Ja nu har jeg dælme været ved at kvæle ham igen. Det er ved at blive en dårlig vane herhjemme!
I går aftes aftalte vi at vi skulle i svømmehallen i dag. Vi ville derfor stå op 6.30 og sætte Carla i bad og få gjort klar så vi kunne gå hjemmefra kl 8.30.
I nat er jeg så inde ved Carla 5 gange, så da vækkeuret ringer og Carla samtidig kalder er jeg meget træt og skubber til Casper. Jeg er på dette tidspunkt allerede lidt muggen for i løbet af natten nåede jeg at blive ret frustreret over at han ikke også stod op og gik ind til hende. Det gør han aldrig, så det kom ikke som et chok. Jeg manglede dog bare lige noget hjælp, da jeg efterhånden var træt.
Nå men Casper står op og henter Carla og de går ind og ser tv. Jeg tænker at jeg lige vil ligge til kl 7. Imens HYGGER Casper og Carla sig inde i stuen med at se tv (Carla skulle jo egentlig have været i bad) og da jeg står op bliver han bare siddende. Jeg tænker at det kan være interessant at se hvad han gør hvis jeg intet gør. Altså hvis JEG ikke tager initiativ til at vi skal af sted (og have pakket tasker osv) hvad sker der så??? Vil I høre hvad der skete??? Absolut ingenting!!! Da klokken så var 8.20 og der ikke var gjort antræk til noget som helst sagde jeg til ham: Var det ikke meningen vi skulle i svømmehallen i dag????
-Øhhh hvad tid skulle vi af sted da??? svarer manden som om vi ALDRIG har snakket om det.
Så flippede jeg altså og sagde at det simpelthen ikke kunne passe at han kan glemme hvad vi aftalte i GÅR AFTES! Og at jeg var vred og dybt irriteret over at hvis JEG ikke gør noget, så sker der ikke en skid!!! Det kan simpelthen ikke passe at det er mig der skal stå for alting inden vi skal ud af døren. Og hvis jeg ikke "instruerer" ham så kommer vi ikke af sted for så gør han ingenting. 





I må efterhånden tro vi er på skilsmissegrund, men det er vi nu ikke. Men det kan godt være jeg havner på forsiden af Ekstra Bladet en dag!!!
Anmeld