han vil ikke....

søde sussie

 

tak for dit trøsteknus.... puuuhh kan godt mærke jeg er gravid og lidt mere sart end normalt... nogen af indlæggene ramte hårdt!!

 

men det hjalp at læse dit søde indlæg og jeg følger mit hjerte som siger at det her barn er mere end velkommen til verden og ja håber på han med tiden falder lidt ned og vænner sig til tanken

 

 

Neon skriver:

Jeg synes egentlig det er ret synd sådan som fædre bliver afmagtet. Det eneste de kan få lov til er, at sige, at de ikke har lyst til barnet, men moren står med alt magten. Jeg kan godt forstå du gerne vil have barnet da du har haft problemer med at miste før hen. 

Men når det er sagt så synes jeg, ikke man kan være bekendt at få et barn når den anden virkelig ikke ønsker det. Hvis du nu ville have abort og han gerne ville have barnet, så ved vi jo også godt hvordan det var gået. Man er to til at lave et barn og to til at afgøre om det skal sættes i verden eller ej. 

Han vil virkelig ikke have det barn, så når du vælger at få barnet kan han enten melde sig helt ud og gå og bruge sit liv på at spekulere over det barn han er far til. Og mon ikke barnet på et tidspunkt gerne vil kende til sin biologiske far? Jeg synes bare der er så mange komplekser i sådan et valg at man virkelig burde lytte til faren og ikke kun til sig selv.

Jeg synes også tit, og desværre, at manden/faren bliver glemt i disse situationer.
Men nu skal man huske, at det er kvindens krop og hendes privilegie at kunne undfange og føde børn - Og jeg tror aldrig, vi kommer udenom, at kvinden har sidste ord. Lige på dét punkt, bliver der nok aldrig ligestilling.
Hvilket jeg faktisk også synes, er i orden.

Men jeg synes helt sikkert, der bør ske et eller andet på fædre-punktet... 

Sorry TS, for det lille sidespring

Anonym skriver:

Har lige brug for at komme ud med lidt luft.... jeg forholder mig anonym lidt endnu... det er mig som også har skrevet indlægget om at jeg har fundet ud af jeg er gravid med min ex kæreste......

Nu skal jeg da ellers love for der er kommet en reaktion fra ham. Han synes bestemt ikke jeg skal få barnet. Han mener det vil være synd for barnet at blive sat i verden hvor mor og far ikke lever sammen eller er kærester. Som han så fint fik sagt det. Det er ikke lavet i den samme kærlighed som hvis vi var sammen og som sidste gang da vi mistede... og samtidig skal jeg være opmærksom på at hvis jeg får barnet går han i amtet og søger alt han kan. FUld forældremyndighed, bopæl og det hele og så kan jeg da forresten få lov at se barnet når jeg har tid (han mener fordi jeg arbejder i butik til daglig og har en datter i forvejen) hvad sker der nu lige for det altså???

Jeg er godt klar over at den her lille spire ikke er planlagt men for mig ligger det så fjernt at skulle få fjernet det. Jeg fik en frivillig abort da jeg var 17 år gammel og har siden mange år efter mistet 2 gange... Jeg er 31 år gammel, har et godt job, en okay økonomi og en dejlig familie i nærheden.

Selvfølgelig er jeg ked af at jeg ikke har en mand at dele den her store glæde med og at gå graviditeten igennem med. Det misunder jeg rigtig meget ved dem der har det. Men jeg synes bare ikke det er en grund til at få fjernet et måske sundt og rask lille barn. Og det gør mig rigtig ked af det at han allerede nu sætter sig på bagbenene og truer med bål og brand  når det eneste jeg ønsker er at vi trods alt sammen kan finde ud af det......

 

nå ved ikke hvad jeg ville med det her.... nok bare lige ha luft tror jeg......

Har ikke læst de andre kommentarer, så beklager hvis jeg gentager nogen..

Det er ren trussel fra hans side, tror jeg. At han vil presse dig til en abort, fordi du ellers ikke vil kunne se dit barn, fordi han tager det fra dig... Du skal ikke ligge noget i det, han prøver på at skræmme dig til noget du ikke vil.

Du er 31 år, moden og har en fast økonomi, samtidig med at du har en ældre datter, så du har erfaring -plus et veludviklet netværk. Måske barnet ikke er planlagt, eller skabt i kærlighed mellem forældrene, men derfor kan det godt være ønsket og ikke mindst elsket.

