Anonym skriver:
svare lige jer alle på en gang, jeg er lige blevett 19 år, så jeg synes det er ret tidligt med nummer to, min mand laver ikke særlig meget herhjemme så jeg vil komme til at stå med endnu mere end jeg gør nu.. Jeg havde meget meget slem bækkenløsning ved den første og lider stadig under det så tanken om jeg skulle det igen puha.. Der er lige præcis et år imellem min mand og hans søster også.. Men ågh jeg er i vildrede, som det ser ud nu er det abort, men kan jo altid fortryde når man ligger der.. Jeg vil bare aldrig kunne fortælle min mor at jeg nu er gravid igen.. 
Min mor var alene med 3 piger, mine to tvillingesøskende der var 2 år og mig der var 7 da skilsmissen gik igang. Derudover tog hun sit studie som ingeniør færdig imens.
Det har betydet for mig som voksen kvinde at jeg har set at alt kan gøres, det kræver samarbejde og snilde. Men det kan gøres. Det vil dine børn også opleve - mor er for sej, mor kan alt.
For hvis din mand ikke laver dagens gode gerning, hvorfor gider du så overhovedet bo sammen med ham? Er det ikke nødvendigt at han også tager sin del af slæbet? Især hvis du har haft bækkenbundsløsning, ja, så forstår jeg endenu mindre af hans dovenskab. Giv ham alternativet? Enten får du fingeren ud, eller også er du et dovent svin i dit eget hjem?!
For min tanke er at er du så meget i tvivl, skal du lade være. Pyt med om mormor bliver fornærmet, det er hun alligevel kun indtil hun ser maven vokse og helt væk er det når hun får barnebarn nummer 2. For tidligt til at få børn? Nej, har du overstået dine børn inden du starter karriere har du et meget stort forspring i forhold til dine konkurrenter. Kan du magte dit studie mens du har småbørn, er du så langt foran alle de andre at du vil elske dig selv for valget.
Du får et kæmpe kram herfra, har du brug for at høre mere om hvordan min mor jonglerede os 3, skilsmisse, studie og det at være selvstændigt menneske, så skriver du bare 
Anmeld
