Gravid på p-piller.. Hvad syntes I ??

Anonym skriver:

Hej piger ..

Sagen er, at jeg er gået hen og blevet gravid på p-piller !

har misset een pille, hvilket jo selvfølgelig er nok til at blive gravid.. Dumt, i know. !

Min kæreste og jeg har været sammen i 3,5 år og har sammen sønnike på snart 1 år.. Vi har god økonomi og flytter i stort hus i næste måned .

min kæreste vil bestemt ikke have barnet, hvilket jeg er total imod. Jeg vil IKKE ha en abort. Graviditeten er jo min skyld(i know) , men jeg vil bare ikke ha en abort, ligemeget hvad.

Hvad syntes i jeg skal gøre ? Ta en abort og gøre manden glad, men mig selv ulykkelig, eller beholde barnet og se hvor det fører hen ?

Undskylder for dette indlæg, som der har været så mange af, men har brug for at vide og jeg er fair, eller en dum ko ...

Tusinde tak for svar.

Knus mig

Kan kun sige at du skal følge dit hjerte! 

Og noget helt andet er at det ikke KUN er din skyld. Man er sku 2 om at have samleje. Så du skal ikke gå med skyldfølelse, for det er ikke kun din skyld. I er 50/50 om det! BumBum

Håber du finder ud af det. 

MajaBaby  

MajaBaby skriver:

Kan kun sige at du skal følge dit hjerte! 

Og noget helt andet er at det ikke KUN er din skyld. Man er sku 2 om at have samleje. Så du skal ikke gå med skyldfølelse, for det er ikke kun din skyld. I er 50/50 om det! BumBum

Håber du finder ud af det. 

MajaBaby  

Når du nu er på p-piller er meningen vel I ik skal ha barn.

Og som jeg har skrevet i andre tråde, jeg syns ik man kan være bekendt at pådutte et barn en mand ik ønsker.

Anonym skriver:

Dejligt svar! Tusinde tak!!

Det var så lidt  

Mikkelmusen skriver:

Jeg synes altid sådan noget er en fælles beslutning når man har været sammen længe. Jeg ved godt man ikke rigtig kan stille det op så firkantet, men det er nu engang min holdning. 

enig

svanen73 skriver:

Når du nu er på p-piller er meningen vel I ik skal ha barn.

Og som jeg har skrevet i andre tråde, jeg syns ik man kan være bekendt at pådutte et barn en mand ik ønsker.

enig

personligt havde jeg valgt en abort...

men det er fordi jeg elsker min kæreste og VIL ik leve uden ham... og hvis han sku være SÅ meget imod det, så vil jeg heller leve med ham, end med en baby som ingen far har, og som ik er ønsket fra beggesider...

HAr prøvet det selv da Adam var 5 mdr! (havde dog husket alle piller ) Jeg fik en abort! Der var ligesom en grund til at jeg var på p-piller - det går jeg også ud fra der er ved jer.

Jeg forstår ikke du vil risikere dit forhold "bare fordi han ikke vil have det barn nu" men det er jo 100 % din beslutning - han har ikke så meget at sige i sidste ende....

Jeg synes tit jeg hører i sådanne situationer, at folks holdning er at det er en fælles beslutning. Jeg tænker hver gang, jamen hvilken beslutning er så den rigtige? Hvis man har modstridende ønsker omkring den nyopdagede graviditet...hvem har så ret?

Skal kvinden altid bøje sig for mandens skyld? Skal hun gennemgå en abort der kan have ulykkelige konsekvenser, blot for ikke at pådutte manden noget? Hvorfor bliver der hele tiden tænkt på den part der ikke ønsker barnet....er hans ønske mere værd, end kvindens?

Man må jo ta det valg man føler er det mest rigtige. hvis en abort ville ødelægge en, jamen så er det bestemt ikke det rette valg. Så må man gøre op med sig selv, om man vil kunne leve med at konsekvensen bliver, at manden forlader en.

Men jeg kommer aldrig nogensinde til at kunne forstå, at den eneste rigtige beslutning er en abort, når den ene part ikke er så vild med graviditeten.

Men hurra for forskelligheder...dem skal der jo være plads til

Til trådstarter....jeg ønsker dig alt det bedste, og så håber jeg at du vælger den beslutning, som du har det bedst med

Kan sagtens forstå dit dilemma...

Og synes også du skal lytte til ham og fortælle ham at du sagtens forstår ham, men at du bare ikke kan få den abort men at du håber han vil støtte dig og være der for dig alligevel... Og at det jo ikke er noet du har gjort bevidst for at sårer ham... men i har valgt at sige a så må i også sige b..!

Har dog svært ved at forstå når man har 1 barn og været sammen så længe at man kan sige nej til endnu et barn som jo er lavet i kærlighed selvom det ikke var planlagt.

Carina1977 skriver:

Jeg synes tit jeg hører i sådanne situationer, at folks holdning er at det er en fælles beslutning. Jeg tænker hver gang, jamen hvilken beslutning er så den rigtige? Hvis man har modstridende ønsker omkring den nyopdagede graviditet...hvem har så ret?

Skal kvinden altid bøje sig for mandens skyld? Skal hun gennemgå en abort der kan have ulykkelige konsekvenser, blot for ikke at pådutte manden noget? Hvorfor bliver der hele tiden tænkt på den part der ikke ønsker barnet....er hans ønske mere værd, end kvindens?

Man må jo ta det valg man føler er det mest rigtige. hvis en abort ville ødelægge en, jamen så er det bestemt ikke det rette valg. Så må man gøre op med sig selv, om man vil kunne leve med at konsekvensen bliver, at manden forlader en.

Men jeg kommer aldrig nogensinde til at kunne forstå, at den eneste rigtige beslutning er en abort, når den ene part ikke er så vild med graviditeten.

Men hurra for forskelligheder...dem skal der jo være plads til

Til trådstarter....jeg ønsker dig alt det bedste, og så håber jeg at du vælger den beslutning, som du har det bedst med

flot skrevet