jeg fik af min chef da jeg fortalte det i 8 uge.. "at så kunne jeg jo stadig nå at miste det." jeg blev SKIDE SUR og ENORMT ked af det og jeg blev faktisk lykkelig for at jeg fik bækkensmerter så jeg skulle slippe for at glo på hans klamme fjæs.! øv en dum kommentar.!
min mor var den værste tl at komme med kommentaret. det var alt fra "kan du mærke liv" spørgsmål til "skal du ikke snart føde" men det var nok mest fordi at det var hende der var så skide irriterende at jeg slet ikke kunne tåle at tale med hende i tlf eller over facebook.. så jeg slettede hende som ven og blokerede hende for en stund...
og så kom der jo en masse underligt ting med at hvordan man sætter fødslen igang osv.. hadede de der kommentarer hvor folk skrive "så skal du spise deeeet og drikke deeeet og løbe 1000 gange op og ned af trapperne, og hoppe op og ned og knalde en masse, og stå på hovedet" og jeg skal komme efter dig..
og dem der var aller mest trælse var når folk satte spørgsmålstegn ved hvilket køn det var.. "er du sikker på det er en dreng for det ligner altså en pigemave" JA FOR HELVEDE.... der var INGEN tvivl til scanningen... og hvad var der da baby kom ud.. en TAP...!!
jeg tror bare jeg hadede alle kommentarer jeg ikke selv bad om at få.. somom at folk bare skulle bære mig igennem min graviditet fordi de havde selv fået børn..
så jeg lærte hurtigt at sige når de var for meget... selvom det var pokkers svært.
nåå ja.. endnu en ting.. når jeg var ked af det eller sur over noget, så fik jeg at vide af ALLE. "det er bare dine hormoner" og det var til alt... ALT..!! 
Anmeld
