En lille opdatering om min plan!
Ja, jeg startede altså ikke hos ww i aftes - det gør jeg heller ikke i næste uge, eller noget andet sted! Og hvorfor gør jeg så ikke det? - jamen jeg føler simpelthen jeg fik en åbenbaring!
Jeg købte i går bladet Q, hvor der stod om nogle kvinder der havde tabt en del kilo.
Her gik det bare op for mig, at jeg skal finde noget, som jeg kan leve med resten af livet - også når jeg ikke skal tabe mig mere! Jeg skal hverken stige på eller stige af......jeg skal spise en kost, som jeg kan spise nu og altid.
Jeg ved jeg løber sur i at skulle tælle points - det har jeg gjort alle de andre gange, og så da jeg talte kalorier eller vejede min mad meget præcist hos ddv.
Det er jo ikke naturligt at holde så mege kontrol med ens mad - for mig er det i hvert fald ikke naturligt, derfor løber jeg hurtigt sur i det - også bagefter, for så er jeg bare så træt af at holde kontrol med maden!
Jeg talte længe med min mand om det, og han kunne udmærket forstå mig. Han var også godt klar over jeg ville løbe sur i det på et tidspunkt......jeg får bare nok af, at maden skal fylde så meget i hovedet.
Derfor valgte jeg ikke at tage til ww-mødet!
Jeg har tænkt meget på, at da jeg fulgte ddv havde jeg det super godt i kroppen - jeg spiste sundt og varieret som aldrig før, og min krop var i balance og min hud renere som aldrig før.
Det jeg vil gøre nu er, at jeg følge ddv's program på må og få. Jeg vil spise grønt og frugt hver dag, varieret, følge deres opskrifter nogle dage, men stadig spise helt almindelig mad. Jeg vil ikke spise deres desserter og jeg vil også spise slik ind imellem. Men når jeg tænker tilbage, så er det sådan jeg gerne vil leve mit liv....sådan jeg gerne vil have mine børn skal lære at spise.
Men jeg vil ikke veje min mad, men spise efter deres råd og alt med måde.
Så jeg vil altså ikke følge nogen kostplan, jeg vil finde råd og støtte i ddv's kostplan, og så vil jeg absolut ikke være fanatisk. Jeg skal lære at acceptere, at jeg bare ikke kan spise løs af alt, men skal holde lidt igen og lære at finde de rette portioner.
Og børnene elsker at hjælpe til i køkkenet, så fremover laver vi fælles mad hver aften og hygger omkring det.
Jeg har truffet et valg. Jeg kan enten se ud som nu, og have det rigtig skidt. Eller jeg kan spise anderledes resten af mit liv, og opnå en livskvalitet der altid ligger på toppen. Jeg har valgt det sidste
Det eneste jeg muligvis kommer til at savne, og så for at holde motivationen oppe i de seje perioder. Det er den ugentlige kontrolvejning. Men måske jeg kunne tale med min læge om at blive kontrolvejet hos hende, f.eks. 1 gang om måneden. Det vil jeg lige tale med hende om
Puha, det var en lang mail, tak fordi du læste med så langt.
Knus Lone - som kan mærke, det her er det rigtige. Og skal nu ud og handle ind
