en "sehr berømt spurhund from Düsseldorf....".

Alt i alt en kærlig og lettere forkælet dreng, der snart kunne trænge til en lillesøster/bror......

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.