Nu bliver jeg nød til at spørge jer, hvordan jeres børn reagerer på at "blive kaldt på".
Herhjemme synes vi ikke rigtig, Sofie reagerer på at blive kaldt på/"råbt an" med hendes navn. - Altså hvis hun f.eks. står med ryggen til, i gang med ét eller andet, og vi så siger hendes navn for at få hendes opmærksomhed, - så er det somom, hun overhovedet i ænser, at vi er der.
Lidt bedre går det, hvis hun er i et helt andet rum, og vi så kalder på hende - men måske er det fordi, hun så kommer i tanker om, at hun egentlig helst vil være i nærheden af, hvor vi er.
Jeg aner ikke, om det er helt normalt eller ??? Vi har bare talt om, at det er besynderligt, at hun som regel overhovedet ikke reagerer, når vi kalder.
Hvordan er det hjemme hos jer?
- Helle
Anmeld