åhh jeg er så nervøs...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

6. januar 2009

Marco2

Ja, jeg opdaterer godt nok også mange gange i håbet om at høre nyt.

Tænker på Jer!

AG

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

6. januar 2009

BellaT

Loggede ene og alene kun ind for at tjekke dette indlæg. Og så er der ingen opdatering endnu! Nu er jeg lidt nervøs...

Tanker til dig og lille Malthe, Jeanette...

Anmeld

7. januar 2009

Tikki

Hej og undskyld jeg ikke har svaret, men er indlagt med Malthe og der er ingen internet - ej heller fjernsyn, så er helt afskåret fra omverden. Jeg er lige hjemme nu 1 døgns tid og er sammen med Iza.....som også er syg med mellemørebetændelse og er på penicilin.

Det har været...og er stadig.... nogle trælse dage vi skal igennem. Det viser sig, at Malte har RS-virus og ligger nu med c-pap og får mad via sonde - han er noget afkræftet og har svært ved at trække vejret.....men de har styr på ham - det er bare grimt at se på. Han får taget en million blodprøver, så hans lille hæl er helt ødelagt og så kommer de hver 3. time og suger ham langt ned i svælget, næsen og lungerne.....det er godt nok skrappe sager. Han er desværre ikke i bedring endnu, så vi må bare vente - vi ligger i isolation og skal spritte af og går med kitler, så det virker også lidt voldsommere end det er med alt det udenom. Men hold da op en omgang. Pas på jeres små nyfødte, jer der har født her inden for den sidste tid, med det forkølelse - det er barske sager. Vi skal passe på Malthe de næste 6 måneder, for har han haft RS, så er han meget mere modtagelig for forkølelse/virus og kan ende her igen....og det vil vi ikke.....så han skal bestemt ikke gå på omgang mere eller komme steder med forkølede folk de næste 6 måneder.

Men ellers er vi ok - Martin og jeg skifter lidt, da man ikke får sovet meget, når man er på hospitalet. Der er en frygtelig larm og maskiner, der hvæser og sprutter og bipper og dytter. Det væreste er dog, at jeg ikke sådan bare lige kan tage Malthe op, når han er ked af det, for der er slanger og ledninger, der skal passes på osv. Så jeg er en noget langsom mor, tror jeg, han synes, for hans ellers så milde væsen er skiftet lidt ud med et meget hissigt temperament, men det forstår man jo så godt

Jeg logger lige på i aften igen, men ellers går der nogle dage inden jeg kommer forbi her igen. De siger at vi skal regne med 10 dages indlæggelse, så der er 1 uge endnu. Iza skulle have startet i vuggestue i mandags, men det har vi udskudt til på mandag og så må vi se, for ellers bliver det bare for meget for hende. Men hun klarer det fint, selvom hun er snottet og syg også.

Nå, det blev et lidt længere indlæg, men 1000 tak for alle jeres beskeder - det varmer rigtigt meget. Dejligt at I altid er der, når man har brug for støtte

Kram herfra

Anmeld

7. januar 2009

ivfmarie

Åh kæreste Jeanette..

Det lyder sgu lidt trælst. Godt at han er "under kontrol", men det sgu alligevel ikke for sjov med sådan en bette én der er alvorligt syg!
Stakkels jer - I havde sgu ellers fortjent et nemt barn uden problemer, hvis I spørger mig!!
God bedring til alle - også stakkels Iza der sikker slet ikke kan fatte hvad der skervomkring hende .

Knus og varme tanker fra Marie

Anmeld

7. januar 2009

Rasmine

ÅRH.
Det var godt at høre fra dig igen.
Trods alt dejligt de nu ved hvad det er, og at de har det under kontrol.

Fanme godt nok ellers nitte med Iza's ører, pyha. Varme fusser, op med hovedgærdet osv.

Go' bedring til Jer alle.

Anmeld

7. januar 2009

Anja

Dejligt at høre at det trods alt ikke er værre, selv om det nu lyder slemt nok.

God bedring med ham !

Anmeld

7. januar 2009

BellaT

Nøøøj, hvor var det godt med en opdatering! Man går jo og frygter det værste. Men det er jo klart at du ikke har tid til opdateringer med sådan et lille sygt barn.
Tænkte også nok det var RS-virus. Men han er i de bedste hænder og bliver passet på. Selvom det virker så brutalt, så er det jo for hans eget bedste. Stakkels lille Malthe altså.
Det giver stof til eftertanke. At en lille forkølelse kan udvikle sig til noget så slemt. Pyyyh.
God bedring til begge dine børn og trøstende knus til dig. Det må godt nok være hårdt lige nu.

Anmeld

7. januar 2009

Helle30

Tusind tak for din opdatering Jeanette. Jeg har sådan tænkt på jer og på, hvorfor du mon ikke loggede på osv. - om der var sket noget helt forfærdeligt.
Det er jo hårdt nok med sådan en indlæggelse mv. men hvor er det dog skønt, at nogen ved, hvordan man behandler sygdommen, og at der nu er kontrol med forløbet.
Rigtig god bedring til både Malthe og Iza.

Knus fra Helle

Anmeld

7. januar 2009

Marco2

Åhh stakkels Malthe, men godt at han nu er i gode hænder og i bedring. Og flot af Iza at hun tager det hele så fint.

Opmuntrende knus til Jer alle.

AG

Anmeld

7. januar 2009

birgittemarie

Pyha Jeanette, tusind tak for opdateringen

Det var virkelig dejligt at høre, at det "ikke var værre" selvom det selvfølgelig lyder rigeligt hårdt for jer alle tre lige nu.

Rigtig god bedring til begge børn og stor opmuntringskrammer til begge forældre.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.