Det med at være bonus forældre er svært

Jeg findet det svært at være bonus forældre til andres børn, sagen er jeg har en skøn kæreste og han har to fantastiske børn. Og jeg har to fantastike børn så alt burde jo være godt. 

Men min kæreste er lidt ..... for meget hvad jeg vil kalde en tivoli far, og mener hans unger skal underholdes altid af nogen, og han så helst der var forskellige regller  for hosboende og besøgende børn. jeg mener så ens for alle. 

Nå men synes det er svært, fordi hvad "må" man ? hvad kan man tillade sig ? jeg går ind og opdrager, jeg stiller krav, og jeg blander mig hvis jeg mener der er noget "forkert" også i den måde at moderen klare tingene, ikke at jeg tværer det ud i hendes ansigt men jeg snakker med faderen om det, i håb om at han måske nævner det for moderen. 

Jeg har så også selv bonus mØdre til mine børn, jeg lader dem køre deres ting så længe mine børn virker glade. Og det gør de så må det være ok. 

Men da jeg var yngre ( fik tøsen tidligt) og hendes bonus mor ( som er noget ældre end mig) gjorde noget eller min datter havde kaldt hende mor, det gjorde mig sur og ked af det. Men jeg er blevet ældre og mere accepterende af de folk der er i mine ungers liv 

Men hvad mener i ? Hvor er jeres grænse både som bonus forældre og som forældre til et barn med bonus hvis i forstår

132319 skriver:

Jeg har ikke stået i situationen endnu men når den tid kommer, har jeg kun ét krav:

INGEN anden kvinde skal kaldes mor af mine unger end mig. Det ville jeg simpelthen aldrig acceptere!

Ungernes far, har det heldigvis på samme måde

så længe at bonus ikke forlangte at min datter kaldte hende mor og min datter  bare gjorde det  fordi alle de andre gjorde det så kunne jeg godt leve med det, men det sved da første gang. hun var så heller ikke så gammel og er kommet over det. 

SjeBets skriver:

Jeg findet det svært at være bonus forældre til andres børn, sagen er jeg har en skøn kæreste og han har to fantastiske børn. Og jeg har to fantastike børn så alt burde jo være godt. 

Men min kæreste er lidt ..... for meget hvad jeg vil kalde en tivoli far, og mener hans unger skal underholdes altid af nogen, og han så helst der var forskellige regller  for hosboende og besøgende børn. jeg mener så ens for alle. 

Nå men synes det er svært, fordi hvad "må" man ? hvad kan man tillade sig ? jeg går ind og opdrager, jeg stiller krav, og jeg blander mig hvis jeg mener der er noget "forkert" også i den måde at moderen klare tingene, ikke at jeg tværer det ud i hendes ansigt men jeg snakker med faderen om det, i håb om at han måske nævner det for moderen. 

Jeg har så også selv bonus mØdre til mine børn, jeg lader dem køre deres ting så længe mine børn virker glade. Og det gør de så må det være ok. 

Men da jeg var yngre ( fik tøsen tidligt) og hendes bonus mor ( som er noget ældre end mig) gjorde noget eller min datter havde kaldt hende mor, det gjorde mig sur og ked af det. Men jeg er blevet ældre og mere accepterende af de folk der er i mine ungers liv 

 

Men hvad mener i ? Hvor er jeres grænse både som bonus forældre og som forældre til et barn med bonus hvis i forstår

Skulle det ske herhjem at der kom en bonus ind i min søns verden så ville jeg se på hvad min søns behov var, også ville jeg genoverveje med mig selv hvorfor min søn havde behov for at kalde en anden kvinde for mor...

Hvis det f.eks var fordi at jeg af en eller anden årsag forsømte min "tid sammen med min søn" så det gjorde at han havde behov for at kalde en anden for mor ville jeg være dybt ulykkelig over mig selv og ændre det..

Hvis det f.eks var fordi at han savnede mig for meget når han var ved bonus og far så ville jeg sørge for at få snakket med dem så vi kunne få indarbejdet nogle rutiner..

Har selv været bonusmor og har ikke haft noget behov for at drengen skulle kalde mig for mor overhoved, for han har en mor og en far men havde han haft det var jeg ikke blevet sur

Carl-EmilsMoar skriver:

Skulle det ske herhjem at der kom en bonus ind i min søns verden så ville jeg se på hvad min søns behov var, også ville jeg genoverveje med mig selv hvorfor min søn havde behov for at kalde en anden kvinde for mor...

Hvis det f.eks var fordi at jeg af en eller anden årsag forsømte min "tid sammen med min søn" så det gjorde at han havde behov for at kalde en anden for mor ville jeg være dybt ulykkelig over mig selv og ændre det..

Hvis det f.eks var fordi at han savnede mig for meget når han var ved bonus og far så ville jeg sørge for at få snakket med dem så vi kunne få indarbejdet nogle rutiner..

Har selv været bonusmor og har ikke haft noget behov for at drengen skulle kalde mig for mor overhoved, for han har en mor og en far men havde han haft det var jeg ikke blevet sur

jeg har heller ikke behovet for at blive kaldt mor af andre end mine egne. Og når bonus gør det ( mest i sjov) så siger jeg også i har en mor, og det er ikke mig. 

Men ang min datter, hun er hjerneskadet og ja er anderledes, og ved det, men vil gerne være en del af "holdet" og ja alle andre unger ( 4 stk) kaldte bonus for mor så gjorde hun da også. Men det var en kort affære da hun var ganske lille. 

Carl-EmilsMoar skriver:

Skulle det ske herhjem at der kom en bonus ind i min søns verden så ville jeg se på hvad min søns behov var, også ville jeg genoverveje med mig selv hvorfor min søn havde behov for at kalde en anden kvinde for mor...