Der er meget lille chance for han får barnet fuldt ud, det er kun hvis mor er ude af stand til at varetage barnet at det bliver givet til faderen. Der vil heller ikke blive noget 50-50, da barnet vil være for lille, og skal have tid og plads til at knytte et bånd til én omsorgsperson. Så bare rolig, få barnet, elsk barnet og tag kampen med farmand. Det ku også være han besindede sig senere..

(du får lige et  med på vejen, det trænger du nok til..)

åårrrrrh mange tak for dit  og ja det sys jeg lidt jeg trænger til lige nu....

noneother: nej jeg giver dig fuldstændig ret. Har heller aldrig hørt om sådan et tilfælde før og nej der er også en grund til at amtet ikke går ind og bestemmer 50/50 ordning.... det er tit ikke engang noget retten vil afgøre. Det skal være noget forældrene er enige om.... og nej jeg tror heller ikke han vinder noget som helst ved at fremstå så skide usympatisk overhovedet......

 

 

 

Retten går faktisk ikke engang i og fastsætter samværsordninger mere. Kun hvis det er i forbindelse med forældremyndighed/bopælsspærgsmål.

Der ligger en afgørelse fra landsretten om det. (Jeg var i retten i sidste måned, og der blev det bragt op af både dommer og min advokat)

men nej. Ingen tvivl om at han ikke har en chance for at gennemtvinge sine trusler, så bare lad ham sejle egen sø med det.

Jeg synes det lyder som om at du gør det rigtige, netop idet at du jo tilbyder ham at være en så stor del af det som han nu engang ønsker.

Noneother skriver:

Det er jo noget fis det der. Amtet/ ville ALDRIG gi´ham bopælsretten over barnet og sige "så må det jo bare få MME"

Har du nogensinde hørt om at det er sket, med mindre moderen er helt fra den? Nævn bare et tilfælde...

Derudover så har så lille et barn slet ikke godt af en 50/50 ordning, og amtet ville igen ALDRIG gennemtvinge en.
Tror lige du skulle prøve at gennemgå reglerne + evt. sagsakter igen.

Derudover wtf? Man kan da ikke bare sige "enten slår du barnet ihjel, for jeg vil ikke ha´det, eller osse....  

Til TS. Bare lad ham søge alt det han vil. Det vinder han ikke en skid på. Tvært imod vil det fremstille ham som 100% usympatisk hvis han går i retten på den måde.
Derudover er det osse et + at du har "storesøster" De kigger nemlig osse på søskendeforhold i sådan en sag.

 Til dig. Det er en lortesituation at stå i.

Shibby skriver:

kvinder..suk..Skal altid skabe drama..Ring til sfn og stil dine spørgsmål,men han ER ligestillet med dig ligegyldig hvordan du vender og drejer det held og lykke

Der er ikke nogen der skaber drama.
Påpeger såmen bare at du ikke ved at du snakker om, og derfor bør undersøge om det rent faktisk passer, før du kommer med så stejl en udmelding.

-og hvis du virkelig havde ret, burde det vel være nemt at finde en link af en art til noget, der bakker det op?
For jeg er godt nok nysgerrig efter, hvor du har det fra.

Anonym skriver:

Har lige brug for at komme ud med lidt luft.... jeg forholder mig anonym lidt endnu... det er mig som også har skrevet indlægget om at jeg har fundet ud af jeg er gravid med min ex kæreste......

Nu skal jeg da ellers love for der er kommet en reaktion fra ham. Han synes bestemt ikke jeg skal få barnet. Han mener det vil være synd for barnet at blive sat i verden hvor mor og far ikke lever sammen eller er kærester. Som han så fint fik sagt det. Det er ikke lavet i den samme kærlighed som hvis vi var sammen og som sidste gang da vi mistede... og samtidig skal jeg være opmærksom på at hvis jeg får barnet går han i amtet og søger alt han kan. FUld forældremyndighed, bopæl og det hele og så kan jeg da forresten få lov at se barnet når jeg har tid (han mener fordi jeg arbejder i butik til daglig og har en datter i forvejen) hvad sker der nu lige for det altså???

Jeg er godt klar over at den her lille spire ikke er planlagt men for mig ligger det så fjernt at skulle få fjernet det. Jeg fik en frivillig abort da jeg var 17 år gammel og har siden mange år efter mistet 2 gange... Jeg er 31 år gammel, har et godt job, en okay økonomi og en dejlig familie i nærheden.

