Frygter kærestens reaktion

Fenja09 skriver:

Jeg tror de fleste kvinder tænker rigtig MEGET over fødslen når det er første gang - det er helt naturligt når man skal igennem noget man ikke har mulighed for at forberede sig særlig meget på. Det er jo helt ukendt terræn.

Jeg har bestemt også tænkt meget over det og nu er det lige ved at være oppe over for mit vedkommende - tror du skal benytte dig af, at din kæreste er mere afslappet omkring det især hvis han er god til at få dig til at falde mere til jorden

 

 

Han er rigtig god til at få mig ned på jorden.  Og ja, vi må hellere udnytte tiden vi har inden fødslen til at få snakket alt igennem. Uhh, jamen vil ønske dig alt held og lykke med fødslen lige om snart så  Håber alt kommer til at gå godt

Anonym skriver:

Han er rigtig god til at få mig ned på jorden.  Og ja, vi må hellere udnytte tiden vi har inden fødslen til at få snakket alt igennem. Uhh, jamen vil ønske dig alt held og lykke med fødslen lige om snart så  Håber alt kommer til at gå godt

Ønsker dig/jer det samme - er sikker på at alt nok skal gå også selvom du har en masse tanker lige nu  

/Fenja

Anonym skriver:

Er glad for at jeg ikke er alene om at føle som jeg gør. Jeg håber at det hjælper at få en snak med min kæreste. Og jeg tænkte det samme om at min søster også skal være der under fødslen.

ja det ville i hvertfald være en god ide at have en med til at støtte op, specielt for mandens skyld hvis han er bange for hvad der skal ske osv...

Jeg gik hos en rigtig god jordmor, da jeg var gravid med den første.  Da jeg var ca 6-7 mndr på vej (tror jeg det var) begyndte hun at spørge til, om det også var min mands første barn. Det var det jo, og da sagde hun, at hun ønskede, at han var med på den næste kontrol, for da ville hun gennemgå fødselsforløbet med os, og det var rigtig godt, at han også var med og vidste, hvad som foregik.

Så jeg gik hjem og sagde, at "hun siger, du skal være med næste gang". Og heldigvis var han også interesseret i at få svar på et par spørgsmål, så han tog med. Det var bare rigtig fint, for han havde jo helt andre spørgsmål omkring det hele, end det jeg havde, og han havde jo heller ikke i samme grad sat sig ind i ting på egenhånd. Og så tror jeg, at det var meget vigtig, at han fik det fortalt på en saglig måde af en fagperson - ikke bare af hormonelle mig i sofaen hjemme. Vi havde virkelig stort udbytte af den time begge to, og det gjorde mere fødslen til vores "fællesprojekt" end før, hvor han vel mest så på den som noget, jeg skulle gøre, mens han skulle vente og snakke i telefon og den slags.

Det skal lige siges, at da først fødslen kom var han helt med og en enorm støtte og veg ikke fra mig et sekund.

Så jeg vil virkelig anbefale, at han er med til jordmoren en gang, så han kan få svar på sine egne spørgsmål osv. Jeg tror, det er meget normalt, at førstegangsfædre kan have lidt vanskeligt ved at finde sin rolle og sig selv i forhold til partnerens graviditet og fødsel. Og jeg tror ikke, at fødslen osv vil påvirke hans syn på dig negativt. Snarere tvært i mod. Det ville slet ikke forundre mig, om han ser på dig med forøget respekt i stedet for.... Lykke til med det hele.

Anonym skriver:

Ja, det har du ret i. Vil tage en snak med ham om hvad vi hver især føler når han kommer hjem fra arbejde  Tak for råd

lyder godt.. det var skam så lidt

Fenja09 skriver:

Ønsker dig/jer det samme - er sikker på at alt nok skal gå også selvom du har en masse tanker lige nu  

/Fenja

Tusind tak  

Ciss skriver:

Jeg gik hos en rigtig god jordmor, da jeg var gravid med den første.  Da jeg var ca 6-7 mndr på vej (tror jeg det var) begyndte hun at spørge til, om det også var min mands første barn. Det var det jo, og da sagde hun, at hun ønskede, at han var med på den næste kontrol, for da ville hun gennemgå fødselsforløbet med os, og det var rigtig godt, at han også var med og vidste, hvad som foregik.

