At reagere på sit navn???

BellaT skriver:



Det samme her! Lige præcis.

hihi, jep! også her

Tak for det tøser. Mange af jeres beskrivelser lyder som Sofie, - sådan lidt a'la selektiv hørelse + det dér med, at de kan finde på at løbe fra én.
Det sker især, når vi står på badeværelset, og jeg siger: Sofie! kom og få en tør numse. Det ved hun tydeligvis godt, hvad betyder, så hun sponser afsted ud af døren.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at hun sagtens kan høre sådan fysisk. - Jeg var mere ude efter, om fatteapperatet mon skulle være utidssvarende. Det er det så ikke, kan jeg konkludere. Tak for jeres svar.

- Helle

Her har vi en af hver slags. Signe er god til at komme, når vi kalder (med mindre det er tydeligt, at det har konsekvenser i form af en ren ble eller ind i seng). Nanna "hører" det aldrig. Vi har faktisk været helt bekymrede for, om hun har problemer med at høre, men der er altså ingen problemer, når ordene "sut" eller "mad" er en del af sætningen. Kalder vi på hende, kan hun ligefrem begynde at stå og nynne, mens hun demonstrativt leger endnu mere koncentreret - vi skal i hvert fald ikke tro, vi er noget. Men det lyder til, det er lige er alderen

- Line

Hold op Helle, hvor er din mave dog flot!! Du har ikke engang rygdeller! Wauw... Sådan vil jeg også se ud næste gang.

Her bliver der også reageret selektivt på navneopråb. Men jeg er faktisk ret glad for, at hun overhovedet er klar over, hvad hun hedder - og det er hun tilsyneladende, for hun peger på sig selv, når vi spørger, hvor Nova Maria er - for vi har kaldt hende så mange forskellige kælenavne, at vi har frygtet, at hun skulle vokse op i den tro, at hun hed Numsen, Babyen eller Aben

Knus fra Birgitte

Tak for det BM, men RYGDELLER? og hér gik jeg og troede, det gjaldt om at undgå strækmærker.... hvilket jeg er rimelig stolt over at ha' undgået.

Jeg synes faktisk, det er gået bedre med at kalde på Sofie de seneste dage.
Hun har også haft rigtig mange kælenavne, som kunne forvirre hende, men jeg er nu også ret sikker på, hun godt ved, hun hedder Sofie for: I går var vi til en fødselsdag, hvor også en anden lille pige hed Sofie. De to sidder og leger sammen, da den anden pige hiver noget legetøj ud af hånden på vores Sofie.
Moderen siger straks (med meget vred stemme) NEJ Sofie, det må du ikke - kan du så give den tilbage igen. Vores Sofie ser tydeligt flov og forvirret ud samtidig, somom hun troede, det var hende, der fik skældud. - Heller ikke så nemt, når de hedder det samme jo...

- Bortset fra det, så gør jeg altså nu det, at hvis jeg gerne vil have Sofie (med) ud fra et rum, hvor jeg ikke synes, hun skal opholde sig uovervåget, - og hvis hun ikke lige kommer, når jeg kalder, fordi hun er i gang med noget - ja, så slukker jeg sgu lyset i rummet (går så lidt bedre, når det er mørkt ude) Men så skal hun nok finde ud af at komme. Hvis jeg så også lige tramper og snakker lidt, så hun kan høre mig gå, så er den helt hjemme.
Lidt ondt måske, men jeg orker simpelthen ikke at løfte hende så meget, og slet ikke når hun bliver eddertosset. Og det gør hun, hvis hun bliver "forflyttet".

Hov, det blev langt... nå well

- Helle