Selvfølgelig er jeg ked af at jeg ikke har en mand at dele den her store glæde med og at gå graviditeten igennem med. Det misunder jeg rigtig meget ved dem der har det. Men jeg synes bare ikke det er en grund til at få fjernet et måske sundt og rask lille barn. Og det gør mig rigtig ked af det at han allerede nu sætter sig på bagbenene og truer med bål og brand  når det eneste jeg ønsker er at vi trods alt sammen kan finde ud af det......

 

nå ved ikke hvad jeg ville med det her.... nok bare lige ha luft tror jeg......

Alle de ting, siger han bare for at ramme dig. De vil i statsamtet aldrig overlade en lille baby til faderen.

Mon ikke han nok skal komme oven på. Kan godt forstå du ikke vil have det fjernet, når du har din alder. Det er nu muligheden er

Hvor gammel er han?? Jeg mener, hvis du er 31 år, så man han vel være jævnaldrende eller ældre, eller det lyder ikke just sådan, med den måde han taler

Han skal bare lige ud med en masse galde, han skulle da være en af de få fædre, der ren faktisk gidder gøre en masse postyr ud af forældremyndighed osv. For de meste passer det jo de fleste mænd meget godt, at mor/x kæreste, tager den "hårde" del af slæbet.

Det lyder som en masse tomme trusler, for at få dig til at blive bange og presse dig til abort.

Pøj pøj med fremtiden og den lille ny spire i maven

*CAmilla 32+4

Anonym skriver:

noneother: nej jeg giver dig fuldstændig ret. Har heller aldrig hørt om sådan et tilfælde før og nej der er også en grund til at amtet ikke går ind og bestemmer 50/50 ordning.... det er tit ikke engang noget retten vil afgøre. Det skal være noget forældrene er enige om.... og nej jeg tror heller ikke han vinder noget som helst ved at fremstå så skide usympatisk overhovedet......

 

Neon: jeg ved ikke om mændene føler sig i afmagt. Det gør de måske nok ja. Men de ved lige så vel som vi kvinder hvad der kan ske når man dyrker sex også selv om man beskytter sig!!..... og nu ved jeg ikke om du nogensinde har prøvet at miste eller fået en frivillig abort. Hvis du ikke har forstår jeg også bedre hvorfor det er så nemt for dig at sige jamen bare få det fjernet det er okay....... NEJ det er ikke okay i sådan en situation og det blir ALDRIG NEMT!.... jeg har som sagt en datter på 6 år og hendes far var jeg sammen med i 4 år da jeg blev helt planlagt gravid og alligevel skrider han..... fordi han pludselig ikke var klar alligevel..... GUDSKELOV for jeg ikke lyttede til ham og fik det fjernet...... og han har ikke set hende i 5 år af egen fri vilje og min datter og jeg taler meget åbent om ham herhjemme og hun ved hun altid kan spørge hvis hun har spørgsmål men det har hun faktisk IKKE....

 

 

Vi har alle forskellige oplevelser i livet, som vi takler på hver vores måde. Min meningen omkring sådan et spørgsmål er vel lige så gyldigt som alle andrea, selvom jeg ikke har samme oplevelser som dig. Jeg synes også bare man skal huske den anden side af sagen, som jeg ikke synes du var blevet gjort opmærksom på i denne debat. Du har vel oprettet denne tråd, for at få et overblik, så du nemmere kan træffe et valg..

Synes altså ikke helt, at det er så synd for faderen. Nej, han kan ikke vælge barnet til eller fra som en kvinde kan. Men vil han ikke have barn, så må han sørge for, ikke at komme i en situation hvor det er en mulighed!
Betyder det cølibat eller trippel beskyttelse, så må det jo være det. Ellers må han tage den risiko det er, at have (i dette tilfælde) ubeskyttet samleje med en kvinde. Stikker man *biiiip* ind, så er der altså en risiko for, at der kommer et barn ud.

Det er heller ikke fair, at tvinge en kvinde til, at slå et liv ihjel, det er hende der skal gå med det psykiske ar på kroppen hele livet.

Jeg tvivler virkelig seriøst på, at dommeren i en sag som denne, vil tildele forældremyndigheden til en mand efter et engangsknald. Derudover er der meget strenge regler om samvær for spædbørn.
Synes at du skal beholde det lille liv, hvis det er det du vil.