Så jeg gik hjem og sagde, at "hun siger, du skal være med næste gang". Og heldigvis var han også interesseret i at få svar på et par spørgsmål, så han tog med. Det var bare rigtig fint, for han havde jo helt andre spørgsmål omkring det hele, end det jeg havde, og han havde jo heller ikke i samme grad sat sig ind i ting på egenhånd. Og så tror jeg, at det var meget vigtig, at han fik det fortalt på en saglig måde af en fagperson - ikke bare af hormonelle mig i sofaen hjemme. Vi havde virkelig stort udbytte af den time begge to, og det gjorde mere fødslen til vores "fællesprojekt" end før, hvor han vel mest så på den som noget, jeg skulle gøre, mens han skulle vente og snakke i telefon og den slags.

Det skal lige siges, at da først fødslen kom var han helt med og en enorm støtte og veg ikke fra mig et sekund.

Så jeg vil virkelig anbefale, at han er med til jordmoren en gang, så han kan få svar på sine egne spørgsmål osv. Jeg tror, det er meget normalt, at førstegangsfædre kan have lidt vanskeligt ved at finde sin rolle og sig selv i forhold til partnerens graviditet og fødsel. Og jeg tror ikke, at fødslen osv vil påvirke hans syn på dig negativt. Snarere tvært i mod. Det ville slet ikke forundre mig, om han ser på dig med forøget respekt i stedet for.... Lykke til med det hele.

Tusind tak for svar. Jeg vil nu helt klart tage ham med til næste jordemoder samtale.  Jeg håber du har ret. Igen, mange tak for svaret

Anonym skriver:

Jeg er virkelig bange for hvordan min kæreste reagere under/efter fødslen.  Han har ind til videre givet udtryk for at han "mener" det er piece of cake at føde. Han er ikke så gammel, så det kan måske også have noget at sige. Ud over det er jeg virkelig utryg ved at skulle være så udstillet foran ham. Han skal SELVFØLGELIG være med, da det lige så meget er hans barn, men jeg er bange for hvordan han vil se på mig bagefter. Nogen der havde det på samme måde?

Jeg er ret sikker på at du glemmer alt det der med at være udstillet fordi din koncentration er et helt andet sted.

Med hensyn til faderens deltagen i fødsel første gang ken jag ikke sige andet end min man var lidt usikker og tilbage trukken første gang og det var sådan set jordmorderen og mig der arbejde sammen hvis man kan sige det. Der imod anden  gang var min mand totalt på og det virkede som om han havde styr på det hele. Han styrede lattergassen og ilten og småsnakkede lidt med jordmoderen og fik stort set hele fødsel på bånd. Det var ret vildt så stor en forskel der var.

katrineoerum skriver:

Jeg er ret sikker på at du glemmer alt det der med at være udstillet fordi din koncentration er et helt andet sted.

Med hensyn til faderens deltagen i fødsel første gang ken jag ikke sige andet end min man var lidt usikker og tilbage trukken første gang og det var sådan set jordmorderen og mig der arbejde sammen hvis man kan sige det. Der imod anden  gang var min mand totalt på og det virkede som om han havde styr på det hele. Han styrede lattergassen og ilten og småsnakkede lidt med jordmoderen og fik stort set hele fødsel på bånd. Det var ret vildt så stor en forskel der var.

Jeg frygter måske bare at jeg ville blive skuffet hvis han bare står og glor. Men jeg kan jo ikke rigtigt forvente noget. Det er noget af en oplevelse for ham også jo.  Håber bare alt kommer til at gå godt.

Anonym skriver:

Jeg frygter måske bare at jeg ville blive skuffet hvis han bare står og glor. Men jeg kan jo ikke rigtigt forvente noget. Det er noget af en oplevelse for ham også jo.  Håber bare alt kommer til at gå godt.

Altså du skal nok nærmere forvente at han står og glor. Han ved jo ikke rigtig hvad han skal gøre og han er måske også temlig nervøs men bare tag det roligt jordmoderen er god til at sætte dem i gang med at gøre det rigtige.