Hvis det f.eks var fordi at jeg af en eller anden årsag forsømte min "tid sammen med min søn" så det gjorde at han havde behov for at kalde en anden for mor ville jeg være dybt ulykkelig over mig selv og ændre det..

Hvis det f.eks var fordi at han savnede mig for meget når han var ved bonus og far så ville jeg sørge for at få snakket med dem så vi kunne få indarbejdet nogle rutiner..

Har selv været bonusmor og har ikke haft noget behov for at drengen skulle kalde mig for mor overhoved, for han har en mor og en far men havde han haft det var jeg ikke blevet sur

men det var også mere om der er noget bonus bare IKKE skulle gøre ved jeres børn, eller forlange eller skal hun bare stå ved siden og sørge for aftensmad når jeres unger er ved deres fædre ?

SjeBets skriver:

men det var også mere om der er noget bonus bare IKKE skulle gøre ved jeres børn, eller forlange eller skal hun bare stå ved siden og sørge for aftensmad når jeres unger er ved deres fædre ?

Nu er jeg slet ikke til den gamle skole med at kvinden er den der skal sørge for maden

Så jeg vil klart mene at hvis bonus en gang kommer så skal bonus deltage i barnets liv... men det skal ikke være en bonus far har kendt i 2 timer, det gider jeg ikke

Men altså skulle det ske og han så får en kæreste som han er sammen med i længere perioder vil jeg da også mene at vi skal deltage sammen om tingene som fødselsdag mm... men det er også bare fordi at sådan ville jeg gerne have haft at tingene var da jeg var barn

Carl-EmilsMoar skriver:

Skulle det ske herhjem at der kom en bonus ind i min søns verden så ville jeg se på hvad min søns behov var, også ville jeg genoverveje med mig selv hvorfor min søn havde behov for at kalde en anden kvinde for mor...

Hvis det f.eks var fordi at jeg af en eller anden årsag forsømte min "tid sammen med min søn" så det gjorde at han havde behov for at kalde en anden for mor ville jeg være dybt ulykkelig over mig selv og ændre det..

Hvis det f.eks var fordi at han savnede mig for meget når han var ved bonus og far så ville jeg sørge for at få snakket med dem så vi kunne få indarbejdet nogle rutiner..

Har selv været bonusmor og har ikke haft noget behov for at drengen skulle kalde mig for mor overhoved, for han har en mor og en far men havde han haft det var jeg ikke blevet sur

Carl-EmilsMoar skriver:

Nu er jeg slet ikke til den gamle skole med at kvinden er den der skal sørge for maden

Så jeg vil klart mene at hvis bonus en gang kommer så skal bonus deltage i barnets liv... men det skal ikke være en bonus far har kendt i 2 timer, det gider jeg ikke

Men altså skulle det ske og han så får en kæreste som han er sammen med i længere perioder vil jeg da også mene at vi skal deltage sammen om tingene som fødselsdag mm... men det er også bare fordi at sådan ville jeg gerne have haft at tingene var da jeg var barn

Hehe var også bare for at stille det groft op, fordi jeg kender kvinder der mener at deres mænds "nye" kærester skal IKKE have noget at gøre med deres unger anden faktisk varte dem op, men må ikke opdrage ja må ikke noget. 

jeg opdraget, men på lige fod med mine egne, der er jo bare nogle ting jeg ikke gider have fra nogen af dem, som at gå på bordene ( et eksembel) 

Og nej mener ikke børn skal præsenteres for alle nye i deres forældres liv, da min eks skred, mødte jeg en ny, datede ham i 10 mdr, man han mødte aldrig ungerne, mit valg, det var når de var på weekend vi var kærester. Så mødte jeg ham jeg er sammen med nu, vi er LIIIIIGE flyttet sammen, efter 2½ års kæresteri fordi jeg ville være helt sikker på at det nu var det rigtige ( jeg er et brændt barn)  

Og jeg vil da sige mine mening hvis jeg føler at de gør noget som ik er sundt for ungerne, fordi selv om det ik er mine unger af blod så kommer man jo til at holde af de små folk 

Her hjemme er reglerne ens for alle.. Men vi er også i en noget anden situation end dig.. Jeg mødet min kæreste da "vores" den ældste var to (hun bliver snart 6). hun bode ved ham og hun så/ser sort set aldrig sin mor... Og det første lange styk tid kaldet hun mig Tina, til en dag hun begyndet og kalde mig mor. jeg holdet stærkt på som dig jeg er ikke mor.. Indtil en dag jeg hentede hende i DP. kom mor så går vi siger hun.. og igen nej jeg er jo ikke mor. hvortil tøsen vender sig op og kigger på mig og siger jo du er mor!!! Vi har siden den tid gået meget op i hun har to mødre der elsker hende meget højt, den ene er mig der bor med far og lille søster og den anden er hendes bio mor.

Da jeg så blev gravid med Fie, blev vi meget hurtig enige om min mand og jeg at reglerne aldrig skulle være forskellige. jo self på en på 6 kan noget mere end en på 2. men det er også det... HUn spørg også tit om jeg elsker hende lige så meget som jeg elsker Fie. Hvor jeg svare ja for du vil altid være min første store prinsesse.. det går hun meget op i...

Vi har så til tider problemer med bio. Da vi har nogle helt klare regler som er meget normale for en på snart 6. men sidst vi fik hende hjem der fra var hun skunket ned på 2 års stadige hvor hun igen ting skulle selv.. Der skar vi reglerne meget tydelig ud. Vil hun se hende skal hun ikke behandles som en baby...

Så jeg holder med dig i regler er ens for alle!! syntes du skal tage en snak med din kæreste om det for det er jo på et eller andet punkt ikke i orden at hans børn må en hel masse som dine ikke må til hverdag